FN, De Forenede Nationer, anslår, at al dyrkbar jord – ca. 1,6–1,7 milliarder hektar – i år 2050 vil blive brugt til fødevareproduktion. Om 40 år forventes 80 procent af jordens befolkning på 9–10 milliarder mennesker at bo i byer. Da vil det være vigtigt også at producere en del af maden på de arealer, der findes i byerne. At dyrke mere i private haver, kolonihaver, på altaner og endda i vindueskasser kan give værdifulde bidrag.
I så fald virker vinduesdyrkning jo som en god idé. For et par år siden læste Britta Riley i Brooklyn en artikel i New York Times. Journalisten opfordrede læserne til selv at dyrke en del af deres mad for dermed i praksis at vise, at de bekymrer sig om miljøet. Et antal udskårne PET-flasker senere havde hun skabt »window farming«. Vil du læse mere om »window farming«,
Hugh Fearnley-Whittingstall er en engelsk kok, der laver tv-programmer om at dyrke sine egne afgrøder og tilberede lækker, lokalt produceret mad. I Storbritannien hedder hans serie »River Cottage«, og da den blev vist på SVT, fik den titlen »Det gode liv«.
Friskbagt brød på 25 minutter!
Bondens Marknad, Farmer’s Market, har længe tiltrukket byboere i England og USA. Denne gamle tradition er nu også begyndt at dukke op igen i de svenske byer.
Et »Bondens Marknad« betyder, at områdets avlere og landmænd kommer til byen en helligdag for at sælge deres produkter. De koster måske lidt mere end i supermarkedet, men til gengæld er de helt friske, lokalt dyrkede og måske økologiske! Læs mere på www.bondensegen.com
»The Fun Theory« belønner sjove idéer til, hvordan man kan ændre folks adfærd – ved at føre dem ud i livet.
For eksempel byggede man en container til indlevering af glas, der fungerede som et musikspil i arkade-stil. Den blev opstillet i det centrale Stockholm og tiltrak hurtigt nysgerrige stockholmere. Hver gang en tom flaske blev smidt ned, gav blinkende lys point.
Hvordan ville din idé se ud?
Er der noget, du gerne vil forbedre eller skabe? Hvis alt var muligt, hvad ville du så gøre for at inspirere dem omkring dig og blive mere miljøvenlig? Lad tankerne flyde, tænk ikke logisk, skriv bare alle idéerne ned uden at bedømme dem!
Husk, at verdens største opfindere ikke nødvendigvis var dem med de bedste karakterer, men dem, der turde gøre noget, som ingen havde gjort før…
Tips til gode idémagere
Der er et ordsprog, der lyder:
»En sommerfugls vinger kan udløse en orkan.« Kort sagt betyder det, at enhver lille handling i sidste ende kan få langt større konsekvenser end selve den oprindelige handling. En måde at finde ud af, hvilke konsekvenser en bestemt handling kan have, er at bruge en årsags- og konsekvenskæde. Vi afprøver en sådan nedenfor, med udgangspunkt i vores spisevaner:
Det gode ved årsags- og konsekvenskæder er, at uanset hvor forfærdelige de måtte synes, så er de neutrale. De dømmer ikke vores handlinger, de viser blot, hvad konsekvensen af hver handling bliver. De giver os også mulighed for at udskifte nøglekomponenten – den første boks – når som helst vi ønsker det.
Hvad sker der så, hvis vi udskifter det første felt med noget andet? Bliver resultatet i det sidste felt helt anderledes?
Vi tester det ved at indlede en række af lidt ændrede spisevaner:
Vi, der bor i rige lande, kan spise os mætte. Vi skal snarere lære at spise sundere, så vi ikke bliver overvægtige. Og samtidig med at vi smider 25 procent af al den mad, vi køber, ud, sulter millioner af mennesker.
I visse lande bliver landmændene og deres børn syge af at dyrke de fødevarer, vi køber. De store fødevareproducenter vil tjene så mange penge som muligt og er ligeglade med, at de farlige bekæmpelsesmidler, som er forbudt i Europa, skader landmændene.
Det er netop i sådanne situationer, at det er godt at huske på vores forbrugermagt!
Hver gang vi går ind i et supermarked, har vi indflydelse. Hvis ingen køber produkter, der skader naturen eller andre mennesker, bliver fødevareproducenterne til sidst tvunget til at dyrke gode produkter!
Mad er altså ikke bare mad – det er et standpunkt. Inden du putter noget i munden, har du truffet en beslutning: Nu vil jeg spise økologisk dyrket mad – eller – Nu er jeg ligeglad med, hvad jeg spiser.
Uanset hvilken vane du ønsker at indføre i dit liv – hvad enten det er at spise sundere eller begynde at læse op til eksamenerne tidligere – så husk, at det skal være sjovt! Ligesom glasindsamlingen, der blev til et musikspil i et arkadehall, er forandring nemmere, hvis det er sjovt!
Det er dig, der bestemmer, hvad du køber!
Lav hjemmelavet mad, f.eks. pizza, med råvarer fra det område, hvor du bor.
Søg efter en vegetarisk opskrift på Google, udskriv den, og køb økologiske varianter af ingredienserne. Tilbyd at hjælpe med aftensmaden – det giver garanteret pluspoint hos de voksne!
Vælg økologiske, miljømærkede og lokalt dyrkede produkter – de har den korteste transportvej!