VI HAR BRUG FOR MADEN!

I stenalderen spiste vi kød, fisk, skaldyr, frugt, rødder, grøntsager, bær og nødder. Vi spiste det, der var spiseligt omkring os, såsom bær og svampe i skoven, og de dyr, vi kunne fange.

I dag behøver vi ikke at jage eller lede efter bær og svampe i skoven. Hvis vi har penge, kan vi købe mad i butikken. Så bliver udfordringen i stedet at vælge sund mad, der er produceret på en miljøvenlig måde.

Den moderne mads dilemma

Meget af den mad, vi spiser i dag, er halv- eller færdigvarer. Det er mad, der allerede er tilberedt på en eller anden måde. Vi sparer ganske vist tid, men det kan også belaste miljøet mere. Fødevarerne er ofte produceret i andre lande og transporteret hertil.

Det, vi spiser, påvirker miljøet

Har du tænkt over, hvor meget vand der skal til for at producere den mad, vi spiser?

 1 kg kartofler = 290 liter vand

1 kg oksekød = 15 000 liter vand

 Kød indeholder meget protein, hvilket jo er noget, vi har brug for, men opdræt af kødkvæg belaster miljøet mere end dyrkning af vegetariske fødevarer. Dels har dyrene brug for drikkevand, dels forbruges der vand, når man dyrker foder til dyrene. Også de fabrikker, der fremstiller fødevarer af kød, bruger vand.Vælger vi mere vegetarisk, sparer vi masser af vand!

Vi spiser mere kød i dag end for 30 år siden. I Europa køber vi mere mad, end vi har brug for, og producerer også mere mad, end vi kan spise. Det resulterer i bjerge af mad, der aldrig bliver solgt.
Mad, som vi desværre smider ud i stedet for at donere den til fattige, der ikke har råd til at spise sig mætte.

Nye tanker, nye spisevaner

Vores holdning til mad påvirker vores spisevaner. I dag køber flere økologiske og lokalt producerede varer. I de seneste år er også kødforbruget faldet. Nu, hvor der er flere vegetariske og veganske alternativer i butikkerne, får måske flere lyst til at prøve dem?

 Vi vælger også oftere svensk kød. Det er godt, da det betyder færre transporter og mindre luftforurening. Også det økologiske kød er blevet mere populært. Økologisk kød stammer fra dyr, der får græsse på marken og spise økologisk foder, som ofte er dyrket på den egen gård.

Hvad er økologisk mad egentlig?

Økologisk mad indeholder først og fremmest færre kemiske bekæmpelsesmidler. Når jorden slipper for giftstoffer, slipper vi også for giftstoffer.

I økologisk landbrug tænker man langsigtet, da man ønsker, at jorden i marken skal forblive næringsrig også i fremtiden. Derfor lader man marken ligge brak indimellem. Hvis man dyrker for intensivt, forsvinder nemlig en del af jordens vigtige mineraler.

Almindelige miljømærkninger på fødevarer

Fairtrade er ikke først og fremmest et miljømærke, men et socialt og etisk mærke.
KRAV-mærket på fødevarer viser, at dyrene lever under gode forhold.

Køb direkte hos landmanden

Tendensen går i retning af stadig større, næsten fabriksagtige landbrug, der kan konkurrere med så lave priser, at mindre landmænd ikke har en chance. Mange små landbrug er derfor tvunget til at lukke.
Når stalddøren lukkes for sidste gang, betyder det ofte, at en lang tradition går i graven. Mange af landbrugene har været drevet i flere generationer, og nogle kan spores helt tilbage til middelalderen!  

Midt i denne dystre udvikling breder der sig dog en ny tendens. Stadig flere forbrugere er begyndt at tænke over, hvad de spiser:

• Hvor kommer maden fra?
• Hvordan er dyrene blevet behandlet?

Helst vil man have økologisk mad samt kød og æg fra dyr, der har kunnet løbe frit rundt i det fri. For hvorfor skulle dyrene ikke have det godt, mens de lever?

At købe mad fra lokale landmænd

I dag har mange små landmænd slået sig sammen i netværk og sælger deres produkter via en hjemmeside. På hjemmesiden kan man ofte se videoklip om gårdene og derefter bestille deres varer online. Mange af disse landbrug sælger også rodfrugter, honning, marmelade og lignende.

Køb lokalt uden mellemhandlere

Når vi køber direkte hos lokale landmænd, hjælper vi ikke kun miljøet. Landmændene får også en bedre pris, når vi køber direkte hos dem. Når de får større overskud, behøver de ikke at lukke deres gårde ned og kan give dyrene både økologisk foder og bedre levevilkår. Når vi køber fra nærliggende gårde, undgår vi unødvendige transporter og bidrager samtidig til at bevare vores landskaber.

Det nemmeste er at udføre opgaven derhjemme eller i skolens køkken. Undersøg bagsiden af seks fødevarer. Det kan være konservesdåser, forskellige emballager, tuber og poser.

Besvar følgende spørgsmål:
1.I hvilke lande var fødevarerne fremstillet?
2. Hvor mange kom fra Sverige?
3. Hvormange kom fra andre lande?
4.Hvilken fødevare blev fremstillet tættest på dit hjem?

Ingredienser til ca. 4 portioner:

• 500 gram søde kartofler

• 500 gram butternutgræskar

• 1 gul løg, 200 gram røde linser

• 2 st. bouillonterninger (grøntsager)

• 1 fed hvidløg

• 1,5 dåser kokosmælk (1 dåse = 400 ml)

• Ca. 1,5 liter vand

• Salt og peber efter smag

• Rapsolie til stegning

Gør følgende:

Hak og steg det gule løg sammen med hvidløget. Det behøver ikke være finhakket, da det hele skal blendes til sidst.

Sautér løgene i lidt rapsolie. Tilsæt lidt af vandet og grøntsagsbouillonen, og lad det koge op.

Skræl og skær søde kartofler og græskar i mindre stykker, og kom dem i gryden sammen med linserne og lidt mere væske.

Lad suppen koge op, og rør rundt. Tilsæt lidt mere væske, hvis det er nødvendigt. Når søde kartofler og græskar begynder at blive bløde, efter ca. 5–10 minutter, tilsættes kokosmælken.

Lad suppen koge op, men skru ned for varmen, så suppen simrer lidt. Smag suppen til med salt og peber efter smag.

Tip!

Pynt suppen med granatæble, koriander og græskarkerner.
Suppen kan også sagtens fryses ned og spises på et senere tidspunkt.