GRØNT – LIVETS FARVE
Har du vinduer i dit klasseværelse? Så kig lige hurtigt ud ad vinduet. Der er stor sandsynlighed for, at du ser noget grønt. Et træ, en græsplæne, buske eller måske en potteplante på vindueskarmen?
Planter findes overalt på jorden, endda i havene. Havets mindste plante kaldes plankton og spises af mange fisk.
I ørkenen, hvor det næsten aldrig regner, har planterne lært at være tålmodige, da de må vente længe på de vigtige regndråber. Når det endelig regner, blomstrer selv kaktusserne. Der findes planter selv der, hvor der næsten ikke er jord. Højt oppe i bjergene vokser moser og lav, der tåler det kolde og blæsende klima.
Fotosyntese
Planterne har brug for næring, ligesom vi har. Ud over vand og sol har de også brug for luft. Ud fra disse tre ingredienser danner de en slags sukkerbaseret næring. Men hvorfor har planterne brug for luft?
I planternes blade findes der små huller, der kaldes spalteåbninger. Gennem disse huller trækker planterne luft ind. De optager et stof fra luften, der hedder kuldioxid, som er nødvendigt for at danne sukker.
Sådan foregår det:
Inde i bladene findes der små grønne korn. De kaldes klorofyl. Det er dem, der danner selve sukkernæringen. Når sukkernæringen er færdig, frigives luft og vand gennem spalteåbningerne. Hele denne proces kaldes fotosyntese. Nu kommer det, der er så fantastisk ved naturen: Først optager planten kuldioxid fra luften og afgiver ilt.
Genom sina rötter tar växten upp vatten och salter som kommer från jorden.
Växten suger upp koldioxiden ur luften och ger tillbaka syre och vatten.
Ilt er netop det, mennesker og dyr har brug for for at kunne trække vejret. Så når planten har fået næring, får vi ilt til at trække vejret. Og så starter det hele forfra. Når vi indånder luft, optager vores lunger ilt fra luften. Og når vi udånder igen, udånder vi kuldioxid – netop det, planterne har brug for!
Rekordhøjt sukkerindhold
På ett år tillverkar jordens alla gröna växter 200 miljarder ton socker. Hur mycket är det egentligen? Tänk dig att vi bär ut all mat och dryck från alla affärer i hela världen och ställer det på gatan. Kan du föreställa dig det, alla affärer i hela världen? Tänk dig nu att vi gör samma sak varje dag i ett helt år. Alltså 365 gånger. Det skulle bli en enorm hög med varor. Men om vi skulle samla allt socker som växterna producerar under en lika lång tid - i ett helt år - i en likadan hög, skulle den högen faktiskt bli hundra gånger större!
Opgave
Hvordan angives mængden?
Siger man et kilogram sukker eller en liter sukker? Siger man et kilogram smør eller en liter smør?
Opdel nedenstående varer ikilogramellerliter. De varer, der skal opdeles, er: mælk, hvedemel, ost, yoghurt, havregryn, sukker, smør, blåbærsuppe, salt, sodavand og vand.
Verdens vigtigste planter
Hvorfor er planter det vigtigste i verden? Fordi vi har brug for dem for at kunne trække vejret. Det kan virke mærkeligt, især hvis der ikke er en eneste blomst i det klasseværelse, du sidder i lige nu – for du trækker jo vejret hele tiden.
Man behøver ikke at have en plante ved siden af sig for at kunne trække vejret, men der skal være mange planter på jorden. En stor del af den ilt, vi indånder, kommer fra havene og regnskovene. Skoven kaldes jordens lunger, netop fordi den sørger for, at vi har masser af ilt at indånde.
Planterne – vigtige venner
Uanset hvor du befinder dig, er du omgivet af luft. Da luften er usynlig, kan du ikke se, at den indeholder kuldioxid. Det er ikke sundt for os at indånde den. Men blomster og træer omdanner kuldioxiden i luften til ilt gennem en proces, der kaldes fotosyntese.
Den luft, du indånder, indeholder faktisk flere gasser end ilt. Tør luft består af cirka 78 procent nitrogen, 21 procent ilt og 1 procent argon. Desuden indeholder al luft også en lille smule vanddamp. Jo varmere klimaet er, desto mere vanddamp er der. Det er derfor, luften i tropiske lande føles fugtig.
Løs gåden!
Opgave
Kontrol i supermarkedet.
Nu skal du undersøge, om der findes økologisk dyrkede frugter og grøntsager i den nærmeste fødevarebutik ved skolen! Din lærer deler klassen op i grupper og giver jer et ark med spørgsmål. Glem ikke pennen!
Vi spiser græs
Vidste du, at du spiser store mængder græsfrø hver dag? Græs er nemlig mere end bare grønne græsplæner. Græs er en stor plantefamilie, som blandt andet omfatter hvede, havre, rug og byg. Mange spiser brød bagt af hvede, som også er en form for græs.
Popcorn er også en slags græs, da det stammer fra majs, som igen er i familie med græs. Nogle af de fødevarer, vi spiser, der ligner græs i udseendet, er for eksempel spirer og salatsorter med små blade, såsom rucola.
Opgave
Spiser du græsfrø?
Skriv de fødevarer ned, du spiser, som stammer fra majs, ris, hvede, rug og havre – som alle tilhører græsfamilien!
Skriv de ting ned, du spiser og drikker, som stammer fra majs, ris, hvede, rug og havre – som alle tilhører græsfamilien!
Næringskæder
Næringskæder viser, hvem der spiser hvad. Når du tygger på en gulerod, består næringskæden af dig og guleroden. Når en larve spiser af et blad, indgår de begge i en næringskæde. Hvis et pindsvin derefter spiser larven, indgår pindsvinet i den samme kæde.
Vidste du, at...
Vidste du, at der findes blomster, der renser luften ved at »spise« giftige stoffer i indeluften? Ud over at de renser luften for eksempelvis kuldioxid, afgiver de fugt, hvilket gør, at luften ikke føles så tør.
Uppgift: bygg egna näringskedjor
Ved du, hvilke dyr der spiser planter, andre dyr eller selv bliver spist?
Skriv svaret ned.
Tips
Så här kan du skydda naturen.
Her får du nogle tips til, hvordan du nemt kan beskytte naturen og sørge for, at dit nærmiljø er rent og pænt.
Levende luftrensere til klasseværelset
Et behageligt indeklima er særligt vigtigt i et klasseværelse, da man opholder sig der i flere timer hver dag. Ud over at rense luften spreder blomster både fugt og glæde.
Arranger en indsamling
Hvis alle i klassen bidrager med 5 kroner, kan I købe en potteplante. Gode planter er murgrøne, vinduesfikus, hængelilje, bjergpalme og fredskalla.
Bed om en stikling
At tage enstikling fra en potteplante betyder, at man klipper et stykke af en kvist. Den planterer man derefter i en ny potte. Den vokser så til en ny, stor plante. Nogle gange kan stiklingen have brug for at stå i et glas vand først, så den kan danne rødder.
Så blomsterfrø
I kan hurtigt samle penge sammen til en pose blomsterfrø. Sæt frøene en centimeter ned i jorden, og sørg for, at de ikke står for tæt på hinanden. Stil potten på vindueskarmen eller et andet lyst sted. Vand jorden to gange om ugen, og hold øje med den – blomsten kan spire når som helst!
