GRØNT – LIVETS FARVE

Har du vinduer i dit klasseværelse? Så kig lige hurtigt ud ad vinduet. Der er stor sandsynlighed for, at du ser noget grønt. Et træ, en græsplæne, buske eller måske en potteplante på vindueskarmen?

Planter findes overalt på jorden, endda i havene. Havets mindste plante kaldes plankton og spises af mange fisk.

I ørkenen, hvor det næsten aldrig regner, har planterne lært at være tålmodige, da de må vente længe på de vigtige regndråber. Når det endelig regner, blomstrer selv kaktusserne. Der findes planter selv der, hvor der næsten ikke er jord. Højt oppe i bjergene vokser moser og lav, der tåler det kolde og blæsende klima.

Fotosyntese

Planterne har brug for næring, ligesom vi har. Ud over vand og sol har de også brug for luft. Ud fra disse tre ingredienser danner de en slags sukkerbaseret næring. Men hvorfor har planterne brug for luft?

I planternes blade findes der små huller, der kaldes spalteåbninger. Gennem disse huller trækker planterne luft ind. De optager et stof fra luften, der hedder kuldioxid, som er nødvendigt for at danne sukker.

Sådan foregår det:

Inde i bladene findes der små grønne korn. De kaldes klorofyl. Det er dem, der danner selve sukkernæringen. Når sukkernæringen er færdig, frigives luft og vand gennem spalteåbningerne. Hele denne proces kaldes fotosyntese. Nu kommer det, der er så fantastisk ved naturen: Først optager planten kuldioxid fra luften og afgiver ilt.

Ilt er netop det, mennesker og dyr har brug for for at kunne trække vejret. Så når planten har fået næring, får vi ilt til at trække vejret. Og så starter det hele forfra. Når vi indånder luft, optager vores lunger ilt fra luften. Og når vi udånder igen, udånder vi kuldioxid – netop det, planterne har brug for!

Rekordhøjt sukkerindhold

På et år producerer alle Jordens grønne planter 200 milliarder ton sukker. Hvor meget er det egentlig? Forestil dig, at vi bærer al mad og alle drikkevarer ud af alle butikker i hele verden og stiller det på gaden. Kan du forestille dig det – alle butikker i hele verden?

Forestil dig nu, at vi gør det samme hver dag i et helt år. Altså 365 gange. Det ville blive en enorm bunke med varer. Men hvis vi skulle samle alt det sukker, som planterne producerer i løbet af en lige så lang periode – et helt år – i en tilsvarende bunke, ville den bunke faktisk blive hundrede gange større!

Siger man et kilogram sukker eller en liter sukker? Siger man et kilogram smør eller en liter smør? 

Verdens vigtigste planter

Hvorfor er planter det vigtigste i verden? Fordi vi har brug for dem for at kunne trække vejret. Det kan virke mærkeligt, især hvis der ikke er en eneste blomst i det klasseværelse, du sidder i lige nu – for du trækker jo vejret hele tiden.

Man behøver ikke at have en plante ved siden af sig for at kunne trække vejret, men der skal være mange planter på jorden. En stor del af den ilt, vi indånder, kommer fra havene og regnskovene. Skoven kaldes jordens lunger, netop fordi den sørger for, at vi har masser af ilt at indånde.

Planterne – vigtige venner

Uanset hvor du befinder dig, er du omgivet af luft. Da luften er usynlig, kan du ikke se, at den indeholder kuldioxid. Det er ikke sundt for os at indånde den. Men blomster og træer omdanner kuldioxiden i luften til ilt gennem en proces, der kaldes fotosyntese.

Den luft, du indånder, indeholder faktisk flere gasser end ilt. Tør luft består af cirka 78 procent nitrogen, 21 procent ilt og 1 procent argon. Desuden indeholder al luft også en lille smule vanddamp. Jo varmere klimaet er, desto mere vanddamp er der. Det er derfor, luften i tropiske lande føles fugtig.

Vi spiser græs

Vidste du, at du spiser store mængder græsfrø hver dag? Græs er nemlig mere end bare grønne græsplæner. Græs er en stor plantefamilie, som blandt andet omfatter hvede, havre, rug og byg. Mange spiser brød bagt af hvede, som også er en form for græs.

Popcorn er også en slags græs, da det stammer fra majs, som igen er i familie med græs. Nogle af de fødevarer, vi spiser, der ligner græs i udseendet, er for eksempel spirer og salatsorter med små blade, såsom rucola.

Skriv de fødevarer ned, du spiser, som stammer fra majs, ris, hvede, rug og havre – som alle tilhører græsfamilien!

Næringskæder

Næringskæder viser, hvem der spiser hvad. Når du tygger på en gulerod, består næringskæden af dig og guleroden. Når en larve spiser af et blad, indgår de begge i en næringskæde. Hvis et pindsvin derefter spiser larven, indgår pindsvinet i den samme kæde.

Ved du, hvilke dyr der spiser planter, andre dyr eller selv bliver spist? 

Levende luftrensere til klasseværelset
Et behageligt indeklima er særligt vigtigt i et klasseværelse, da man opholder sig der i flere timer hver dag. Ud over at rense luften spreder blomster både fugt og glæde. Arranger en indsamling

Hvis alle i klassen bidrager med 5 kroner, kan I købe en potteplante. Gode planter er murgrøne, vinduesfikus, hængelilje, bjergpalme og fredskalla.

Bed om en stikling
At tage enstikling fra en potteplante betyder, at man klipper et stykke af en kvist. Den planterer man derefter i en ny potte. Den vokser så til en ny, stor plante. Nogle gange kan stiklingen have brug for at stå i et glas vand først, så den kan danne rødder. 

Så blomsterfrø
I kan hurtigt samle penge sammen til en pose blomsterfrø. Sæt frøene en centimeter ned i jorden, og sørg for, at de ikke står for tæt på hinanden. Stil potten på vindueskarmen eller et andet lyst sted. Vand jorden to gange om ugen, og hold øje med den – blomsten kan spire når som helst!

1. Hvad er fotosyntese?

1. A.
   Et kameratilbehør.
2. B.
   Et lille grønt korn inde i plantens blad.
3. C.
   En proces, der giver planter næring.

2. Hvad bruger planterne til at danne sukker?

1. A.
   Regn, vand i jorden og sol.
2. B.
   Vand, luft og sol.
3. C.
   Næringsstoffer, der findes i jorden

3. Hvordan dannes den ilt, vi mennesker indånder?

1. A.
   Planterne omdanner kuldioxid i luften til ilt.
2. B.
   Det kommer fra rummet
3. C.
   Det findes allerede overalt