KRETSLØB – LIVETS CIRKEL

Vi må hjælpe hinanden med at skabe en planet i god stand, hvor vi kan leve og trives. Derfor gjorde verdens ledere i 2015 noget helt unikt. De udarbejdede en liste med 17 mål for en bedre verden. Alle lande skal nu sammen forsøge at nå de globale mål inden 2030. Vi ønsker at nå disse mål for blandt andet at opnå følgende fire fantastiske ting:

• At ekstrem fattigdom afskaffes. 
• Mindre ulighed og uretfærdighed i verden. 
• Mere indsats for fred og retfærdighed for alle.
• En løsning på klimakrisen.

Har du hørt om kredsløbet?

Et kredsløb kan for eksempel begynde på en eng. En hare spiser en mælkebøtte på en eng. Pludselig sniger en ræv sig frem og spiser haren. Når ræven dør, rådner den og bliver til jord. Efter et stykke tid vokser der en ny mælkebøtte op af jorden. Så en dag kommer en hare hoppende – og så begynder det hele forfra.

Kredsløbets motor

Der findes både store og små kredsløb i naturen. Solen fungerer som drivkraften i kredsløbene og sætter det hele i gang, først ved at give planterne næring i en proces, der kaldes fotosyntese.

Fotosyntesen betyder, at planter danner deres egen næring ud fra sol, luft og vand i jorden. Planterne spises af små dyr, som igen bliver føde for større dyr. Mennesket spiser, som bekendt, både planter og dyr.

Orme, myrer, tusindben og bænkebidere er nogle eksempler på dyr, der kaldes nedbrydere. De tager sig af alt, hvad der dør i naturen. De nedbryder døde planter og dyr, så de forrådner og bliver til ny jord. Den nye jord giver til gengæld næring til nye planter.

Mennesket har den største indflydelse

Dyr og planter lever sammen og sørger for, at kredsløbet fungerer, som det skal. Dyrene fremstiller ingen ting, og planterne smider ikke affald. Det er os mennesker, der påvirker kredsløbet.

Hver gang vi fremstiller noget, køber en genstand, bruger den og til sidst smider den væk, påvirker vi naturen. Nogle gange i så høj grad, at visse dyr og planter risikerer at forsvinde helt. Så hvad sker der, hvis et dyr eller en plante forsvinder, og kredsløbsuret derfor ikke kan slå en hel omgang? Er der nogen, der kommer til at mangle mad? Hvad sker der i naturen? Det er den slags ting, vi skal tænke over for at kunne leve i harmoni med naturen.

Solen er vores drivkraft

Hvis kredsløbet er et hjul, så er solen den motor, der får hjulet til at dreje. Alt på Jorden eksisterer takket være solen, som består af en varm og sprudlende gas. Solen, som fandtes længe før vores planet Jorden opstod, giver os varme og energi.

Alle vinder, når vi genbruger

En god måde at hjælpe naturen på er at genbruge det, vi bruger. Når vi har læst en avis, skal vi aflevere den til papirindsamlingen. Den gamle avis bliver til papir, som igen bruges til at trykke nye aviser. 

Hjælp naturen ved at genbruge

Batterier er nemme at bruge. Vi slipper for ledninger og kan tage vores apparater med overalt. Men vidste du, at batterier også kan være farlige? Batterier indeholder nemlig stoffer, der er giftige.

Hvis vi smider batterierne i skraldespanden, kan giftstofferne sprede sig og skade dyrene, naturen og os mennesker. Desuden er det bedre at smelte metallerne om og fremstille nye produkter af dem. Læg i stedet gamle batterier i den røde batteribeholder på genbrugsstationen.

Så gør du to gode ting:

1. Du beskytter os alle mod de farlige giftstoffer. 
2. Du sparer på jordens ressourcer – metallet fra smeltede batterier genbruges i nye produkter.

De forskellige dele i naturens kredsløb

Det grønne
Naturens kredsløb begynder hos planterne – nærmere bestemt hos de grønne planter, der kan »lave deres egen mad«. Her menes planter, der får næring fra solen, luften og vandet fra jorden. Der findes planter, der ikke er grønne, for eksempel sorte alger i havet.

Dyrene
Planterne bliver føde for dyr, som igen bliver føde for andre dyr. Mennesket spiser både planter og dyr.

Nedbryderne
For at kredsløbet skal fungere, skal alle dele fungere. Alt, der dør, skal forsvinde et eller andet sted, ellers ville skovene være fulde af store bunker af døde dyr og planter. De, der tager sig af alt det, der er dødt, lever i jorden og kaldes nedbrydere. De nedbryder døde dyr og planter til små stykker, der bliver til jord, som igen giver næring til planterne.

Orme, der smasker

Regnormene omdanner vores madrester til ny jord. De trives godt i vores komposter, hvor de guffer gamle blade og andet, de finder i jorden, i sig. Nogle gange trækker de blade ned i deres hemmelige gange dybt nede i jorden. Måske vil de gerne spise deres aftensmad i fred?

Daggmasken har ingen mund, kun et hul i den ene ende af tarmen, der går igennem hele masken. Den ånder gennem sin hud. Hvis huden tørrer ud, dør den. Masken kan hverken se eller høre, men den mærker, når nogen bevæger sig på jorden. Den er også god til at opspore føde ved hjælp af lugten.

Daggmasken har muskler, der kan trække kroppen sammen, så den bliver kort og tyk, eller strække den ud, så den bliver lang og smal. Det er sådan, masken vrir sig fri af fjendens greb og graver sig ned i jorden.

Døde dyr bliver nogens hjem og mad

Når en mus dør, er det lugten, der tiltrækker fluer og andre insekter. De lægger deres æg i den døde mus’ krop. Efter et stykke tid dukker gravbillerne op. Det er sorte og røde biller, der graver i jorden under musen, så musens krop til sidst synker ned i jorden. Derefter spiser billerne af den døde mus. Når de er mætte, jager hunnen de andre biller væk. Hun skal lægge sine æg i musens krop. Når æggene klækkes, spiser larverne det, der er tilbage af musen.

1. Hvad er et kredsløb?

1. A.
   Omkredsen af en cirkel.
2. B.
   Et løb.
3. C.
   Det betyder, at alt går i cirkulation i naturen.

2. Hvad menes der med, at grønne planter kan lave deres egen mad?

1. A.
   De tager det, de finder i skoven, og laver mad af det.
2. B.
   De får deres næring fra solen, luften og vandet fra jorden.
3. C.
   Deres føde er regnvand.

3. Hvad er nedbrydere egentlig?

1. A.
   En maskine, der knuser sten til grus.
2. B.
   Det betyder, at der begynder at regne, også kaldet nedbør.
3. C.
   Små dyr i naturen, der spiser døde planter og dyr.

Hvor smider du gamle batterier ud?

1. A.
   Smider jeg dem væk?! Min samling består af 428 stykker. Dine forældres svar giver 3 point.
2. B.
   I en batteriboks, hvis der er en i nærheden af mit hjem. Dine forældres svar giver 2 point.
3. C.
   Du har tænkt dig at aflevere dem på en genbrugsstation, men mister tålmodigheden og smider dem i skraldespanden. Din forælders svar giver 1 point.
4. D.
   Altid i et batterirum! Dine forældres svar giver 4 point!

Hvad gør du med avisen, når du har læst den?

1. A.
   Smider den i skraldespanden. Din forælders svar giver 1 point.
2. B.
   Læg den i containeren til genbrugspapir! Dine forældres svar giver 4 point!
3. C.
   Selvfølgelig gemmer den det! Måske er der nogen, der gerne vil læse om, hvordan det var i Sverige i 2020. Dine forældres svar giver 3 point.
4. D.
   Nogle gange smider jeg det ud, og andre gange tager jeg det med til genbrugsstationen. Din forælders svar giver 2 point.

Hvad gør du med din tomme plastflaske?

1. A.
   Blæseinstrumenter, ledningsopsamlere, støddæmpere, vandkander eller en sandbeholder. Dine forældres svar giver 3 point.
2. B.
   Smider flasken i skraldespanden. Dine forældres svar giver 1 point.
3. C.
   Nogle gange afleverer de den til genbrug, andre gange smider de den i skraldespanden. Dine forældres svar giver 2 point.
4. D.
   Jeg indleverer den! Dine forældres svar giver 4 point!

Hvordan smider du papkasser ud?

1. A.
   Jeg presser dem sammen, så de fylder mindre i affaldsposen. Dine forældres svar giver 2 point.
2. B.
   Jeg smider dem i containeren til papiremballage. Dine forældres svar giver 4 point!
3. C.
   De egner sig udmærket som gaveæsker. Dine forældres svar giver 3 point.
4. D.
   Jeg smider dem ud i affaldsrummet, når ingen ser det. Dine forældres svar giver 1 point.

Hvad gør du med konservesdåser og andet metal?

1. A.
   Smider det i skraldespanden. Din forælders svar giver 1 point.
2. B.
   Skyl den ud og aflever den på genbrugsstationen! Dine forældres svar giver 4 point!
3. C.
   Jeg stabler dem oven på hinanden langs væggen, indtil de når loftet. Dit forældres svar giver 3 point.
4. D.
   Jeg tager det med til genbrugsstationen, hvis jeg orker. Dine forældres svar giver 2 point.

Hvor ender dine tomme glasflasker?

1. A.
   Nogle gange afleverer jeg flasker, andre gange smider jeg dem ud. Dine forældres svar giver 2 point.
2. B.
   Smider det hele ud, orker ikke at tænke over det. Din forælders svar giver 1 point.
3. C.
   Forhåbentlig på den anden side af Østersøen sender du en flaskepost til dine fætre og kusiner. Dine forældres svar giver 3 point.
4. D.
   Jeg afleverer de flasker, der kan pantes, og resten afleverer jeg til glasgenbrug! Dine forældres svar giver 4 point!

Hvad gør du med gamle elektriske apparater, brødristere og den slags?

1. A.
   De kan man bare smide ud, de er så billige. Dine forældres svar giver 1 point.
2. B.
   Jeg giver dem væk, hvis nogen vil have dem, ellers smider jeg dem ud. Dine forældres svar giver 2 point.
3. C.
   Jeg propper dem ind i opbevaringsrummet, hvis det kan lade sig gøre. Der er faktisk lidt fyldt derinde. Dine forældres svar giver 3 point.
4. D.
   Afleveres på en genbrugsstation, et loppemarked eller til velgørenhed. Dine forældres svar giver 4 point!

RESULTAT SORTERINGSTYPE

7-11 POINT

12–15 POINT

16-21 POINT

22–28 POINT