Vi spiser stadig mere kød, hvilket til dels skyldes, at kød er blevet billigere, og at vi tjener mere, men også at kød er blevet mere tilgængeligt i takt med, at fastfood er kommet ind i vores liv. Kød anbefales desuden i visse kostformer, såsom GI-kosten, på grund af dets høje proteinindhold.
Ifølge Livsmedelsverket spiser vi op til 25 procent mere kød, end vi har brug for. Kød indeholder ganske vist meget jern, som er godt for os, men også en stor andel mættet fedt, som øger risikoen for hjerte- og karsygdomme og visse former for kræft.
Desuden forårsager produktionen af kød også langt flere drivhusgasser end grøntsager. Den største del af drivhusgasserne fra kødproduktionen stammer fra metangas. Med andre ord: det, som køerne bøvser ud. At producere 1 kilo kød forårsager lige så meget kuldioxid som tre timers bilkørsel, selvom man lader alle lysene derhjemme være slukkede i mellemtiden.
Man skal ikke have dårlig samvittighed over at spise kød, og man kan faktisk træffe mange gode valg. Vælg mere grønt og mindre kød på tallerkenen, når du spiser, så opretholder du en god balance.
Prøv at vælge økologisk kød, uanset hvilken dyreart du vælger at spise kød fra. Kød fra dyr, der har fået lov til at gå på naturlige græsarealer, er et godt valg, og hvis du kan spise kød fra en gård i Sverige, træffer du også et godt valg.
Jo kortere transportvejen for kødet har været, desto mindre bliver udledningen af kuldioxid. Husk altid at undgå at smide mad ud, uanset om det er kød eller anden mad, du spiser. Hvis du vælger økologisk kød, støtter du landmænd, der lader deres dyr gå frit omkring udendørs, spiser økologisk foder og nyder solen.
I dag forsøger man at dyrke kød i laboratoriet. Det er lykkedes at dyrke en række små kødstykker, men de har ikke været større end et par millimeter. Cellerne dør, fordi det ikke er lykkedes at forsyne alle celler med næringsstoffer og ilt. I en levende krop varetages denne opgave af blodkarrene. Derfor forsker man i dag i at udvikle kunstige blodkar, som det dyrkede kød kan vokse omkring.
Kødstykkerne fremstilles af celler fra grise eller køer. I Sverige er det Chalmers, der står for denne forskning. Muskelcellerne flyder rundt i bioreaktorer i en næringsopløsning, der ligner hakket kød.
Forskerne håber, at de i fremtiden vil kunne fremstille et kødprodukt, der ligner en bøf, en filet eller en kyllingebrystfilet. Allerede i dag findes der køderstatningsprodukter, der har en konsistens, der ligner kødets. Men de fremstilles f.eks. af svampeprotein.
GMO, eller »genetisk modificerede organismer«, bruges først og fremmest til at påvirke generne i en plante, så de bliver mere modstandsdygtige over for insektangreb og pesticider. De vigtigste GMO-afgrøder er sojabønner, majs, bomuld, raps og tobak.
De største GMO-producenter er USA, Argentina, Brasilien, Canada og Kina. I EU findes der et par hundrede godkendte GMO-produkter, i Sverige kun et fåtal. Svenskerne er mistænksomme over for genmodificeret mad. Derfor vælger den svenske fødevarebranche at anvende produkter, der ikke er genmodificerede. Et glimrende eksempel på forbrugermagt!
Fordelen ved genteknologi er, at man ikke behøver at bruge lige så meget plantebeskyttelsesmidler, får større udbytter og lettere kan bekæmpe skadedyr.
Vi ved i dag ikke, hvilke langsigtede virkninger de genetisk modificerede fødevarer har, hverken på os mennesker, insekter eller dyr.
Vidste du, at den første GMO-afgrøde, en tomat, blev dyrket i USA i 1994? I 1996 blev der dyrket GMO-afgrøder på 2 millioner hektar. I 2011 blev der dyrket GMO-afgrøder på 160 millioner hektar, hvilket svarer til 10 % af det dyrkede areal. I 2019 blev der dyrket GMO-afgrøder af omkring 17 millioner landmænd, som eksporteres til over 70 forskellige lande. De fem største lande, der anvender GMO-dyrkning, er USA, Brasilien, Argentina, Canada og Indien.