DEN LUFT, VI INDÅNDER

Luften er livsvigtig. Uden luft kan vi ikke overleve. Vi tænker ikke så ofte på luften, da den er usynlig og altid er der. Det er først, når vi pludselig får svært ved at trække vejret, for eksempel under vand, at vi indser, hvor vigtig luften er. Luften omslutter jordkloden som et tæppe.

Luften »deroppe« kaldes atmosfæren og strækker sig 1 000 kilometer op i himlen. Jo højere man kommer op, desto tyndere bliver luften.

Luften højt oppe i himlen, mere end ti kilometer oppe, kan vi ikke indånde. Der oppe indeholder luften for lidt ilt.

Højtflyvende fugl

Luften består af gasser

Luften består af flere usynlige gasser. En af disse gasser er ilt, som vi mennesker indånder. Luften indeholder også kuldioxid og nitrogen, altså det, som planterne bruger som næring.

Selvom luften er usynlig, vejer den faktisk noget. Luftens tyngde hviler mod jorden, ligesom dit tæppe hviler mod din krop. Dette tryk kaldes lufttryk. Lufttrykket er nogle gange højt og andre gange lavt. Det har du måske hørt, når de præsenterer vejrudsigten i tv.

For at vise, hvor vigtig luften er for os, skal vi lave en test. Du skal prøve at holde vejret i 20 sekunder:

1. Tag en dyb indånding, og indånd så meget luft, som du kan.

2. Holdvejret.

3. Hvis dit ur ikke har en sekundviser, så tæl stille for dig selv i hovedet: et tusind og et, et tusind og to, et tusind og tre osv., indtil du er nået til et tusind og tyve!

Blæs bogstaverne i dit navn.

Kunne din klassekammerat gætte, hvilket ord du sagde?

Solen skaber vind

Luften kan være både varm og kold. Varm sommerluft føles behagelig mod huden. Varm luft er også tættere end kold luft og fylder mere. Kold luft får os derimod til at ryste; det kan føles, som om den bider os i kinderne. Hvis man afkøler luften, bliver den til sidst flydende som vand eller fast som is. Når solen varmer luften op, stiger den opad.

Højt oppe i himlen bliver luften derimod kold, og så synker den tilbage mod jorden. Nede på jorden opvarmes luften igen af solen og stiger opad. Sådan opstår vindene.

De svæver med luften

Frø og insekter, der ikke vejer meget, kan blive ført med luftstrømme rundt om hele jorden. Frø kan flyve over havet til små øer langt væk. Pollenkorn fra blomster og træer har en ru overflade, hvilket gør, at vinden kan få fat i dem og sprede dem. Det mærker den, der er allergisk over for pollen.

Små edderkopper kan også flyve gennem luften. Vinden griber fat i en tråd, som edderkoppen har spundet fra sin krop. Nogle fugle og insekter lever næsten hele deres liv i luften. Det er der, de fanger deres føde, parrer sig, kæmper og sover.

Atmosfæren

Atmosfæren fungerer som et usynligt beskyttende lag omkring Jorden. Uden den ville ingen kunne leve her. Atmosfæren holder luften tæt på os, så vi kan trække vejret, samtidig med at den lader varmen fra solen trænge ind. Atmosfæren regulerer også varmen på Jorden. Er det for varmt, slipper den lidt varme ud. Er det for koldt, slipper den mere varme ind.

Ozonlaget

Det lag i atmosfæren, der beskytter os mod solens farlige stråler, kaldes ozonlaget. Solen er forudsætningen for liv. Det er solens varme, der gør, at vi kan leve her. Men nogle af solens stråler er for stærke for os. De kaldes UV-stråler.

Ozonlaget beskytter os ved at lade varmen trænge igennem, men sende UV-strålerne tilbage ud i rummet. Vi mennesker har udledt for meget freon, som er steget op i atmosfæren. Freon påvirker ozonlaget, og derfor kan de farlige UV-stråler skade vores planet. Bed din lærer om at forklare, hvordan freon påvirker ozonlaget. 

Drivhuseffekten

Vores køretøjer og fabrikker udleder udstødningsgasser, der blandt andet indeholder kuldioxid. Planterne spiller en helterolle og omdanner kuldioxiden til ilt, som vi kan indånde. De kan dog ikke omdanne ubegrænsede mængder kuldioxid.

Når der er for mange biler og fabrikker, der udleder kuldioxid, når planterne ikke at omdanne al kuldioxiden. Til sidst er der så meget kuldioxid i luften, at det bliver som et usynligt loft over jorden.

Kuldioxidlaget forhindrer atmosfæren i at afgive tilstrækkelig varme til rummet. Derfor bliver det varmere, og det er det, man kalder drivhuseffekten.

Det fungerer omtrent som når man er ude og går i regnen. Man har en regnjakke på, så man er tilfreds, for man bliver ikke våd. Pludselig holder det op med at regne, og solen kommer frem. Til sidst bliver det for varmt, og man vil gerne tage regnjakken af. Men nu kan man ikke få lynlåsen op!

Solen skinner, og du begynder at svede under den tykke regnjakke. Præcis sådan føles det for Jorden, når »kuldioxidloftet« holder på varmen. Jorden bliver som et drivhus. Hvis det bliver for varmt på Jorden, smelter isen. Når isen smelter, stiger havoverfladen. Og når havoverfladen stiger, opstår der oversvømmelser på land.

I lande, hvor det allerede nu er tørt og varmt, kan varmere vejr betyde, at befolkningen ikke længere kan bo der. Det bliver ganske enkelt for svært for dem at dyrke mad og finde drikkevand.

Sur som en citron

Når vi fyrer med olie og gas, dannes der et stof, der hedder svovl. Svovl gør regnen sur. Har du nogensinde smagt på en citron?

Lidt citron i maden smager godt, men hvis du blev tvunget til at spise 10 citroner, ville du ikke få det godt. Svovlregn gør jorden og søerne sure. Både planter og dyr tager skade af det.

Luften blæser, hvor den vil

Luften kender ingen grænser, som landene gør. Luften kan flyve, hvor den vil, fra et land til et andet. Den spreder ikke kun pollen, frø og små insekter, men også udstødningsgasser fra industrien og biler. Derfor skal alle lande passe på miljøet, da vi alle indånder den samme luft.

• 1. I stedet for at bede dine forældre om at køre dig, kan du måske cykle, tage bussen eller toget.

• 2. Find ud af, om du kan køre til skolen eller til forskellige fritidsaktiviteter sammen med nogen, i stedet for at alle kører i hver sin bil.

• 3. Mind dine forældre om, at de skal overholde hastighedsgrænserne, hvis de har bil. Så udleder bilen færre udstødningsgasser.

• 4. Når du er med ud at handle mad, så bed dine forældre om at vælge en økologisk fødevare, helst en, der er dyrket lokalt.

5. Sluk lyset i rum, hvor der ikke er nogen.

1. Hvad hedder det luftlag, der omgiver Jorden og beskytter planeten?

1. A.
   Rummet.
2. B.
   Lufttrykket.
3. C.
   Atmosfæren.

2. Hvorfor siger man, at solen styrer vinden?

1. A.
   Solens varme får luften til at stige.
2. B.
   Solen skinner på vinduet.
3. C.
   Solen blæser i vinden.

3. Hvad hedder den gas, der danner et lag over jorden og holder solstrålerne inde?

1. A.
   Ilt.
2. B.
   Kuldioxid.
3. C.
   Freon.