VORES PLANET – ET RUMSKIB

Har du tænkt over, at du lige nu er på en rumrejse? Vores planet, Tellus, er ganske vist ikke større end et sandkorn i rummet, men den bevæger sig hele tiden i en cirkel rundt om solen. Jorden står aldrig stille, men svæver på sin bane dag efter dag.

Derfor kan man sige, at Tellus er vores rumskib. Som gode astronauter skal vi passe på vores rumskib, og det gør vi ved at værne om miljøet.

Jorden har en måne. Jorden kredser i en cirkel omkring Solen og er den tredje planet regnet fra Solen. Jorden er tættest på Solen i januar og længst væk fra Solen i juni. Jorden er den største planet i vores solsystem, der har en fast struktur – de øvrige planeter er mindre eller består hovedsageligt af gas.

Ved du, hvad planeterne i vores solsystem hedder? Sæt den rigtige planet sammen med det rigtige navn

Den lange rejse

Tellus har bevæget sig rundt i rummet længe før vi mennesker eksisterede. Man mener, at planeten opstod for omkring 4 500 millioner år siden!

Vi mennesker har kun eksisteret på Jorden i lidt over 200 000 år. Det kan lyde af meget, men hvis vi sammenligner det med den tid, der er gået, siden Jorden blev skabt, er vores tid på Jorden meget kort.

Alligevel har vi formået at skabe kaos og forurene havene, jorden og luften. Både planter og dyr er blevet påvirket af det, vi har forårsaget under vores rumrejse.

Tellus dagbok

Lad os et øjeblik forestille os, at Tellus er et rumskib! Den dag, Tellus blev skabt, påbegyndte planeten samtidig en rumrejse. Rejsens mål er i dag. Et døgn her på Jorden har 24 timer.

Hvis vi forestiller os, at en dag under Tellus’ rumrejse varer 750 millioner mil, så tog hele den lange rejse fra den dag, hvor planeten blev skabt – og frem til i dag – cirka en uge. Hvis Tellus havde ført dagbog om rumrejsen, havde den måske lydt sådan her…

Tellus  dagbok - om 4,5 miljarder år, var en vecka!

Måndag: Jorden bildas. Onsdag: Det första livet uppstår i havet. Fredag: Växter och djur börjar leva på land. Lördag eftermiddag: Dinosaurierna tar över jorden. Lördag kväll: . Söndag kväll: De första människorna utvecklas. Söndag, en minut före midnatt: Nutiden.

Måndag, 4 500 miljoner år sedan
Hurraaa! Nu börjar den fantastiska rymdresan! Fast hela måndagen har gått åt att bygga rymdskeppet Tellus, som jag döpte mig själv till.

Tisdag
Hm. Många planeter åker runt solen, jag måste nog hitta en egen plats jag med.

Onsdag, kl 01
Första passagerarna. Jag hittade äntligen en perfekt plats mellan planeterna Venus och Mars! Jag har rest i 800 miljoner år nu. De första levande varelserna klev precis ombord och bosatte sig i havet.

Torsdag
Jag tar det lugnt idag, allt är som det ska!

Fredag
En del varelser som bott i havet i 1 000 miljoner år ville se något nytt. Så de klev upp på land!

Lördag kl 16, på eftermiddagen
Jätteödlorna klevnade precis ombord! Människan kommer om 300 miljoner år.

Lördag kväll
Jätteödlorna stannade bara i två timmar! Eller okej, i 100 miljoner år. 
Dinosaurierna dör ut och däggdjuren blir fler.

Söndag kväll, några minuter för midnatt
Där kommer människorna! Oj, vi är redan framme vid 2020-talet!

Vores svenske astronaut!

Den 9. december 2006 blev Christer Fuglesang den første svensker i rummet. Han fløj med det amerikanske rumfærge Discovery til den internationale rumstation ISS. Hans opgave var at montere nye dele på rumstationen. 

21. december:

Jeg så Sverige! For et par timer siden fløj vi over Tyskland, og jeg kiggede mod nord. Det var nat, men helt klart over hele Nordeuropa, og jeg kunne tydeligt se Danmark og det sydlige Sverige helt op til Stockholm. Og over det nordlys.

Christer beskrev flere gange, hvor smuk vores planet er. Da han så Jorden fra rummet, indså han mere end nogensinde, hvor værdifuld Jorden er. Ingen af vores naboplaneter har luft, hav og temperaturer, der muliggør liv. Selvom vi ikke alle kan flyve ud i rummet for at se ned på vores fantastiske planet, kan vi alle være gode astronauter og passe godt på Jorden!

Visste du att

I gamle dage troede nogle mennesker, at Jorden var flad som en pandekage. De troede, at der var en kant, hvor Jorden sluttede. Og hvis man gik ud over kanten, faldt man ned i rummet! Søfolkene vidste, at det ikke var sandt. De havde jo sejlet rundt om hele Jorden og var aldrig faldet ned over nogen kant.

I 1500-tallet troede man også, at Jorden var solsystemets midtpunkt, og at Solen og de andre planeter kredsede om Jorden. Den polske astronom Kopernikus forsøgte at bevise, at planeterne kredser om Solen, men næsten ingen troede på ham!

1. Hvilke dyrearter findes der flest af i verden?

1. A.
   Fisk.
2. B.
   Insekter.
3. C.
   Pattedyr.

2. Hvor findes der flest dyrearter?

1. A.
   I regnskoven
2. B.
   I haven.
3. C.
   På marken.

3. Hvilket af disse dyr er altæder?

1. A.
   Ræven
2. B.
   Ulven.
3. C.
   Rådyret.

4. Hvad har alle pattedyr til fælles?

1. A.
   De lægger æg.
2. B.
   De lever i skoven.
3. C.
   De ammer deres unger.

5. Hvad hedder det system, der beskriver, hvilke dyr der spiser hvad?

1. A.
   Fotosyntese.
2. B.
   Næringskæde.
3. C.
   Mangfoldighed,

6. Hvad kaldes det, når planterne optager næringsstoffer fra solen, luften og vandet i jorden?

1. A.
   Klorofyl
2. B.
   Fotosyntese
3. C.
   Oxygenberigende.

7. Hvilket stof har planterne brug for fra luften, som de derefter udskiller som ilt – og som vi mennesker har brug for for at kunne trække vejret?

1. A.
   Udstødningsgasser.
2. B.
   Pollen.
3. C.
   Kuldioxid.

8. Hvad betyder det, at et stykke kød er KRAV-mærket?

1. A.
   Det er kød fra et dyr, der har spist økologisk foder og har haft adgang til udendørsarealer.
2. B.
   Det er kød, der sælges fersk.
3. C.
   Det er kød fra svenske dyr, der udelukkende har spist svensk foder.

9. Hvorfor ligger der ikke bunker af døde planter og dyr i skoven?

1. A.
   Nedbryderne spiser dem.
2. B.
   Folk rydder dem væk.
3. C.
   De blæser væk med vinden.

10. Hvad betyder ordet »kredsløb«?

1. A.
   Det er omkredsen af en træstamme.
2. B.
   Det er et løb i naturen.
3. C.
   At alt er en proces, der går i ring i naturen.

11. Retten til fri adgang betyder, at vi...

1. A.
   må opholde sig i naturen, så længe vi udviser hensyn.
2. B.
   har stemmeret ved valget.
3. C.
   må gøre, hvad vi vil, på andres jord.

12. Stemningen er...

1. A.
   noget, der findes inde i jorden.
2. B.
   en temperatur i havet.
3. C.
   et usynligt, beskyttende lag omkring Jorden.

13. Ferskvand er...

1. A.
   kulsyreholdigt vand på flaske
2. B.
   almindeligt vand med sukker i
3. C.
   det, der falder ned som regn, når vanddamp afkøles i luften.

14. Solen er vores ven, men vi skal passe på solens…

1. A.
   sprudlende ildflammer.
2. B.
   ultraviolet stråling.
3. C.
   højlydte knitrelyde.

Lad os sammen blive klimahelte!

Nu har du læst en hel bog om vores fantastiske planet. Du har lært mere om, hvordan naturen fungerer. Du har indset, at naturen er sårbar, og at den har brug for vores hjælp. Men sammenlignet med planeten er vi mennesker jo så små... Hvad kan jeg som lille person gøre?

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget!

Mitt löfte till moder jord! 

Jorden giver mig mad at spise, vand at drikke og luft at indånde – alt det, jeg har brug for for at leve. Så nu, hvor jorden har brug for min hjælp, vil jeg gerne træde til.

Jorden ger mig mat att äta, vatten att dricka och luft att andas – allt det som jag behöver för att leva. Så nu när jorden behöver min hjälp vill jag ställa upp.

• Släcka lampor där ingen är.
• Stänga av TV:n och datorn. 
• Äta vegetariskt några gånger i veckan.
• Köpa ekogoliskt och närproducerat.
• Använda mindre plast.
• Bara köpa saker som jag verkligen behöver.
• Bara kasta papper i toaletten - inget annat.
• Hjälpa till med att sortera soporna. 
• Försöka laga saker som gått sönder.