TIPS 3: PÅVERKA MED DINA VAL

Vores holdning til mad påvirker vores spisevaner. Det er tydeligt, at vi i dag tænker mere på miljøet, da flere er begyndt at købe økologiske og lokalt producerede varer. 

Landbruget bruger rigtig meget ferskvand. En fjerdedel af al den energi, vi forbruger, går til produktion af fødevarer og opdræt af husdyr. Vegetarisk mad er mere miljøvenlig, da den kræver langt mindre vand end produktionen af kød.

Hver gang vi går ind i et supermarked, har vi mulighed for at påvirke udbuddet. Da vi i Sverige besluttede os for kun at købe økologiske bananer, begyndte alle supermarkeder pludselig at sælge dem. Det medførte også, at prisen faldt.  

I takt med att köttkonsumtionen minskat har det också dykt upp fler vegetariska alternativ.
Har du märkt det i din mataffär?

Mad er med andre ord ikke bare mad, det er også et standpunkt. Hver gang vi vælger noget at spise eller drikke, sender vi et budskab til fødevareproducenterne. Hvis vi altså har råd til at vælge. Har man meget få penge, er man nødt til at fokusere på at finde så billig mad som muligt.

Har du set, hvor stort et udvalg der er inden for det økologiske og miljømærkede sortiment? Næste gang I handler, kan du måske foreslå, at I prøver et nyt økologisk produkt? Hvis mange mennesker foretager en lille ændring i hverdagen, bliver effekten stor.

Mange forskellige spisevaner

Vi har alle forskellige madpræferencer. Nogle spiser kød, mens andre er pescetarianere, vegetarer eller veganere. Vores spisevaner kan også påvirkes af fødevareallergier. Uanset hvad din kost består af – kød, fisk eller vegetariske retter – gør du en god gerning for miljøet, når du vælger fødevarer med et miljømærke.

Miljømærkninger i svenske butikker

KRAV
KRAV-märkningen visar att maten är ekologisk. Märkningen ställer också höga krav på biologisk mångfald, mindre klimatpåverkan, god djurvälfärd och bättre arbetsvillkor.

Bra Miljöval
Naturskyddsföreningens egen miljömärkning av produkter som är minst skadliga för miljön.

Svanen
Märkningen ställer krav på hållbar produktion och att ekosystemen skyddas.

Ecolabel
EU-märkning som visar att produkten är miljövänlig.

Fairtrade
Matvaran har producerats på ett schysstare sätt. Bönderna som odlat produkterna får tillräckligt betalt för att kunna leva på sin lön.

Køb lokalt dyrkede og producerede varer

Närhetsprincipen kan användas för många produkter. Du kan välja att köpa havregryn som odlats i Sverige och potatis som odlats i din region. Ju närmare maten tillverkats, desto mindre luftföroreningar innan matvaran placeras på din tallrik. Många köttätare väljer att äta en mindre mängd kött som i sin tur är av bättre kvalitet. Man väljer exempelvis svenskt kött från djur som fått beta fritt och inte transporteras utomlands för slakt. Det vinner alla på. Djuren upplever mindre stress och naturen slipper onödiga luftföroreningar.

Tag maden med hjem. Der flyder hele øer af plastikaffald rundt i verdenshavene. Vi kan beskytte havene ved at undgå så meget plastik som muligt. Tag gerne maden med hjem fra butikken i papirposer eller stofposer.

Spis mere vegetarisk og økologisk

Den vigtigste grund til at dyrke og producere økologiske fødevarer er at beskytte jorden. Når vi reducerer mængden af kemiske bekæmpelsesmidler i jorden, slipper jorden for giftstoffer – og det gør vi også.

Inden for økologisk landbrug tænker man langsigtet. Da man ønsker, at jorden skal forblive næringsrig også i fremtiden, lader man marken ligge brak af og til. Hvis man dyrker jorden for intensivt, forsvinder en del af de vigtige mineraler.

Nye tanker, nye spisevaner

Det økologiske kød stammer fra dyr, der græsser på markerne og får økologisk foder, der i vid udstrækning er dyrket på gården selv.

At økologisk kød er blevet populært, er godt for både dyrene og naturen. Kød medfører dog langt større udledninger af drivhusgasser end grøntsagsdyrkning.

Køer og får udskiller langt mere af den kraftige drivhusgas, metan, end grise og kyllinger.

Det mest miljøvenlige alternativ er vegetarisk mad. Det er ikke nødvendigt, at alle straks holder op med at spise kød, men hvis vi alle prøver at spise vegetarisk lidt oftere, mindst én gang om ugen, så gør det en forskel for miljøet,

En vegetarisk pizza kan varieres i det uendelige. Hvad med ananas, oliven og løg? Tomat, artiskokker og majs? Eller hvorfor ikke peberfrugt, majs og tomat? Søg efter opskrifter på Google – du vil finde masser!

Vår värdefulla mat!

När våra matinköp inte påverkas av inflation eller omvärldsfaktorer brukar vi köpa mer mat än vi behöver. Det märks främst av att vi slänger mycket mat. Europas matproducenter producerar också mer mat än vad marknaden behöver. Resultatet blir gigantiska berg av matvaror som aldrig blir sålda och som sedan slängs.

Når vi smider mad ud, er det egentlig vores penge, vi smider væk. Vi har betalt for noget, vi aldrig har brugt. De penge kunne vi i stedet have brugt på noget sjovt, for eksempel en tur i forlystelsesparken eller på restaurant.

Vi smider i gennemsnit en fjerdedel af al den mad, vi køber, ud. Det svarer til 25 procent af det beløb, vi normalt bruger på mad hver måned.

Din bedste ven i fryseren – isterningsformen!

Meget af maden kan fryses ned. En smart måde at gøre det på er at bruge en isterningsform. Du kan fylde de små rum med forskellige ting og tage en terning ud, når du har brug for den.

• Pres de citroner, der er ved at blive gamle, og hæld citronsaften i.

• Tilsæt hakket æble – det kan du bruge i grød.

• Gamle ostkanter kan rives og bruges i omeletten eller på pizzaen.

• Hæld kikærtevæske i en skål – det er nok til at lave vegansk mayonnaise.

Egne fryseposer

Du kan bruge tomme mælkekartoner til opbevaring i fryseren. Klip toppen af, så der dannes et rektangel. Læg den mad, du vil fryse ned, i kartonen. Fold kanten ned og tap den fast rundt om med malertape. Husk at skrive på tapen, hvad kartonen indeholder.

Der findes et ordsprog, der lyder: »Et sommerfuglevingslag kan skabe en orkan«. Det betyder, at en lille handling kan få store konsekvenser. Hver begivenhed vokser sig større for hvert skridt fremad.

Alle handlinger har konsekvenser. En måde at finde ud af, hvilke konsekvenser en bestemt handling kunne få, er at benytte sig af en årsags- og konsekvenskæde. Vi kan se på, hvordan en sådan kunne se ud, når det gælder vores spisevaner

Det gode ved årsags- og konsekvenskæder er, at de er neutrale. Uanset hvor forfærdelige konsekvenserne ser ud til at blive, dømmer de ikke vores handlinger, men viser blot, hvad konsekvensen bliver. De giver os også mulighed for at udskifte nøglekomponenten – den første boks.

Hvad sker der, hvis vi udskifter det første led i årsags- og konsekvenskæden for vores fødevarer?Hvordan ville det påvirke det næste led – og det næste?