VI HAR BRUG FOR MARKEN OG SKOVEN!

Hvad har du altid med dig, uanset hvor gammel du er, hvor du bor, og hvor du skal hen? Jo, jorden under dine fødder. Bortset fra enkelte timer i et fly eller på en båd tilbringer du hele dit liv på jorden.

Jorden er vores hjem – den jord, vi står på, den mark, vi dyrker, den vej, vi vandrer på, og de bjerge, der rager op mod himlen. Her i Sverige består mere end halvdelen af vores land af skov. 

Skoven er vigtig, fordi den omdanner kuldioxid til ilt, som vi alle indånder.
Selve kuldioxiden bindes i nålene og bladene. På den måde hjælper træerne os med at bremse drivhuseffekten. Desværre kan de ikke binde al kuldioxid, da vi hele tiden udleder flere luftforurenende stoffer, men de gør deres bedste. Skoven renser også en stor del af jordens vand, er hjemsted for mange dyr og det sted, hvor de finder deres føde. Derfor skal vi passe på vores skove.

  Vi skal passe på vores skov. Læs mere hos foreningen»Skogen i skolan«

Urskoven

En urskov er en skov, hvor mennesket aldrig har dyrket jorden eller fældet træer. Urskove er nødvendige for de unikke plante- og dyrearter, der lever der. Artsrigdommen i urskoven er stor, og de forskellige plantearter hjælper hinanden med at vokse sig stærke. En tredjedel af alle skove i verden er urskove. I Sverige er der kun få urskove tilbage. Kun et par procent af alle skove er urskove, og de ligger ofte tæt på fjeldene i det nordlige Sverige.

Skovbrug og rydninger

Når træerne er blevet omkring 50 år, tynder man ud i dem, der står for tæt. De, der bliver stående, får mere lys og vokser bedre. Når træerne er 100 år gamle, fældes de. Det kaldes en rydning, som er en lysning midt i skoven. Bagefter kan skovejeren lade skoven vokse op af sig selv igen. Så bliver det en blandet skov med lidt forskellige træsorter. Oftest, når man planterer nye træer, vælger man at plante kun én slags træ, for eksempel graner.

Før i tiden fældede man kun et par træer ad gangen. I dag er nogle vendt tilbage til selektiv fældning for at skåne de dyr og plantearter, der lever i skoven.

Hvad sker der med træerne?

Træer, der fældes, bliver til brædder og planker til møbler og huse. Savspånerne bruges blandt andet som strøelse i hestebokse eller presses til spånplader eller piller. Pillerne bruges for eksempel til opvarmning af huse. Af de lidt tyndere stammer fremstilles karton og pap. Resterne fra skovprodukterne omdannes til biobrændstof til biler og busser. Skovens brændstof er meget bedre for miljøet end benzin.

Hvor gammelt er træet?

På unge fyrretræer kan man beregne træets alder ved at tælle grenringe. Hvert år får træerne nye knopper, og ud af disse knopper vokser skuddet. Mens topskuddet vokser lige opad, vokser de andre skud ud til grene og danner såkaldte grenringe.

På træstubbe kan man se, hvor gammelt træet var, da det blev fældet. Tæl et år for hver lys og mørk ring, der ligger ved siden af hinanden. Den lyse ring dannes om foråret, når træet optager meget vand, og den mørke om efteråret, når træet optager mindre vand.

Svampe

Ud over ilt og træ giver skoven os også bær og svampe. De fleste spiselige svampe tilhører gruppen af hatte-svampe, som består af en hat og en fod. Under hatten sidder rør eller lameller, hvor der dannes sporer. Det er på rørene, lamellerne og sporerne, at man kan se, hvilken slags svamp der er tale om. På foden kan der også være en ring eller en strømpe.

Skoven giver os også en lang række forskellige bær. De mest almindelige er tyttebær, blåbær, hindbær, hjortron og brombær.

Leg i skoven – tre på række

1. Find

8 kviste

6 sten – tre lyse og tre mørke.

2. Lav en spilplan

ved hjælp af otte kviste, så du får 3 x 3 firkanter.

3. Spilleregler

Hver spiller lægger én brik ad gangen, og den af jer, der først får tre af sine brikker på række – enten diagonalt, vandret eller lodret – vinder.

Er det sandt eller falsk? Dystmod en klassekammerat, og fortæl jeres svar til jeres lærer.

Hemmeligt tegn!

Svampen består ikke kun af den del, man kan se over jorden. Hvis man løfter mosset i skoven, kan man se små, hvide, tynde tråde i jorden. Dette netværk af tråde kaldes mycel, og det er faktisk det, der udgør svampen!