HVAD PÅVIRKER VORES VALG AF MAD?

I 1980’erne var de fleste skolesygeplejerskers lokaler prydet med plakater fra Livsmedelsverket. Den såkaldte tallerkenmodel, der kom senere, viste i procent, hvor meget protein, fedt og kulhydrater man skulle spise. Anbefalingerne var tænkt som en vejledning, der skulle fortælle os, hvilken type mad vi havde godt af, og hvad vi skulle spise for ikke at blive overvægtige eller syge af maden.

Tallerkenmodellen findes i dag i to forskellige versioner. Den ene er til dem, der bevæger sig meget, og som følger anbefalingerne. Den anden er til dem, der for det meste er stillesiddende og derfor ikke har brug for lige så meget energi.

I dag har Livsmedelsverket ikke samme gennemslagskraft som i 1980’erne. Internettets indtog i samfundet og det store udvalg af medier har gjort os mere tilbøjelige til selv at søge efter information, sammenligne fakta og drage vores egne konklusioner. Så hvem eller hvad påvirker vores valg af mad i dag? Hvad er sandt? Hvem skal man lytte til?

Der findes et udtryk, der hedder »Sandheden er relativ«.

Det betyder, at du får forskellige svar, afhængigt af hvem du spørger. Folk har ganske enkelt forskellige opfattelser af tingene. En ting, du altid kan gøre, er at mærke efter, hvad der gør dig godt. Hvilken slags mad og drikke mætter dig og giver dig energi!

Vidste du, at det svenske ord for appelsin stammer fra middelalderens nederlandske og tyske »appelsina«/»appelsine«, som betyder »æble fra Kina«?

Appelsinen har i mange lande fået navnet »orange«. Navnet stammer fra »na rangi«, som er sanskrit. Na rangi eller naranja blev, via blandt andet persisk og arabisk, oversat til »norange« på engelsk, hvilket senere blev omdannet til det enklere »orange«. Det samme skete i Frankrig og Italien, mens den i Spanien stadig kaldes »naranja«.

Brasilien er det land, der producerer flest appelsiner: 16,9 ton om året (2014).

Fødevarekæden 

Den mad, du spiser, har tilbagelagt en lang vej, før den endte på din tallerken. Dine morgenmadsprodukter er blevet dyrket, høstet, transporteret til en fabrik, hvor de er blevet forarbejdet og pakket, for derefter at blive transporteret til en butik, hvor dine forældre har lagt dem i en indkøbsvogn.

Flingernes lange vej til din tallerken kaldes fødevarekæden. Næsten hver tiende person i Sverige arbejder et eller andet sted i fødevarekæden, for eksempel som landmænd, dyrepassere, fiskere, produktudviklere, fabriksarbejdere, tjenere, kasseassistenter, skolemåltidspersonale og forskere.

• De indeholder meget få tilsætningsstoffer!
• De dyrkes uden kemiske bekæmpelsesmidler. 
• De indeholder flere næringsstoffer pr. bid.
• Ingen hydrogeneret fedt, ingen kemisk fremstillede transfedtsyrer.
• Økologisk opdrættede dyr får ofte lov til at gå ude og græsse.

Find ud af, hvad mærket betyder.
Til hvilke varer bruges det?

Der findes flere mærker, der hjælper os med at vælge mad, der er godt både for os selv og for miljøet. Kender du de nedenstående mærker? Se videoerne, søg på nettet eller kig i den nærmeste dagligvarebutik for at besvare spørgsmålene.

Besøg en online-fødevarebutik og noter prisen på:

• Økologisk mælk
• »Ikke-økologisk« mælk

• Økologiske bananer
• »Ikke-økologiske« bananer

• Økologisk tofu
• "Ikke-økologisk" tofu

Sæt dig ned sammen med din nærmeste klassekammerat og tal om, hvordan jeres spisevaner ser ud. Besvar spørgsmålene sammen.

1. Smider I normalt den mad ud, der bliver til overs, når I har spist middag med jeres familier?

A. Ja, som regel!
B. Ja, vi smider vel madrester ud et par gange om ugen.
C. Vi smider meget sjældent mad ud.
D. Nej, vi smider aldrig madrester ud.
E. Det ved jeg faktisk ikke – jeg skal finde ud af det i aften ved at spørge mine forældre.

2. Hvad er årsagerne til, at I smider mad ud?

A. Vi har lavet for meget mad!
B. Maden smagte ikke godt
C. Det er ikke sjovt at spise rester
D. Vi har simpelthen ikke tænkt over det
E. Det ved jeg faktisk ikke – jeg skal finde ud af det i aften ved at spørge mine forældre.