OPFINDELSER TIL FORDEL FOR MILJØET

En tanke fører til en anden

Hvilke billeder ser du for dig, når du hører ordet »klimaændringer«? Brændende varme somre med 40 grader? Oversvømmede gader? Storme, der fælder hele skove? Isbjørne på smeltende isflager?

Når et ord vækker en følelse eller en tanke, kaldes det en association. Mens ord som »klimaforandring« får mange til at føle bekymring, får ord som »løsning« og »sammen« os til at føle ro.

Når du tænker på miljøet og fremtiden, så husk, at du ikke er alene! Hvis du bare begynder at tale om det, vil du opdage, at der er mange flere, der også tænker på miljøet.

Du er en del af planeten

Du er en meget vigtig person – ikke kun for din familie og dine venner, men også for vores planet Tellus. Du er fremtiden. Det er dig og din generation, der en dag kommer til at styre verden og have ansvaret for miljøet i jeres hænder.

Opfindelsernes århundrede

1900-tallet var opfindelsernes århundrede. Vi opfandt alle mulige apparater, maskiner og køretøjer for at gøre livet lettere.

Det er også blevet lettere at leve, men først og fremmest for os, der har haft råd til at købe alle de nye maskiner og køretøjer. I midten af 1900-tallet havde næsten alle svenske hjem fået toilet, rindende vand og elektricitet. Og inden 1900-tallet var omme, var mange af vores hjem fyldt med forskellige husholdningsmaskiner.

For hundrede år siden havde nok ingen troet, at nogen af disse opfindelser var mulige. Og om hundrede år har vi sikkert fundet på nye opfindelser, som vi i dag ikke tror er mulige!

Når opfindelser bliver løsninger

Vi mennesker er problemløsere. Vi har rejst til månen og opfundet computere, mobiltelefoner og kunstige hjerter. Hvis vi har været i stand til at opfinde så mange fantastiske ting, kan vi også finde løsninger på miljøproblemerne. Eksempler på god miljøteknologi, som vi har opfundet:

• Vindmøller
• Solceller og solfangere
• Biogasdrevne biler
• Vandrensningsanlæg

1. Er der et affaldsrum, hvor du bor?

2. Er der en miljøstation i jeres boligområde?

3. Er der en genbrugsbutik i nærheden?

4. Kanman tage bussen fra dit hjem til centrum?

5. Er der gode cykelstier?

6. Sælges der økologisk frugt et eller andet sted?

7. Erder landmænd i din kommune?

8. Erder svampe og bær i din nærmeste skov?

Linns ideer

1. Alle boligområder har deres egen kvarterbonde.
2. Sy flotte indkøbsposer af stof.

Linn valgte: kvarterets landmand.

Præsentation af Linns kvarterbonde
»Jeg laver et boligkvarter af ler, bygger en lade, en indhegning til køerne og beboelseshuse rundt om. Jeg regner ud, hvor mange dyr der skal til, for at alle i området kan få mælk, ost, æg og kød. For eksempel: »Hvor mange høns skal der til, for at alle, der bor der, kan få et æg om dagen?«

Alex' ideer

1. Biler, der startes med svinghåndslet.
2. En flot skraldespand med mini-affaldssortering til dit eget værelse.

Alex valgte: den flotte skraldespand

Præsentation af Alex’ affaldssorteringsspand til værelset
”Jeg laver en model af ler. Derefter laver jeg en af træ i sløjd. Jeg finder ud af, hvor man kan købe nedbrydelige affaldsposer, og hvor jeg skal smide de forskellige poser ud bagefter.
Til sidst laver jeg et låg til hvert rum og maler spanden med et flot mønster.”

1. Skriv alle de idéer ned, du får.
2. Når du er færdig, sammenlign dine idéer med dine klassekammeraters. Hvilken af dem virker mest sjov?
3. Tænk over, om du vil have overskud til at arbejde med den?
4. Når du har valgt en idé, er det tid til at planlægge præsentationen, hvor du forklarer din idé mere tydeligt.
5. Vis din idé og præsentation for din lærer. Diskuter, hvilken hjælp du har brug for til at færdiggøre dit projekt. Har du brug for at finde bestemte oplysninger?
6. Følg din plan og fremstil din opfindelse.
7. Præsenter din opfindelse/idé for klassen.

Nu er du snart færdig med bogen. Hvor meget kan du huske af det, du har læst? Benyt lejligheden til at spørge og teste din familie! 

1. Hvornår er luftforureningen størst?

1. A.
   En varm og solrig sommerdag.
2. B.
   En strålende, kold og solrig vinterdag.
3. C.
   En grå og overskyet dag.

2. Hvad er grundvand?

1. A.
   Det vand, der ligger tættest på søbunden.
2. B.
   Regnvand, der er opsamlet i tønder.
3. C.
   Vand, der er løbet gennem jordlag og er blevet renset.

3. Hvordan hjælper træerne os med at reducere udledningen af drivhusgasser?

1. A.
   De omdanner kuldioxid i luften til ilt.
2. B.
   Træerne giver os skygge for solen.
3. C.
   Når vi brænder brænde, dannes der røg, som nedbryder drivhusgasser.

4. Hvad er en urskov?

1. A.
   Den første skov, hvor mennesket byggede sit hjem.
2. B.
   Skov, hvor der aldrig er blevet fældet eller plantet træer.
3. C.
   Små skovstykker, som man ofte ser midt på markerne.

5. Hvilket af disse brændstoffer er sandsynligvis bedst for klimaet?

1. A.
   Benzin
2. B.
   Biogas
3. C.
   Tørv

6. Skibenes udstødningsgasser udgør et særligt miljøproblem. Hvilket?

1. A.
   Vandfuglene får svært ved at trække vejret.
2. B.
   Søer og jord forsures, når sure stoffer fra bådens udledninger synker ned på bunden.
3. C.
   De udleder metangas, som danner skyer på himlen.