VORES FORBRUG HAR INDFLYDELSE

I gamle dage havde de fleste svenske hjem kun det allermest nødvendige. Man havde møbler at sidde på og sove i, og kun lige så mange krus og tallerkener, at der var nok til alle. Pigerne havde et par hverdags kjoler og en søndagskjole, drengene et par korte bukser og et par lange bukser.

Det gamle Sverige var med andre ord et bæredygtigt samfund, uden at man var klar over det.
Man beholdt sine møbler, så længe det var muligt. Hvis man blev træt af sit køkkenbord, skiftede man det ikke ud, men vævede i stedet en ny dug. Vi stoppede hullerne i strømperne og lappede hullerne i bukserne. Småbørn arvede alt tøj fra deres ældre søskende.

Forbrugersamfundet

»Forbrug« betyder at købe og bruge en vare. Et samfund, hvor folk både køber og forbruger ting i et hurtigt tempo, kaldes et forbrugersamfund.

Vi har slet ikke brug for alle de ting, vi køber. Egentlig ville vi nok klare os fint med færre ejendele, end vi har. Det er jo sådan, de fleste mennesker på jorden lever.

Det betyder, at vores behov for råvarer fra naturen, for eksempel olie, stiger konstant. Vi vil hele tiden have mere. Hvis alle handlede og kørte bil lige så meget som vi gør her i Sverige, ville vi have brug for fire planeters ressourcer.

Vi kan ikke hente olie fra andre planeter, og vores egen olie vil en dag løbe tør. Den er nemlig ikke en vedvarende råvare. Vi må derfor erstatte olien med vedvarende naturressourcer. Vi må også mindske vores forbrug af naturens ressourcer. Den nemmeste måde at gøre det på er at handle mindre!

At spare på naturens ressourcer

Hvis vi kun køber det, vi virkelig har brug for, sparer vi både penge og naturens ressourcer.
I Sverige bruger vi flere penge på indkøb hvert år. Har vi virkelig brug for så mange ting?

I 1994 handlede vi i Sverige for 610 milliarder kroner, og i 2019 handlede vi for hele 2 101 milliarder kroner!

Der kommer et stort hul i dine bukser. Hvad gør du?

1. A.
   A. Jeg giver dem til en ven, der kan lide dem og kan tilberede dem. Så beder du forældrene om nogle nye!
2. B.
   B. Jeg smider dem ind i garderoben og glemmer alt om dem.
3. C.
   C. Jeg smider bukserne væk og skynder mig hen til butikken for at købe nogle nye!
4. D.
   D. Hvis hullet ikke kan lappes, laver jeg noget nyt ud af dem, for eksempel shorts eller en taske.

Du har allerede valgt en trøje i butikken, da du får øje på en anden flot trøje. Hvad gør du?

1. A.
   A. Køber dem begge. Man kan aldrig få for mange flotte trøjer!
2. B.
   B. Jeg tænker over det – har jeg brug for to nye trøjer? Har jeg allerede lignende trøjer i garderoben?
3. C.
   C. Ved det ikke. Det er netop den slags ting, der får mig til at undgå at shoppe!
4. D.
   D. Jeg vælger en af de to trøjer.

Du ser en reklame for et fedt teknologisk gadget. Hvad tænker du?

1. A.
   A. Fedt, men jeg fik jo en sådan i julegave.
2. B.
   B. Fedt, men jeg venter nok med at købe en ny, indtil min gamle går i stykker.
3. C.
   C. Den er fed, men ret overflødig. Hvis jeg køber en, bliver det en brugt.
4. D.
   D. Jeg MÅ bare have den! Jeg vil plage mine forældre, indtil jeg får den.

Din skole skal afholde et loppemarked, og alle bliver bedt om at aflevere tøj og andre ting.

1. A.
   A. Ja, nu slipper jeg endelig af med en masse gammelt tøj!
2. B.
   B. Fedt! Jeg kan sikkert finde en masse gode tilbud!
3. C.
   C. Give mine tøj væk?! Aldrig i livet, ikke engang mine søskende får lov til at låne dem!
4. D.
   D. Hvorfor ikke? Hvis jeg bare orkede at grave mig igennem bunken af tøj på gulvet.

Køber du ofte ting til dit værelse?

1. A.
   A. Ja, jeg kan godt lide at skifte indretningsstil ofte!
2. B.
   B. Nej, men mine forældre gør det nogle gange.
3. C.
   C. Nogle gange, hvis jeg finder noget helt særligt.
4. D.
   D. Nja, men jeg har fundet masser af fine ting på loftet og på loppemarkeder og sådan.

Intet giver dig sådan et kick som at shoppe! Shopping giver dig energi, når du er træt, trøster dig, når du er ked af det, og gør dig glad, når du keder dig. Desuden synes du, at det er en hyggelig måde at være sammen med en ven på.

Men hvorfor ikke opdage nye måder at tilbringe tiden sammen på? Man kan jo faktisk bare gå en tur, lytte til musik eller tage en kaffe.

Du forsøger at holde dit forbrug på et fornuftigt niveau. Inden du køber noget, prøver du at huske at spørge dig selv, om du virkelig har brug for det. Hvis du allerede har tre tegnebøger, har du jo ikke brug for en fjerde, bare fordi den så flot ud i butikken.

Du handler kun, hvis du virkelig har brug for noget. Ind i butikken, henter det, du skal have, ud af butikken. Oftest køber du noget på internettet, som du virkelig har brug for. At shoppe har en funktion, men er faktisk ikke noget, du tænker særlig meget over. Der er sjovere ting at lave i livet, som at spille musik, chatte med venner…

Det er da sjovt at gå på indkøb en gang imellem, og hvis man virkelig har brug for noget. Man kan jo faktisk vælge gode varer, såsom Fairtrade-chokolade, og i dag kan man finde næsten helt ubrugte ting i genbrugsbutikker!

Batterier er nemme at bruge og gør livet mere bekvemt. Vi slipper for ledninger, behøver ikke tænke på, hvor der er stikkontakter, og når batterierne er tomme, skal man bare… huske at genbruge dem!

Batterier indeholder nemlig giftige stoffer. Hvis vi smider batterierne i skraldespanden, kan giftstofferne spredes og skade dyr, naturen og os mennesker. Batterier, der genbruges, smeltes om, og metallerne bruges i nye produkter. Så når vi genbruger batterier, beskytter vi os alle mod giftstoffer. Desuden sparer vi på jordens ressourcer.

1. Læg brugte batterier i en glaskrukke eller en pose.

2. Opbevar dem sammen med andet affald, der skal til genbrug, f.eks. posen med aviser eller glas.

3. På genbrugsstationen – start med batterierne, og læg dem i den røde batteribeholder.

Sådan fungerer genbrug af elektriske produkter!

Klimavenligt = stilfuldt

Betragt dit tøj og dine tekstiler som en ressource og ikke som affald. 

Altså: prøv at reparere, sælg eller giv det væk – eller aflever det som tekstilaffald.

 Genbrug

 Trin 1 – prøv at give tøjet en sidste chance.

 Er det i stykker?

Lap huller og sy knapper fast. Lav jeans om til jeansshorts eller en stofpose. Du kan mere, end du tror! Du kan finde vejledninger – videoer, der viser, hvordan man gør – på YouTube, Pinterest og Instagram.   

Er du træt af det pågældende stykke tøj?

Sælg tøjet på et loppemarked eller via Blocket, Tradera, Marketplace eller Sellpy. Du kan også arrangereen tøjbyttemed dine venner ellerdoneretøjet til velgørenhed.   

Hvis det ikke kan genbruges – så genanvend det

Trin 2 – når intet andet virker, skal du aflevere det som tekstilaffald.

• 1. Kontroller, at det er rent og tørt.
• 2. Du kan altid aflevere tøjaffald på den nærmeste genbrugsstation.
• 3. Der kan være indsamlingsbeholdere til tekstilaffald ved papirgenvindingen. Det er kommunen, der står for indsamlingen af tekstilaffald, så du bør kunne finde oplysninger herom på deres hjemmeside. 
• 4. I nogle byer findes der pop-up-genbrugsbutikker, der dukker op forskellige steder, og genbrugsbusser, der kører rundt og indsamler affald. Søg på internettet.

Farlig fast fashion

Grunden til, at vi skal tænke over vores tøj, er, at tøjbranchen forårsager dobbelt så store klimautslip som luftfarten. Det skyldes dels fremstillingsprocessen og distributionen, dels at der produceres mere tøj. Før i tiden præsenterede tøjbutikkerne en ny kollektion forud for hver ny sæson. I dag præsenteres nye tøjkollektioner hver uge – og det er ofte billigt tøj af dårlig kvalitet.

Når vi køber mere, end vi har brug for, bliver garderoben fyldt op. Tøj, vi ikke ser, glemmer vi, så nogle stykker bruger vi aldrig. Til sidst er der ikke plads til mere, så vi er nødt til at smide noget ud. Svenskerne smider i gennemsnit 9 kilo tøj ud pr. person om året. I alt smider vi 32 000 ton = 32 millioner kilo tøj ud.

Det tøj, vi køber, sendes frem og tilbage rundt om jorden, hvilket medfører store transportrelaterede emissioner. Returvarer og genbrug ender ikke altid der, hvor vi tror. Det meste brændes på gigantiske affaldsbjerge i fattige lande, hvilket fører til, at giftige kemikalier siver ud i miljøet. Kun 1 procent af alt vores tøj genanvendes.

Heldigvis er der ting, vi kan gøre.