HVAD ER KLIMAÆNDRINGER?

Det er én ting at læse om klimaforandringerne og noget helt andet at ændre sin livsstil i praksis.
Og hvordan skal det foregå? Skal vi begynde at leve som i stenalderen igen?! Når noget føles stort eller svært, er det nemt at give op, før man overhovedet har nået at købe det første økologiske æble eller sorteret de første glasbeholdere. Så gælder det om at huske, hvad alle bjergbestigere ved:

Alle rejser begynder med et lille skridt!

– alle rejser begynder med et lille skridt. Verdens ledere tog faktisk et stort skridt mod en bedre verden i 2015. De udarbejdede en liste med 17 mål for en bedre verden. Alle lande skal nu i fællesskab forsøge at nå de globale mål inden 2030.

Vi ønsker at nå disse mål for blandt andet at opnå følgende fire fantastiske ting:

• • At ekstrem fattigdom afskaffes 
• • Mindre ulighed og uretfærdighed i verden 
• • Mere indsats for fred og retfærdighed for alle 
• • En løsning på klimakrisen

Hvad er egentlig klimaforandringer?

Du har måske hørt udtrykket »klimaforandringer« og set i nyhederne om de forskellige problemer, det har medført. I nogle lande regner det så meget, at gaderne fyldes med vand, mens andre lande rammes af en sådan tørke og hede, at det er umuligt at dyrke mad eller opholde sig udendørs.

Klimaforandringerne skaber store problemer over hele verden. Lande, der rammes af tørke, kommer til at mangle drikkevand. I byer, der rammes af oversvømmelser, ødelægges huse, og veje skylles væk. Også Sverige påvirkes af klimaforandringerne. I 2005 væltede stormen Gudrun over 200 millioner træer, hvilket medførte, at mere end 400.000 mennesker blev ramt af strømafbrydelser. I 2018 var sommeren den varmeste i hele 260 år. Afgrøderne tørrede ud, hvilket medførte, at mange køer og heste ikke fik nok foder.

Klima og vejr

Klima og vejr er faktisk to forskellige ting. Vejret beskriver forholdene i de kommende dage. Meteorologen i tv kan for eksempel fortælle, at det i morgen bliver +5 °C, blæsende og med let regn.

Klimaet beskriver, hvordan vejret er over længere perioder på et bestemt sted. Sverige har forskellige klimazoner, da vores land er langstrakt og stort. Læs mere om klimazoner hos SMHI. Gennemsnitstemperaturen i Sverige er steget, siden vi begyndte at måle temperaturen. 2020 er det hidtil varmeste år, der er målt både i Sverige og i Stockholm, hvor årsgennemsnitstemperaturen i Stockholm udgjorde 9,7 °C.

Det er normalt, at vejret varierer lidt. Vores svenske årstider er ikke ens hvert år. Det ene år kan vi have en kold jul med sne, og det næste år en regnfuld og grøn jul. Først når der har været plusgrader i julen i tyve år i træk, kan man begynde at tale om en klimaændring.

Læs mere om klimaforandringer på SMHI 

SMHI er en svensk ekspertmyndighed med et globalt perspektiv og en afgørende rolle i at forudsige ændringer i vejr, vand og klima. Med et videnskabeligt grundlag og gennem viden, forskning og tjenester bidrager de til at øge bæredygtigheden i hele samfundet. 

Klimaforskere

De, der studerer klimaændringer, kaldes klimaforskere. Man kan forske i klimaet på forskellige måder. Nogle forskere borer huller dybt ned i isen i Antarktis og udtager isprøver, som de derefter analyserer for at undersøge, hvordan klimaet har varieret.

Det, vi udleder i luften

De emissioner, der dannes, når vi bruger benzin og olie, kaldes drivhusgasser. De indeholder blandt andet metan og kuldioxid.

Når der udledes for store mængder af disse gasser i luften, danner de et kuldioxidlag omkring planeten. Solens varme, som ellers normalt reflekteres tilbage ud i rummet, holdes da tilbage af Jordens atmosfære. Det bliver varmere, de store iskapper smelter, og havniveauet stiger. Dette kaldes global opvarmning eller drivhuseffekten.

•  32 % fra transport og rejser inden for Sverige. 
• 33 % fra industrien (produktion).
• 14 % fra vores landbrug.
• 8 % af udledningerne skyldes vores forbrug af elektricitet og fjernvarme.
• 6 % skyldes, at vi bruger arbejdsmaskiner.
• 3 % skyldes vores brug af elektriske produkter.
•  2 % kan tilskrives opvarmning af boliger og lokaler.
• 2 % fra affald

Klimaforandringer
Når vejret ændrer sig over en længere periode, kalder man det klimaforandringer. Før i tiden var det almindeligt med 25 minusgrader om vinteren. I dag er vintrene mildere og kortere, og snedybden er faldet med 10–20 centimeter i næsten hele landet. Nogle steder smelter sneen også væk
20 dage tidligere end normalt.

Atmosfær
Når vejret ændrer sig over en længere periode, kaldes det klimaforandring. Før i tiden var det almindeligt med 25 minusgrader om vinteren. I dag er vintrene mildere og kortere, og snedybden er faldet med 10–20 centimeter i næsten hele landet. Nogle steder smelter sneen også væk 20 dage tidligere end normalt.

Drivhusgasser
I Jordens atmosfære findes der det, vi kalder drivhusgasser. De vigtigste af dem er vanddamp, kuldioxid, metan og lattergas. Sammen skaber de en naturlig og kraftig drivhuseffekt, der varmer Jorden op. Uden disse gasser ville det have været 35 grader koldere på Jorden. Så var der måske ikke opstået noget liv her. Drivhusgasserne er ikke farlige i sig selv, men snarere livsnødvendige. Problemet er, at vi mennesker udleder så meget kuldioxid i luften, at drivhuseffekten i sidste ende bliver for stærk.

Drivhuseffekten
Drivhusgasserne lægger sig som et tykt tæppe omkring planeten. De forhindrer solstrålerne i at forlade atmosfæren, hvilket medfører, at det bliver varmere på Jorden. Præcis som i et drivhus.

Kuldioxid
Kuldioxid dannes naturligt i naturen, men vi mennesker producerer også kuldioxid, som vi udleder til atmosfæren, når vi bruger olie, benzin og naturgas i maskiner som biler og fly. Det er den store mængde, der udgør et problem, ikke selve gassen.

Metangas
Metangas dannes, når vi forbrænder olie og udvinder kul i miner. Der findes også metangas lagret i havene, i jorden og under gletsjere. Når gletsjerne smelter, begynder metangas at sive ud i atmosfæren. Metangas dannes også i dyrs maver; for eksempel udskiller køer store mængder metangas, når de prutter og bøvser. 

Global opvarmning
Når temperaturen på størstedelen af kloden stiger.

Det svenske klima

Klimaet har ændret sig over hele verden. I Sverige har det ændret sig ret meget. Siden vi begyndte at måle temperaturen i 1880’erne, er den globale gennemsnitstemperatur steget med 1,3 grader. I de seneste 30 år er Sveriges årlige gennemsnitstemperatur steget dobbelt så hurtigt som gennemsnittet på jorden.

Den globale opvarmning betyder ikke automatisk, at det altid er varmere i alle lande, i alle årstider og hvert eneste år. I 2010 var det for eksempel et usædvanligt koldt år i Sverige, mens det set ud fra et globalt perspektiv var et af de varmeste år i nyere tid. Der er altså regionale forskelle, og hvert år er unikt. Men ser man på udviklingen over tid, kan man se, at det bliver varmere, også i Sverige.

Tegn på klimaforandringer i Sverige

Ifølge SMHI, Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut, kan vi allerede se flere konsekvenser af klimaforandringerne. Vinteren kommer næsten en måned senere (sammenlignet med 1960’erne), mens foråret til gengæld kommer tidligere. Det har fået nogle blomster til at blomstre en måned tidligere. Kirsebærtræerne i Kungsträdgården i Stockholm, som normalt blomstrer i april, begyndte at springe ud i midten af januar 2020.

Hurtigere temperaturstigning i det nordlige Sverige

Jo tættere man kommer på Arktis, desto større temperaturstigning oplever man. Normalt reflekterer isen sollyset tilbage ud i rummet.

Når isen i stedet smelter, absorberes sollyset, og det bliver varmere på jorden. Det nordlige Sverige ligger tættere på Arktis. Derfor bliver temperaturstigningen også større her. Det kan, ifølge forskerne, have en negativ indvirkning på granerne. Granen er nemlig et følsomt træ, der ikke er tilpasset et varmere klima.

Bliver der flere ændringer i Sverige?

Ifølge SMHI vil der komme mere regn og flere oversvømmelser, især i det sydlige Sverige.
At det er blevet varmere, har allerede medført, at der er pollen i luften næsten hele året rundt, hvilket påvirker alle allergikere. De stigende vandstande kan også medføre, at saltvand trænger ind i Mälaren, hvor Stockholm henter sit ferskvand. Nogle ændringer kan dog opleves som positive, f.eks. at vi får længere vækstsæsoner og kan dyrke mere.