ALT BEGYNDER MED ET SKRIDT

Start der, hvor du er!

Når man læser om store problemer som klimaforandringerne, er det let at føle sig magtesløs. Hvordan skal vi nogensinde kunne løse dette...? Vi har jo kendt til problemerne i et stykke tid nu, og alligevel er vi ikke kommet længere end dette? Hvorfor?

Mennesket er af natur bekvem. Vi bryder os ikke om forandringer, blandt andet fordi det kræver, at vi anstrenger os. Store problemer, der er svære at forstå, gør os også nervøse.
Det føles lettere at stikke hovedet i sandet. »Hvis jeg lader som om der ikke er noget, forsvinder problemet måske.«

Alle er nødvendige!

Vi har brug for idémagere, problemløsere, en gruppe, der realiserer ideen, og en anden, der formidler information om den. Vi har brug for indsigtsfulde personer, der har ro til at tænke sig om, velinformerede personer, der indhenter vigtige fakta, og modige mennesker, der tør stille spørgsmålstegn ved vores ledere.

Vi har brug for en gruppe, der laver mad til dem, der finder på løsninger, og en anden, der slentrer rundt i naturen og spreder kærlighed. Der er plads til alle!

Det er ikke altid let at se sin egen rolle i livets væv, men alle har en plads og et formål! Alle lapper er nødvendige for, at det kan blive et lappetæppe.

Vi hører sammen, og vi har brug for hinanden. Vi er alle en del af den samme menneskehed, vi bor alle sammen på denne smukke planet!

Her får du nogle forslag, der kan sætte fantasien i gang!

Jeg skulle...

• gøre den kollektive transport gratis.
• give alle svenskere en cykel.
• beslutte, at skolemaden skal være vegetarisk.
• Forbyde nytårskanoner og raketter.
• Sats på mindre, lokale landbrug i hver by.
• Sørge for, at håndarbejdsundervisningen i skolen lærer, hvordan man syr tøj om, som man har købt i genbrugsbutikker.
• Gøre det billigere at tage toget end at flyve. 

Voksende bjerge af elektrisk affald – og ideer til løsninger

Våra trasiga elprylar är en av de snabbast växande typerna av avfall i världen. Mobiltelefonen är en av våra vanligaste elprylar, och vi byter ofta ut den även om den fortfarande fungerar. Miljarder människor använder mobiltelefoner, och många har fler än en. Varje gång vi byter mobil använder vi jordens naturresurser och bidrar till mer elavfall.

Vi producerer også mere elektronikaffald – og der er forskel på, hvordan det håndteres i de forskellige lande rundt om i verden.
Mange steder smides elektronikprodukter direkte på lossepladsen. Dermed kan giftige stoffer i materialet sive ud i naturen og skade både mennesker, dyr og miljøet.

Sådan fungerer genbrug af elektriske produkter: sortering

Cirkulær økonomi – det bedste for planeten!

Antallet af elektriske apparater i vores hjem er steget enormt i de seneste årtier. I takt med at verdensbefolkningen vokser, og næsten hele verden har adgang til elektricitet, stiger efterspørgslen efter flere elektriske produkter også. Desuden er det blevet billigere at fremstille elektriske produkter, hvilket betyder, at vi køber flere elektriske apparater til vores hjem.

Jo mere vi forbruger, desto vigtigere er det, at vi arbejder cirkulært – at vi både beskytter naturen mod giftstoffer og sparer på naturens ressourcer ved at genbruge og genanvende så meget som muligt. EU har for nylig lanceret en plan for, hvordan vi skal omstille os til en cirkulær økonomi.

Lineær økonomi

Vores gamle livsstil, baseret på den lineære økonomi, handlede udelukkende om at producere og sælge.

Cirkulær økonomi

Den cirkulära ekonomin är likt ett kretslopp och fokuserar på balans. Vi ska kunna producera, konsumera och återvinna produkter utan att slösa på jordens resurser eller skada planeten med farliga gifter. Då skapar vi produkter - använder produkter och återvinner dem för att kunna göra samma eller nya produkter. 

Hvordan skaber vi en cirkulær økonomi?

Hvis vi tager mobiltelefonen som eksempel, så diskuteres disse idéer i øjeblikket inden for EU:

Retten til at reparere – forbrugeren skal selv kunne udskifte visse komponenter i mobiltelefonen. Fælles oplader – vi skal kunne bruge den samme oplader til forskellige mobiltelefoner. Ændrede holdninger – i stedet for at købe en ny mobiltelefon, så snart en ny model lanceres, skal vi opfordres til at beholde den lidt længere. Når vi til sidst smider den ud, skal vi opfordres til at aflevere den på en genbrugsstation.

Hvad sker der med gamle mobiltelefoner?

Hvad gør vi med vores gamle mobiltelefoner, når vi køber en ny? Nogle gange afleverer vi dem som bytte, så vi kan få rabat på prisen. De bliver repareret og sælges for det meste til andre lande, hvor markedet for brugte varer er større. Nogle sælger selv deres gamle mobiltelefon på nettet, andre giver den til en ven eller et familiemedlem. Mange mobiltelefoner afleveres også til genbrug.

Der genbruges 1 million mobiltelefoner hvert år

95 procent af de mobiltelefoner, vi har afleveret til butikkerne som bytte, genbruges. Hvert år indsamler vi i Sverige omkring en million mobiltelefoner til genbrug. Den gennemsnitlige alder på mobiltelefonerne er cirka fem år, så de har sandsynligvis ligget glemt i en kommodeskuffe i et stykke tid.

De mobiltelefoner, der skal genbruges, sorteres og skilles ad, hvorefter de forskellige dele adskilles. Giftige stoffer håndteres i lukkede rum. Det, der er tilbage, knuses, hvorefter det opdeles i forskellige bunker af materiale – som derefter genbruges eller omdannes til energi.

Praktiske og små strømkilder, men også farlige

Batterier er nemme at bruge. Vi slipper for at slæbe rundt på ledninger og lede efter stikkontakter. Hverdagen bliver mere bekvem. Og når batteriet løber tør, skal man bare…

Ja, hvad gør vi med batterier, der er løbet tør? Du ved jo allerede, at vi skal smide gamle batterier i de røde batterikasser, men ved du også hvorfor?

• Batterier indeholder metaller og stoffer, der kan være giftige for os mennesker, dyrene og naturen. Hvis vi genbruger batterierne, beskytter vi alt levende. 
• De indleverede batterier smeltes om og genanvendes i nye produkter.

Du er et forbillede

Vi mennesker er nysgerrige af natur. Hvis naboen har lavet en lækker vegetarisk pizza, vil vi gerne have opskriften. Hvis din ven har en flot T-shirt, spørger du måske, hvor den er købt. På samme måde inspirerer du folk omkring dig gennem din livsstil og de valg, du træffer.

Testa dig själv!

1. Hvilket stof optager planterne fra luften, inden de udskiller ilt?

1. A.
   Naturgas.
2. B.
   Pollen.
3. C.
   Kuldioxid.

2. Hvad betyder ordet »kredsløb«?

1. A.
   Det er omkredsen af en træstamme.
2. B.
   At alt går i cirkel i naturen.
3. C.
   Det er, når planterne udnytter sol, vand og luft som næring.

3. Hvad betyder »global opvarmning«?

1. A.
   Det er, når vulkaner sprøjter lava ud.
2. B.
   Når temperaturen på størstedelen af kloden stiger.
3. C.
   Når vejret skifter.

Hvad hedder de to mest almindelige træer i Sverige?

1. A.
   Ege- og ahornblade.
2. B.
   Birk og bøg.
3. C.
   Gran og fyr.

5. Hvad er grundvand?

1. A.
   Det vand, der ligger tættest på søbunden.
2. B.
   Regnvand, der er opsamlet i tønder.
3. C.
   Vand, der er blevet renset, efterhånden som det er løbet gennem forskellige jordlag, og som findes i jorden.

6. Hvilken strøm er bedst for miljøet?

1. A.
   Vedvarende elektricitet fra f.eks. vind og sol.
2. B.
   Elektricitet, der produceres af kul.
3. C.
   Strøm, der ikke koster meget

7. Hvilken af disse er en vedvarende naturressource?

1. A.
   Olie.
2. B.
   Træer.
3. C.
   Vand.

8. Hvad hedder de pærer, der bruger mindre energi og holder længere?

1. A.
   Lavenergipærer.
2. B.
   Glødepærer.
3. C.
   Lysrør.

10. Hvad hedder det svenske miljømærke, der angiver, at et fødevareprodukt er økologisk dyrket?

1. A.
   EKO-Mat.
2. B.
   KRAV.
3. C.
   TÆT PÅ NATUREN

Hvor mange medlemslande har FN – De Forenede Nationer?

1. A.
   1 001
2. B.
   193
3. C.
   55

11. Hvad er et økologisk fodaftryk?

1. A.
   En miljøpris til skoler.
2. B.
   Et aftryk, der viser, hvor langt vi er kommet i vores udvikling.
3. C.
   En måde at måle, hvor meget vores livsstil belaster miljøet.

Saml din familie omkring køkkenbordet. Bed dem fortælle, hvad de mener om følgende spørgsmål, og skriv svarene ned.