Når vi hører ordet energi, tænker vi oftest på elektricitet eller på den energi, man gerne ville have en tidlig vintermorgen.
Hvad er energi egentlig? Energi har altid eksisteret, også før mennesket opfandt hjulet og ilden. Man plejer at sige, at noget har energi, hvis det kan udføre en opgave. Solenergien får planter til at blomstre, bevægelsesenergien får kviste til at flyde i en bæk, og varmeenergien får det kogende vand til at fordampe.
Energi er en forudsætning for livet. Ingen af os kan leve uden energi. Vi har brug for mad og drikke for at vores kroppe kan fungere. Du bruger bevægelsesenergi, når du cykler, og når du er udendørs, danner solenergi vigtige vitaminer i din krop.
Vi bruger energi i form af varme, elektricitet eller brændstof til at oplyse rum, opvarme vores hjem, køle maden ned og køre i bil. Energien producerer vi fra forskellige energikilder, for eksempel uran, olie, vand, gas, biomasse, sol, vind, jordvarme og geotermisk energi, som findes dybere nede i bjerggrunden.
På grund af vores kolde klima, vores mørke vinter og vores energikrævende industri bruger vi i Sverige rigtig meget elektricitet. Vi ligger på niendepladsen på listen over de lande i verden, der bruger mest.
Sverige hører altså til de lande i verden, der bruger mest strøm pr. person, og den strøm producerer vi hovedsageligt gennem kernekraft, vandkraft og vindkraft. Vi har vænnet os til, at der altid er strøm; det er noget så selvfølgeligt, at vi ikke engang tænker over det. Først når der opstår et strømsvigt, bliver vi mindet om, at strøm ikke er noget, der skabes automatisk i naturen.
Vi bruger energi til at opvarme vores huse, når det er koldt. I byområder opvarmes de fleste højhuse og flerfamiliehuse med fjernvarme.
Biobrændsel såsom træflis og andet materiale forbrændes i varmeværker/kraftvarmeværker, men stammer også fra genvundet varme, som industrien har produceret. Det opvarmede vand pumpes derefter ud til husene gennem rør under jorden.
Mange villaer opvarmes med elvarme, enten ved at strømmen bruges direkte til at opvarme radiatorer, eller ved at der anvendes en langt mere effektiv varmepumpe til at opvarme vand, som derefter pumpes rundt i radiatorer eller gulvvarmeslanger. Næsten halvdelen af villaerne opvarmes helt eller delvist med biobrændsel såsom brænde og træpiller. Enkelte huse opvarmes med fyringsolie eller en kombination af fyringsolie og elektricitet.
Betegnelsen »fjernvarme« betyder varme, der kommer fra et fjerntliggende sted. Halvdelen af alle svenskere får i dag deres varme via fjernvarme. Metoden minder om kroppens eget blodomløb. Fjernvarmeværket (hjertet) pumper varme ud i hele byen (kroppen).
Varme fra fjernvarme
Fjernvarme produceres ved at forbrænde forskellige typer brændsel i en stor kedel. Når ilden i kedlen har opvarmet vandet til over 100 grader, pumpes det ud til hundredtusindvis af huse gennem rør i jorden. Når vandet når vores hjem, opvarmer det varmtvandsrørene, så vi kan få varme i husene og varmt vand i vandhanen.
Fjernvarmevandet blandes dog aldrig med drikkevandet. Det ville vi for øvrigt bemærke, da det er farvet med et ufarligt grønt karamelfarvestof, så eventuelle lækager hurtigt kan opdages.
Når vandet ledes tilbage til fjernvarmeværket, er temperaturen faldet til 40-50 grader. Om vinteren udnytter man vandet også på vej tilbage, for eksempel til at opvarme fortove og fodboldbaner, så de forbliver isfri. De anlæg, der også producerer elektricitet, kaldes kraftvarmeværker.
Køling fra fjernvarme
Denne cirkulære metode anvendes også til produktion af fjernkøling. Vandet afkøles, inden det pumpes ud, eller også anvendes vand fra søer eller havet. Behovet for køling vokser faktisk i Sverige. Dels skal vi opbevare fødevarer koldt, dels bruger vi stadig mere elektronik, som igen kræver klimatiserede serverhaller, kontorer og varehuse.
Fjernvarme har mange fordele. At opvarme mange husstande fra et enkelt anlæg betyder, at man sparer energi. Desuden behandler mange fjernvarmeværker affald, der ikke kan genbruges, og som ellers ville være endt på en losseplads
et eller andet sted, samtidig med at man undgår at hente flere råvarer fra naturen for at producere energi.
På nogle fjernvarmeanlæg forbrænder man for eksempel husholdningsaffald, mens man på andre forbrænder biobrændsel og genbrugsbrændsel. Med biobrændsel menes for eksempel skovflis, trætoppene og grene, der bliver til overs efter skovhugst. Genbrugsbrændsel omfatter oftest træ, plast og papir fra kontorer, butikker og industrier samt træflis fra byggepladser, der ikke kan genbruges.
I Södertälje, lige syd for Stockholm, ligger Igelstaverket, et af verdens største bioenergidrevne kraftvarmeværker. Fjernvarmevandet pumpes gennem 5.000 kilometer rør til omkring 300.000 mennesker samt til industrier, butikker, kontorlokaler, idrætsanlæg og hospitaler. Her produceres der også elektricitet til over 100.000 husstande.
Igelsta-anlægget er kendt for sin avancerede rensningsteknik. Når man forbrænder biobrændsel og genbrugsbrændsel, dannes der røggas, der blandt andet indeholder svovldioxid og støv. Rensningsteknikken på Igelsta reducerer imidlertid indholdet af svovldioxid med 90 procent og støvindholdet med 99,95 procent.
Vi bevæger os konstant fra det ene sted til det andet; vi kører i bil, bus, tog og metro.
Alle køretøjer har brug for en eller anden form for energi. De fleste tankes op med fossilt benzin eller diesel, nogle med vedvarende biodiesel, ethanol eller biogas, og ganske få kører på el.
Vidste du, at de fleste biler i bilens tidlige historie blev drevet af elektricitet? De første elbiler blev opfundet allerede i 1830’erne, men blev desværre afløst af benzin- og dieseldrevne biler, da de blybatterier, der blev brugt, var klodsede og ikke havde tilstrækkelig rækkevidde til længere ture.
Tænk over:
Dine svar giver forskellige point! Tæl dem sammen og se, hvilket niveau du er endt på.