Vi må hjælpe hinanden med at skabe en planet i god stand, hvor vi kan leve og trives. Derfor gjorde verdens ledere i 2015 noget helt unikt. De udarbejdede en liste med 17 mål for en bedre verden. Alle lande skal nu sammen forsøge at nå de globale mål inden 2030. Vi ønsker at nå disse mål for blandt andet at opnå følgende fire fantastiske ting:
Nu är det dags att börja lära dig om allt annat också.
Et kredsløb kan for eksempel begynde på en eng. En hare spiser en mælkebøtte på en eng. Pludselig sniger en ræv sig frem og spiser haren. Når ræven dør, rådner den og bliver til jord. Efter et stykke tid vokser der en ny mælkebøtte op af jorden. Så en dag kommer en hare hoppende – og så begynder det hele forfra.
Der findes både store og små kredsløb i naturen. Solen fungerer som drivkraften i kredsløbene og sætter det hele i gang, først ved at give planterne næring i en proces, der kaldes fotosyntese.
Fotosyntesen betyder, at planter danner deres egen næring ud fra sol, luft og vand i jorden. Planterne spises af små dyr, som igen bliver føde for større dyr. Mennesket spiser, som bekendt, både planter og dyr.
Orme, myrer, tusindben og bænkebidere er nogle eksempler på dyr, der kaldes nedbrydere. De tager sig af alt, hvad der dør i naturen. De nedbryder døde planter og dyr, så de forrådner og bliver til ny jord. Den nye jord giver til gengæld næring til nye planter.
Dyr og planter lever sammen og sørger for, at kredsløbet fungerer, som det skal. Dyrene fremstiller ingen ting, og planterne smider ikke affald. Det er os mennesker, der påvirker kredsløbet.
Hver gang vi fremstiller noget, køber en genstand, bruger den og til sidst smider den væk, påvirker vi naturen. Nogle gange i så høj grad, at visse dyr og planter risikerer at forsvinde helt. Så hvad sker der, hvis et dyr eller en plante forsvinder, og kredsløbsuret derfor ikke kan slå en hel omgang? Er der nogen, der kommer til at mangle mad? Hvad sker der i naturen? Det er den slags ting, vi skal tænke over for at kunne leve i harmoni med naturen.
Hvis kredsløbet er et hjul, så er solen den motor, der får hjulet til at dreje. Alt på Jorden eksisterer takket være solen, som består af en varm og sprudlende gas. Solen, som fandtes længe før vores planet Jorden opstod, giver os varme og energi.
Jorden er meget lille i forhold til Solen. Vidste du, at det tager cirka 8 minutter for solens stråler at nå frem til vores planet, Jorden?
En god måde at hjælpe naturen på er at genbruge det, vi bruger. Når vi har læst en avis, skal vi aflevere den til papirindsamlingen. Den gamle avis bliver til papir, som igen bruges til at trykke nye aviser.
Batterier er nemme at bruge. Vi slipper for ledninger og kan tage vores apparater med overalt. Men vidste du, at batterier også kan være farlige? Batterier indeholder nemlig stoffer, der er giftige.
Hvert år indsamler vi i Sverige omkring 3.000 ton batterier. Omkring halvdelen af alt dette materiale kan smeltes om og bruges til at fremstille nye ting. For eksempel nye batterier.
Hvis vi smider batterierne i skraldespanden, kan giftstofferne sprede sig og skade dyrene, naturen og os mennesker. Desuden er det bedre at smelte metallerne om og fremstille nye produkter af dem. Læg i stedet gamle batterier i den røde batteribeholder på genbrugsstationen.
År 2025 pantades över 2,8 miljarder burkar och PET-flaskor i Sverige. Det motsvarar i genomsnitt cirka 271 pantade förpackningar per person. Genom att panta bidrar vi till att spara energi, minska nedskräpningen och återvinna värdefulla material om och om igen.
Genbrug gamle ting. Brug fantasien og find på nye måder at bruge disse ting på.
Det grønne
Naturens kredsløb begynder hos planterne – nærmere bestemt hos de grønne planter, der kan »lave deres egen mad«. Her menes planter, der får næring fra solen, luften og vandet fra jorden. Der findes planter, der ikke er grønne, for eksempel sorte alger i havet.
Dyrene
Planterne bliver føde for dyr, som igen bliver føde for andre dyr. Mennesket spiser både planter og dyr.
Nedbrytarna
För att kretsloppet ska fungera måste alla delar fungera. Allt som dör måste försvinna någonstans, annars skulle skogarna vara fulla med stora högar av döda djur och växter.
De som tar hand om allt som dött lever i marken och kallas för nedbrytare. De bryter ned döda djur och växter i småbitar som blir jord som i sin tur ger näring åt växterna.
Skriv in orden som du ser här nedanför i rätt ruta!
Gräs - kotte - räv - blomma - daggmask - gråsugga - löv - skalbagge - träd - kanin - lodjur - orm - svamp - bakterie
Kaffegrums er det, der er tilbage, når man har brygget kaffe. Hvis man blander kaffegrums med blomsterjord, får man en lettere muldjord, som blomster trives godt i. Æggeskaller indeholder kalk og mineraler. Det sætter for eksempel roser, bønner og gulerødder stor pris på. Knus æggeskallerne til et fint mel og drys det ud over blomsterbedet eller grøntsagsbedet.
Regnormene omdanner vores madrester til ny jord. De trives godt i vores komposter, hvor de guffer gamle blade og andet, de finder i jorden, i sig. Nogle gange trækker de blade ned i deres hemmelige gange dybt nede i jorden. Måske vil de gerne spise deres aftensmad i fred?
Daggmasken har ingen mund, kun et hul i den ene ende af tarmen, der går igennem hele masken. Den ånder gennem sin hud. Hvis huden tørrer ud, dør den. Masken kan hverken se eller høre, men den mærker, når nogen bevæger sig på jorden. Den er også god til at opspore føde ved hjælp af lugten.
Daggmasken har muskler som kan dra ihop kroppen så att den blir kort och tjock, eller dra ut den så att den blir lång och smal. Det är så masken slingrar sig ur fiendens grepp och gräver sig ner i jorden. På maskens utsida finns borst, ett slags strävt hår.
Det använder masken när den kryper. Om du låter en mask krypa över ett papper så kan du höra hur det skrapar från borsten!
När en mus dör, är det lukten som lockar dit flugor och andra insekter. De lägger sina ägg i den döda musens kropp. Efter ett tag dyker dödgrävarna upp. Det är svarta och rödoranga skalbaggar som gräver i jorden under musen så att musens kropp till slut sjunker ned i marken. Efter det äter skalbaggarna av den döda musen. När de är mätta kör honan iväg de andra skalbaggarna. Hon ska lägga sina ägg i musens kropp. När äggen kläcks äter larverna det som är kvar av musen.
Til denne opgave skal du have hjælp fra dine forældre. Bed dem om at besvare spørgsmålene. Tæl derefter pointene op ved siden af hvert svar. Længere nede kan du se, hvilken type de endte med at være.
Åh nej, her sorteres der slet ikke! Alt ender i den samme affaldssæk – madrester, konservesdåser og glasflasker. Selv batterier og PET-flasker kan ende i affaldssækken! Her må der gøres noget! Forestil dig, at alt det, du ikke sorterer, ender i dit drikkevand – så får du inspiration!
Nå ja, du gør i det mindste et forsøg. Du undgår som regel at smide giftige ting i skraldespanden og har faktisk afleveret aviser til papirindsamlingen en gang imellem. Gør det til en vane, så vil skovens træer takke dig!
Okay, du smider ikke noget ud unødigt, hvilket jo er fint set ud fra et miljømæssigt synspunkt, men har I overhovedet plads i jeres hjem? Man skal jo ikke stå og vade rundt i aviser, der er 20 år gamle... Sorter affaldet og genbrug det, så bliver jeres hjem pludselig dobbelt så stort!
Fantastisk! Du tager virkelig hånd om naturen! Du sorterer metal og plast hver for sig, afleverer aviser til papirindsamlingen og PET-flasker til returautomaten. Du sorterer metal og plast hurtigere, end nogen kan sige »kredsløbssamfund«. Det er rart at vide, at du hjælper miljøet!