Har du tænkt over, at du lige nu er på en rumrejse? Vores planet, Tellus, er ganske vist ikke større end et sandkorn i rummet, men den bevæger sig hele tiden i en cirkel rundt om solen. Jorden står aldrig stille, men svæver på sin bane dag efter dag.
Derfor kan man sige, at Tellus er vores rumskib. Som gode astronauter skal vi passe på vores rumskib, og det gør vi ved at værne om miljøet.
Ved du, hvad planeterne i vores solsystem hedder? Sæt den rigtige planet sammen med det rigtige navn
Tellus har bevæget sig rundt i rummet længe før vi mennesker eksisterede. Man mener, at planeten opstod for omkring 4 500 millioner år siden!
Vi mennesker har kun eksisteret på Jorden i lidt over 200 000 år. Det kan lyde af meget, men hvis vi sammenligner det med den tid, der er gået, siden Jorden blev skabt, er vores tid på Jorden meget kort.
Alligevel har vi formået at skabe kaos og forurene havene, jorden og luften. Både planter og dyr er blevet påvirket af det, vi har forårsaget under vores rumrejse.
Lad os et øjeblik forestille os, at Tellus er et rumskib! Den dag, Tellus blev skabt, påbegyndte planeten samtidig en rumrejse. Rejsens mål er i dag. Et døgn her på Jorden har 24 timer.
Hvis vi forestiller os, at en dag under Tellus’ rumrejse varer 750 millioner mil, så tog hele den lange rejse fra den dag, hvor planeten blev skabt – og frem til i dag – cirka en uge. Hvis Tellus havde ført dagbog om rumrejsen, havde den måske lydt sådan her…
Den 9. december 2006 blev Christer Fuglesang den første svensker i rummet. Han fløj med det amerikanske rumfærge Discovery til den internationale rumstation ISS. Hans opgave var at montere nye dele på rumstationen.
21. december:
Jeg så Sverige! For et par timer siden fløj vi over Tyskland, og jeg kiggede mod nord. Det var nat, men helt klart over hele Nordeuropa, og jeg kunne tydeligt se Danmark og det sydlige Sverige helt op til Stockholm. Og over det nordlys.
Christer beskrev flere gange, hvor smuk vores planet er. Da han så Jorden fra rummet, indså han mere end nogensinde, hvor værdifuld Jorden er. Ingen af vores naboplaneter har luft, hav og temperaturer, der muliggør liv. Selvom vi ikke alle kan flyve ud i rummet for at se ned på vores fantastiske planet, kan vi alle være gode astronauter og passe godt på Jorden!
I gamle dage troede nogle mennesker, at Jorden var flad som en pandekage. De troede, at der var en kant, hvor Jorden sluttede. Og hvis man gik ud over kanten, faldt man ned i rummet! Søfolkene vidste, at det ikke var sandt. De havde jo sejlet rundt om hele Jorden og var aldrig faldet ned over nogen kant.
I 1500-tallet troede man også, at Jorden var solsystemets midtpunkt, og at Solen og de andre planeter kredsede om Jorden. Den polske astronom Kopernikus forsøgte at bevise, at planeterne kredser om Solen, men næsten ingen troede på ham!
Nu har du læst en hel bog om vores fantastiske planet. Du har lært mere om, hvordan naturen fungerer. Du har indset, at naturen er sårbar, og at den har brug for vores hjælp. Men sammenlignet med planeten er vi mennesker jo så små... Hvad kan jeg som lille person gøre?
Jorden giver mig mad at spise, vand at drikke og luft at indånde – alt det, jeg har brug for for at leve. Så nu, hvor jorden har brug for min hjælp, vil jeg gerne træde til.