VORES ENERGI I FREMTIDEN

Der er mange, der arbejder med energispørgsmål i Sverige, lige fra politikere og forskere til elinstallatører og ansatte i energiselskaber. Men hvad laver Energimyndigheten egentlig, og hvad mener de om fremtidens energiforbrug?

Hvad laver I hos Energimyndigheten?
Vi hjælper svenske virksomheder og offentligheden med at bruge mere vedvarende energi og med at bruge
mindre energi. I 2010 lod vi en forsker interviewe en gruppe 12-årige om deres tanker om klimaforandringerne. De fleste var håbefulde om, at vi sammen vil kunne løse problemerne, men de påpegede, at de voksne må tage deres ansvar og gøre alt for at bremse klimaforandringerne.

Spilder svenskerne strøm?
Vi lader nok mange apparater stå tændtunødigt. På skoler og arbejdspladser burde man nemt kunne installere systemer, der registrerer, om der er nogen i rummet, så lyset slukkes, når rummene står tomme.

Betyder det noget, om et land spilder strøm, hvis man nu har råd til det?
Ja, det gør det. Al energiforbrug belaster miljøet, og den måde, vi bruger strøm på, påvirker landene omkring Sverige. Hvis det lykkedes os at halvere vores strømforbrug, kunne vi sælge vores overskydende strøm til lande, der ellers ville have produceret strøm i kulkraftværker.

Hvorfor er vi ikke allerede gået over til vedvarende energi?
Vi får så meget strøm fra kernekraft, at det ville kræve et enormt antal vind- og vandkraftværker at producere lige så meget strøm. Og det ville koste penge at bygge dem.

Gør vi nok for at omstille os til vedvarende energi?
Både ja og nej. 45 procent af al den energi, vi bruger i Sverige, er vedvarende. I resten af verden er tallet kun 13 procent. I Sverige forskes der også meget i miljøspørgsmål, for eksempel om elledninger langs store veje ville gøre det muligt at transportere gods med eldrevne lastbiler.

På den anden side bruger vi næsten lige så meget energi som for 20 år siden, selv om der nu findes så mange energibesparende løsninger. Det tager tid at ændre sine vaner.

Hvordan får man et helt land til at ændre sine energivaner?
I Sverige har vi en CO₂-afgift. Det betyder, at olie og benzin er dyre, hvilket igen har tvunget os til at begynde at bruge mere biobrændstof. En interessant nyhed er, at Kina, verdens mest folkerige land, er meget interesseret i CO₂-afgifter.

Andre tiltag er at forbyde virksomheder at fremstille produkter, der spilder strøm, og at belønne energibevidste virksomheder med skattelettelser. Men det vigtigste af alt er, at vi formidler viden om, hvor stor indflydelse vores energiforbrug har på planeten, og at man sagtens kan klare sig med mindre energi.

Hvordan vil vi bruge energi om tyve år?
Uha, det var svært! Jeg håber, at vi bruger mindre strøm, og at den strøm, vi bruger, er vedvarende. Da atomkraftværkerne var dyre at bygge og har en lang levetid, tror jeg, at vi stadig vil bruge nogle af dem. Men egentlig håber jeg jo, at man kommer til at grine af mit svar, fordi smarte opfindelser har gjort det muligt kun at bruge vedvarende energi.

En rejse ind i fremtiden

Det er forår, solen varmer, og fuglene kvidrer. Året er 2112. Overalt i Sverige dyrkes der forskellige afgrøder på hustage, i gårde og i haver. 

Husene ligner for øvrigt små Barbapapa-huse eller små rumstationer. Ud over sin egen lille jordlod har hver familie også en andel i kvarterets store, kugleformede drivhus. Størstedelen af den mad, man spiser, er lokalt produceret, økologisk og organisk.

Køer, grise og høns opdrættes på små lokale gårde, som også forsyner deres nærområde med mælk og andre mejeriprodukter. 

En skoleklasse tager på studietur til en gammel tankstation, der nu er et museum. Eleverne får lov at se en 3D-film, der projiceres i luften, om, hvordan man tidligere tankede biler med benzin. Filmen ledsages af duft- og lydeffekter, hvilket giver en meget realistisk oplevelse. Eleverne rynker på næsen af den skarpe lugt af benzin, dyttelydene og bilmotorernes brummen.

Dagens miljøvenlige biler er jo lydløse og kører på… Ja, hvad kører de egentlig på i år 2112?

SCIENCE FICTION ELLER VIRKELIGHED?

Disse projekter gennemføres på forskellige universiteter og institutioner rundt om i verden.
Nogle er allerede taget i brug, mens andre stadig befinder sig på idéstadiet.

SITUATIONEN I DAG:
Der opføres bæredygtige huse over hele verden, men indtil videre er det kun et fåtal, der er selvforsynende og opføres i stor skala. Ligesom med elektroniske produkter bliver de billigere, jo flere der er på markedet.

SITUATIONEN I DAG:
I 2011 påbegyndtes opførelsen af det første svenske bølgekraftværk ud for Kungshamn/Smögen. Generatorerne i havet vil forsyne 20 villaer med strøm. Hvis projektet bliver en succes, vil man sandsynligvis opføre flere bølgekraftværker langs den svenske kyst.

SITUATIONEN I DAG:
I begyndelsen af 2021 var der næsten 5 000 000 biler på de svenske veje. Over 500 000 af dem var miljøvenlige biler, der kører på ethanol, gas eller el. Antallet af biler i verden stiger for hvert år. Desværre stiger antallet af miljøvenlige biler ikke i samme tempo, sandsynligvis fordi de er dyrere, og fordi der er meget få steder, hvor man kan tanke dem.

SITUATIONEN I DAG:
Forskere ved Washington State University har beregnet, at et 8.400 km stort vindsejl i rummet ville levere mere energi, end hele planeten har brug for – hvis man blot kunne få energien ned på Jorden. Nu gælder det om at løse de praktiske problemer…

Kom i form – og producer strøm ved at cykle

I delstaten Oregon i USA er et af verdens grønne fitnesscentre åbnet. Ved første øjekast ligner maskinerne i The Green Micro Gym helt almindelige løbebånd, trappemaskiner og cykler.

Det, der gør dem unikke, er, at der fra hver maskine går ledninger til en generator, der producerer strøm, når nogen løber på løbebåndet eller cykler. Strømmen bruges til at drive fitnesscentrets ventilatorer og lys.

Frembringe energi

Idéen med hånddrevne og/eller soldrevne radioer, lommelygter og cykellygter var oprindeligt tænkt som en nødløsning, hvis batterierne løb tør. Nu, hvor miljøvenlige apparater er eftertragtede, oplever de et comeback. Kreative opfindere giver gamle produkter nye anvendelsesmuligheder og skaber nye måder at producere elektricitet på, ofte ved at forene nytte med fornøjelse.

Danssteg driver diskotek

I 2006 blev verdens første bæredygtige diskotek, Sustainable Dance Club, indviet i Nederlandene. Under det fjedrende dansegulv er der strømproducerende generatorer og krystalblokke, der producerer elektricitet, når de presses sammen (piezoelektricitet). Jo mere folk danser, jo mere strøm produceres der. Gulvlamperne skifter farve afhængigt af den mængde strøm, der produceres.

Nyheder om energi og miljø i medierne

Husk, at alle aktører har deres egen dagsorden. Et energiselskab ønsker naturligvis, at netop deres energiform skal begunstiges af nye beslutninger. En produktproducent ønsker at sælge sine produkter, et transportfirma ønsker, at brændstoffet skal koste så lidt som muligt, og en forsker ønsker, at netop hans eller hendes rapport skal få opmærksomhed.

Læs miljønyheder og svenske opfindelser, og lad dig inspirere.
Lav derefter dit eget miljømagasin!

Livet er svært og uretfærdigt for mange. Heldigvis har mennesket altid været noget af en opfinder. Her kan du se nogle af de nyeste, fantastiske opfindelser, der hjælper mange med at spare energi!

Dunken, der renser snavset vand

Petra Wadström opfandt Solvatten-dunken. Det er et vandrensnings- og vandopvarmningsanlæg til husholdningsbrug. Når man stiller den 10-liters dunk i solen i 2–6 timer, renser den snavset vand og gør det drikkeligt. Dunken kan også bruges til at opvarme vand til madlavning og hygiejne. 

Alt begynder med et skridt – start der, hvor DU er

Når man læser om store problemer som klimaforandringerne, er det let at føle sig magtesløs. Hvordan skal vi nogensinde kunne løse dette? Selvom vi har kendt til problemet i lang tid, lader vi stadig som om intet er sket. Man siger, at mennesket af natur er tilbøjelig til at søge bekvemmelighed, og at vi ikke bryder os om forandringer, da det kræver en indsats og ikke kan kontrolleres. »Jeg ved, hvem jeg er i dag, men hvis jeg forandrer mig, hvem bliver jeg så?«

Vi kan også blive nervøse over abstrakte problemer som klimaforandringerne, så vi stikker gerne hovedet i sandet, hvis det er muligt. »Hvis jeg lader som om der ikke er noget galt, forsvinder problemet måske.« Det er heldigt, at vi er forskellige, for alle personlighedstyper er nødvendige for »Mission: Redd Planeten« – absolut alle! 

Alle er nødvendige

Idégeneratorer, problemløsere, dem, der realiserer idéen, og dem, der formidler information om den. Indsigtsfulde mennesker, der har ro til at tænke sig om. Velinformerede personer, der fremskaffer vigtige fakta. Modige mennesker, der vover at stille spørgsmålstegn ved vores ledere. Dem, der laver mad til dem, der udtænker løsninger. Dem, der slentrer rundt i naturen og spreder kærlighed. 

Hvem er jeg så i denne sammenhæng? Det er ikke altid let at se sin egen rolle i livets væv, men én ting er sikkert: alle har en plads og et formål! Alle stofstykker er nødvendige for at der kan blive et lappetæppe. Vi hører sammen, og vi har brug for hinanden. Vi er alle en del af den samme menneskehed, vi bor alle sammen på denne smukke planet!

Godt gået! Du har nu gennemført temaet Energi!