I naturen lever mange forskellige dyr sammen, side om side i et stort netværk.
Alt fra insekter, fugle, fisk og firben til forskellige slags pattedyr. Pattedyr er hvirveldyr, der dier hos deres mor, såsom harer, elge, rådyr og bjørne.
Det første dyr, du lærte at kende, var sandsynligvis et kæledyr. De mest almindelige kæledyr er stadig hunde, katte, fugle, akvariefisk og gnavere. Til gruppen af gnavere hører alt fra kaniner og marsvin til rotter, mus, hamstere og chinchillaer.
I takt med at mennesket begyndte at rejse længere og længere væk, blev de eksotiske kæledyr mere og mere almindelige. Måske kender du nogen, der har edderkopper, skildpadder, vandrende pinde, firben, slanger eller måske en minigris?
Faktum er, at mennesket har haft kæledyr i titusinder af år. Det er let at forstå, når man tænker på, hvor godt vi trives sammen med dyr. Selv forskerne har opdaget, at dem, der har kæledyr, føler sig både gladere og mindre ensomme.
Nogle gange, når vi beskriver en person, sammenligner vi vedkommende med et dyr. Vi siger for eksempel, at nogen er »smidig som en kat« eller »snavset som en gris«.
Ræv – Ugle – Okse – Myr – Uge – Har – Æsel – Snegl – Bi – Bjørn – Fugl – Gås
Stor – Dum – Snu – Fri – Livlig – Vred – Flittig – Langsom – Stædig – Klog – Bange – Stærk
Du kender sikkert de fleste dyr, vi holder som kæledyr. Men ved du, hvor mange forskellige dyrearter der i alt findes i hele verden? Hvis vi ser bort fra insekterne, som udgør en helt egen dyregruppe, findes der over 200.000 forskellige dyrearter. Der findes flere insekter end noget andet dyr i verden. Til insekterne hører for eksempel fluer, sommerfugle, biller, små lus og myg.
De fleste af alle dyr på Jorden er med andre ord insekter. Det kan man ikke se, når man kigger ud, men det er fordi, at mange insekter er så små, at vi ikke engang kan se dem uden et forstørrelsesglas.
Pattedyr er alle dyr, der dier hos deres mor, ligesom vores babyer gør. Haren, elgen, rådyret, tigeren, bjørnen, hunden og elefanten er altså pattedyr. Fugle er ikke pattedyr, da de ikke ammer deres unger. Fisker er heller ikke pattedyr, da de ikke ammer deres yngel. Hvaler ammer derimod deres unger. Hvalen er det største pattedyr, der findes på jorden.
Et enkelt svar på det spørgsmål er »mange forskellige arter«. Når man taler om biologisk mangfoldighed, mener man alle de forskellige dyre- og plantearter, der findes i verden. Mangfoldighed i naturen er vigtig.
Mangfoldighed i naturen er vigtig. Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvis der nu findes så mange forskellige dyrearter i verden, betyder det så noget, hvis en af dem forsvinder?
Kan du huske, hvordan fødekæderne fungerer? En larve spiser et blad, et pindsvin spiser larven, en ræv spiser pindsvinet og så videre. Hvis man fjerner larven, står pindsvinet jo uden mad.
Det er vigtigt, at vi forsøger at bevare alle de dyre- og plantearter, der findes. Der er altid nogen, der spiser netop det dyr eller den plante. Hvis vi fjerner det dyr, risikerer nogen måske at stå uden mad. Derfor er mangfoldighed vigtig.
Dyrene lever overalt, hvor de kan finde ly og føde. Nogle er så små, at vi ikke engang kan se dem. Dyr som mider lever i vores senge. Andre små dyr lever i vores spisekamre. Nogle større dyr lever helt tæt på os, men alligevel ser vi dem ikke. For eksempel lever rotter ofte på loftsrum, nede i kældre eller under jorden i kloakker.
Da landene rundt om i verden har så forskellige miljøer, lever forskellige dyrearter forskellige steder. Pingvinerne trives godt i det kolde Antarktis, og zebraerne på de varme savanner.
Planteædere
De fleste dyr spiser planter eller andre dyr. Nogle spiser både planter og dyr, og andre spiser døde dyr og døde planter.
Dyr, der udelukkende spiser planter, kaldes planteædere. For eksempel haren, elgen og græshoppen.
Kødædere
Dyr, der lever af andre dyr, kaldes kødædere eller rovdyr. Ulve, losser, gedder og ørne er eksempler på rovdyr.
Altædere
Dyr, der spiser både planter og andre dyr, kaldes altædere. Ræven og bjørnen hører til denne gruppe.
Aasædere
Dyr, der spiser døde dyr, kaldes aasædere.
Nedbrydere
De, der spiser alt, hvad der er dødt – både dyr og planter – kaldes nedbrydere. Det er dem, der rydder op i naturen.
Derudover findes der dyr, der kun spiser døde planter eller dyr af og til, når der ikke er andet at spise, såsom ræven, fluen og kongeørnen.
Hvilke dyr findes der forskellige steder i verden? Tænk lidt over det.
Tænk på en bunke med blade og græs. Hvilke dyr tror du, der gerne vil komme derhen og spise af bunken? Måske en regnorm og et insekt?
Nogle gange kan der opstå konkurrence om den samme mad. Forestil dig, at der kommer en pindsvin gående.
Den bliver rigtig glad, når den ser regnormen og græshoppen, for den spiser både orme og insekter. Men lige som den skal til at guffe ormen i sig, dykker en fugl ned og snupper ormen, for fuglen kan også godt lide både orme og insekter.
Når alt er, som det skal være, og naturen har det godt, lever dyr og planter i balance. Det betyder, at der altid er præcis så meget føde, som en dyregruppe har brug for for at overleve. Selvom antallet af dyr nogle gange falder og andre gange stiger, er de der stadig.
Lad os tage et eksempel:
Ræven spiser mus. Hvis der er rigeligt med mus, bliver rævene stærke og får mange unger.
Så vil der være mange ræve, der spiser flere mus. Til sidst er der måske meget færre mus tilbage. Så får rævene ikke nok mus at spise. De bliver svage og får færre unger.
Når der er færre ræve, har musene det lettere og får flere unger. Og når der bliver flere mus, får rævene mere at spise, hvilket igen fører til, at der bliver flere ræve.
Dyrene lever i en konstant kamp med hinanden. Alle vil overleve, men kun den, der finder mad og ly, klarer sig. Dyrene har derfor udviklet forskellige måder at beskytte sig mod deres fjender på.
Fuglene synger for at vise andre fugle, at dette er deres revir. Det er her, fuglen skaffer føde til sin familie. Derfor vil fuglen have fred i sit revir, ellers er der ikke mad nok til ungerne.
Nu kan du lege detektiv i skoven. Her kan du se, hvordan koglerne ser ud, når et egern, en mus og en spætte har været på spil.
Fiskene svømmer i stimer for at beskytte sig mod fjender. I vandet kan en fiskestime se ud som en stor fisk. På den måde skræmmer de små fisk deres store fjender væk. Mange insekter beskytter sig ved at ligne deres omgivelser i naturen. Så bliver de svære for fjenderne at opdage.
Andre skræmmer deres fjender væk ved at lugte dårligt eller se farlige ud.
Da vi mennesker spiser dyrenes kød og andre produkter, som dyrene leverer, såsom mælk og æg, er det også vores ansvar at sørge for, at dyrene har det godt.
En person, der hjalp hønsene til et bedre liv, var forfatteren Astrid Lindgren, der blandt andet har skrevet bogen »Pippi Langstrømpe«. Før sad næsten alle høns i små, trange bure. Da Astrid skrev artikler i aviserne om, at hønsene skulle slippes ud, begyndte læserne at købe frilandsæg – æg fra høns, der går frit rundt i et indhegnet område. Da kunderne begyndte at efterspørge frilandsæg i butikkerne, begyndte landmændene at slippe hønsene ud af deres små bure.
Mange vilde pattedyr og fugle i Sverige er fredede. Man må for eksempel ikke fange, skade, dræbe eller tage fugle, mus eller pindsvin med hjem. Kun jægere med jagttegn må jage for eksempel elg og rådyr, og det kun i en bestemt periode af året.
Hvis du finder et dyreunge i naturen, skal du lade det være i fred. Moren er som regel i nærheden.