FORBILLEDER

Vi må hjælpe hinanden med at skabe en planet i god stand, hvor vi kan leve og trives. Derfor gjorde verdens ledere i 2015 noget helt unikt. De udarbejdede en liste med 17 mål for en bedre verden. Alle lande skal nu sammen forsøge at nå de globale mål inden 2030. Vi ønsker at nå disse mål for blandt andet at opnå følgende fire fantastiske ting:

Året 2019 vil gå over i historien som det år, hvor verdens unge begyndte at engagere sig aktivt i miljøspørgsmålet. Millioner af mennesker over hele verden fulgte børnenes eksempel og brugte fredagene på fredelige demonstrationer mod klimaforandringerne. 

Verdens ledere tog faktisk et stort skridt mod en bedre verden i 2015. De udarbejdede en liste med 17 mål for en bedre verden. Alle lande skal nu i fællesskab forsøge at nå de globale mål inden år 2030. Vi ønsker at nå disse mål for blandt andet at opnå følgende fire fantastiske ting

•  At ekstrem fattigdom afskaffes
  

• Mindre ulighed og uretfærdighed i verden

• Mere indsats for fred og retfærdighed for alle

• En løsning på klimakrisen

Vi har brug for forbilleder og positive eksempler

En dag i august 2018 sætter nogle unge sig ned uden for Sveriges Riksdag. De har et skilt med sig, hvor der står »Skolestrejk for klimaet«. Der protesterer de mod, at de voksne ikke gør mere for at standse klimaforandringerne. Et par aviser skriver om initiativet, men derefter hører vi ikke så meget mere om det. Helt indtil fire måneder senere, hvor en af de unge holder en tale på FN’s klimakonference i Polen!

Forbilleder inspirerer andre med deres talent, deres personlighed eller noget andet unikt. Et forbillede behøver dog ikke at være en berømthed. Det kan være en ven, der er modigere end en selv – eller som laver en fantastisk lækker vegopizza.

Har du tænkt over, hvordan du reagerer, når nogen gør noget venligt, som f.eks. at holde døren for dig? Det føles godt, ikke? Og når du så holder døren for den, der kommer efter dig, sørger du for, at den venlighed spreder sig som ringe i vandet.

Ifølge det såkaldte »det knuste vindue-princip« analyserer vi ubevidst alt, hvad der sker omkring os. Hvis et vindue bliver smadret i et boligområde og ikke bliver repareret, sender det signaler om, at »dem, der bor her, er ikke vigtige«. Så går der ikke lang tid, før folk begynder at smide affald der eller smadre flere vinduer. Løsningen? At reparere vinduet, selvfølgelig. Og samle affaldet op fra jorden.

Ordsproget ”børn gør, som du gør, ikke som du siger” gælder egentlig for os alle. Vi vil gerne ligne dem, vi kan lide. Være som dem, gøre som dem. Noget, vi måske ikke tænker over, er, at andre kan blive påvirket og inspireret af os, selv når vi ikke ønsker det. Hvis du handler meget, begynder dit omgivelser måske også at gøre det, fordi det føles ”normalt”.

Hvordan bliver man et godt forbillede?

Folk foretrækker at gøre og tænke på ting, der får dem til at føle sig godt tilpas. Derfor virker inspiration bedre end kritik. »Tænk, hvor godt du gør for miljøet, når du tager toget til Göteborg!« Det er rarere at høre end »Vidste du, at flyveturen til Göteborg forårsager lige så meget luftforurening som 40.000 togrejser på samme strækning?”

Tre personer, der gør fantastiske ting for havene, er Andrew, Pete og Boyan. Du kan læse mere om, hvordan det gik, lidt længere nede. 

Flydende skraldespand suger affald op

Andrew Turton og hans ven Pete Ceglincski er to australske surfere, der blev trætte af alt det affald, de så i havet. De opfandt en flydende skraldespand, der automatisk opsamler plastflasker, papir, olie, benzin, vaskemiddel og andet affald fra havet.

Affaldskurven Seabin

- Jeg tilbragte størstedelen af min barndom i vandet. For hvert år, der gik, blev vandet fyldt med mere og mere affald. Det er virkelig ikke nogen fornøjelse at svømme rundt blandt plastik. Så da jeg mødte Andrew, og han fortalte om ideen med vandkurven, blev jeg straks interesseret, fortæller Pete. Da Pete tidligere arbejdede som produktdesigner, designede han ting af plast. I dag renser han i stedet havene for plast.

- Nu går det op for mig, at vi faktisk slet ikke har brug for alle de der dimser, konstaterer Pete.

Kæmpe affaldsøer

 Havstrømmene fører plaststykkerne i forskellige retninger. Nogle steder samler der sig så meget, at der dannes affaldsøer. Sådan skal det jo ikke se ud – strande skal være smukke! Blide bølger, der ruller ind, solen, der glimter på vandoverfladen, ren sand og en uendelig horisont – det er sådan noget, der gør os glade. Det vil vi da ikke miste, vel?

Han renser verdenshavene

Den nederlandske Boyan Slat har altid haft en forkærlighed for at løse problemer. Da han under en dykkertur til den græske ø Lesbos så mere plast end fisk i havet, vågnede problemløseren i ham.

Han indså, at havene måtte renses for affald – men hvordan?

At samle affaldet op med både og net ville tage for lang tid. Desuden ville det medføre store CO₂-udledninger og skade dyrene i havet. Til sidst fandt han på det: Ved at lade havstrømmene drive plasten mod et net, ville havene kunne rense sig selv.

Nu havde han blot brug for hjælp til projektet, som han kaldte The Ocean Cleanup.
Det skulle dog vise sig at være sværere, end han havde troet. I starten var der ingen, der troede på hans idé. Han kontaktede 300 virksomheder, men ingen var interesseret.

Så en dag fortalte han om sin idé på TED, et onlineforum, hvor mennesker fra hele verden holder korte foredrag om interessante emner. Pludselig begyndte der at strømme hundredvis af e-mails ind fra frivillige og virksomheder, der ønskede at blive sponsorer. The Ocean Cleanup har i dag mere end 80 ansatte og over hundrede frivillige.

Under den hidtil største oprydningsaktion blev der udlagt et 600 meter langt net i havet mellem Hawaii og Californien. Der driver nemlig en enorm affaldsø, der kaldes »the Great Pacific Garbage Patch«. Den gang indsamlede de 60 store sække med affald og fiskenet, i alt 60 kubikmeter. Målet er at rydde mindst halvdelen af affaldsøen. Og Boyan er optimistisk med hensyn til fremtiden:

Flydende barrierer, supernet og interceptorer

Plasten i havet opsamles dels ved at lade havstrømmene føre affaldet mod flydende,
u-formede barrierer. Der sætter plasten sig fast i »supernet«, som ikke skader havets dyr.

Ocean Cleanup har også udviklet en vandstøvsuger, en såkaldt »interceptor«, der suger plasten op. Disse støvsugere vil blive placeret ved store flodmundinger, så vi kan opsamle affaldet, inden det strømmer ud i havet.

Vandet i verden

Hvis man ser på vores planet fra rummet, kan man se, at den for størstedelens vedkommende består af hav. Saltvandet i havene kan vi ikke drikke. Ferskvandet, det vi kan drikke, udgør en ubetydelig del af alt vandet i verden, kun tre procent.

Størstedelen af ferskvandet findes i form af is i gletsjere og dybt nede i jorden som grundvand. Det vand, vi rent faktisk har adgang til, fra vandkilder og brønde, udgør mindre end én procent.

Uretfærdigt fordelt

Selvom der er så lidt ferskvand, ville det være nok til alle – hvis det blev fordelt ligeligt. Verdens lande har dog forskellige forudsætninger. Mens nogle lande lider under tørke og vandmangel, rammes andre lande af oversvømmelser, hvilket medfører, at drikkevandet forurenes af det snavsede vand.

Nogle gange handler det mere om penge end selve vandet. I Afrika er der for eksempel rigeligt med grundvand. Det, der mangler, er penge til at bore brønde, bygge vandværker og rørsystemer, der transporterer vandet. I fattige lande er det ikke usædvanligt, at folk er tvunget til at gå i timevis til den nærmeste brønd eller vandkilde – som måske ikke engang er rent.

Hvorfor mangler så mange rent vand?

Mere end 2 milliarder mennesker mangler rent drikkevand. Det svarer til 200 gange Sveriges befolkning. Det kan skyldes mange forskellige årsager:

• Tørke: især i områder, hvor det sjældent regner

• Oversvømmelser: når det forurenede vand blandes med drikkevandet

• Forurening fra spildevand, industri og landbrug

• Ingen eller dårlige rørledninger

• Ingen eller dårlige vandværker og rensningsanlæg

• Ørkenudbredelse: når jorden forvandles til ørken

• Fattigdom: Man har ikke råd til at bore brønde eller bygge vandværker.

Hvorfor regner det så sjældent i ørkenen?

Regn bildas när vatten från hav, sjöar och växter avdunstar. Vattnet blir ånga som stiger upp i atmosfären och bildar moln. När ångan kyls ned kondenseras den till små vattendroppar. När dropparna blir stora och tunga faller de ned som regn.

De fleste ørkener har højt lufttryk, hvilket betyder, at luften synker nedad i stedet for at stige opad. Hvis der ikke dannes skyer, falder der heller ikke meget regn.

I lande, der er ramt af tørke, er omkring 70 procent af markerne allerede ødelagt – eller risikerer at blive ødelagt – af ørkenspredning. Afrika er hårdest ramt, men problemet findes også i USA, Latinamerika og Caribien. I Europa er det især Spanien, der er ramt. En femtedel af det spanske landareal er truet af ørkenspredning.

Hvordan opstår ørkener?

Nogle gange opstår ørkener som følge af naturlige klimaforandringer, såsom lange perioder med tørke eller oversvømmelser. Lige så ofte er det os mennesker, der har forårsaget ørkenudbredelsen.

Ørkener kan skyldes naturlige klimaændringer, men de kan også være et resultat af den måde, vi mennesker udnytter jorden på. Når vi fælder træer for at dyrke jorden eller for at give husdyr græsningsarealer, ødelægger vi træernes rødder. Uden trærødder er der intet, der holder jorden på plads, når det blæser. Vinden blæser jorden væk lidt ad gangen, indtil der kun er sand tilbage. Så kan der ikke længere vokse noget der. Uden planter er der heller intet, der binder vandet i jorden. Den regn, der falder, løber væk eller fordamper hurtigt.

Spredning i ørkenen

En tredjedel af Jordens landareal er truet af ørkenspredning. De omkring 250 millioner mennesker, der bor i disse områder, rammes hårdt, da det bliver svært at finde vand og dyrke mad.

Ørkenudbredelsen ødelægger markerne i mange tørre lande. Afrika er hårdest ramt, men det samme problem findes også i USA, Latinamerika og Spanien. En femtedel af Spaniens landareal risikerer at blive ramt af ørkenudbredelse.

Dårlige høstudbytter i Sverige fik en million til at flytte

I 1800-tallet blev Sverige ramt af dårlige høstår i flere år i træk. I disse år, der blev kaldt »oår«, var der ikke mad nok til alle. Mange led af sult, og folk døde. Til sidst blev det så svært at overleve, at en million svenskere valgte at emigrere til Amerika.

Hvis det var sket i dag, ville man have kaldt dem klimaflygtninge. I dag flygter flere på grund af klimaet end på grund af krig – omkring 20 millioner mennesker. Det tal forventes at stige.

I lande, hvor befolkningen er afhængig af det, de dyrker, står de uden mad, hvis høsten slår fejl. Hvis de ikke finder noget andet at arbejde med, har de hverken mad eller penge. Dårlige høstresultater medfører også, at fødevarepriserne stiger for alle.

Det er svært at dyrke i ekstreme klimaforhold

Det er svært at dyrke afgrøder, når det er for tørt. Og det er svært, hvis det regner for meget. Klimaforandringerne gør tørre lande endnu tørrere og regnfulde områder endnu vådere. Livet bliver ekstra svært for landmændene, og flere risikerer at ende i fattigdom.

Rent vand redder liv

I Sverige tager vi vores rene ledningsvand for givet. Vi er vant til bare at skulle dreje på hanen for at få rent og godt drikkevand. Vi ved også, at det vand, vi skyller ud i toilettet, renses på rensningsanlæg, før det ledes tilbage til naturen.

I lande, der hverken har vandværk eller rensningsanlæg eller rørsystemer, der fører vandet ud til alle, er befolkningen tvunget til at hente sit vand fra floder. Det er ofte den samme flod, hvor folk vasker sig selv og deres tøj. At drikke det vand kan gøre folk syge.

Adgang til rent vand er en menneskerettighed. Alligevel er der hele to milliarder mennesker – 200 gange Sveriges befolkning – som ikke har rent vand at drikke.

I årene 2019–2020 blev Australien, der er kendt for sine kænguruer, koalaer og smukke strande, ramt af de alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne.

Den stigende temperatur forårsagede en langvarig tørke, som igen førte til mange gigantiske skovbrande. I alt brændte der på et areal svarende til halvdelen af Sverige. Tre milliarder dyr omkom – krybdyr, pattedyr, fugle og frøer. Op mod 60 000 koalaer mistede livet. Det samme gjorde 445 mennesker.

Brande viser, hvordan klimaforandringerne påvirker os alle – dyrene, naturen og menneskene.

ER BE ALT DET TEN LIV JOR HÖV PÅ VAT

I Storbritannien og USA måles vand ikke i liter, men i gallon. Og sjovt nok er en gallon ikke det samme i disse to lande!

1 gallon i Storbritannien = 4,5 liter
1 gallon i USA = 3,8 liter

I dette eksperiment skal du undersøge vandets kredsløb. Planterne afgiver vand, som stiger op i glasset. Når vanddampen rammer glasset, afkøles den igen og løber ned ad siderne. Planterne optager det igen gennem deres rødder. Ilt og kuldioxid cirkulerer rundt i glasset og skifter mellem de forskellige tilstande.

Gennem fotosyntesen optager planterne kuldioxid og omdanner det til ilt.
De nedbrydende organismer i jorden gør præcis det modsatte.

Du skal bruge:

• En glasbeholder eller et lille akvarium med låg.
• Små sten eller lerkugler.
• Sand og jord. 
• Planter i en passende størrelse, der kan være i krukken, såsom murgrønt eller sukkulenter.
  PS. Vælg gerne forskellige planter, men helst ikke blomstrende planter.

Trin 1

Læg et lag af små sten eller leca-kugler i bunden og dæk det med sand.

Trin 2

Trin 2 Fyld krukken med jord, indtil den er halvt fyldt.

Trin 3

Plant planterne i jorden og vand dem lidt. Der behøves ikke så meget, da planterne og jorden allerede indeholder vand.

Trin 4

Sæt låget på, og sørg for, at det sidder tæt.

Trin 5

Stil dåsen et lyst sted, men ikke i direkte sollys.

Studer:

• Du har nu skabt et kredsløb i miniatyr. Åbn ikke glasset under forsøget, da du ellers bryder det lukkede kredsløb. Et minikredsløb kan fungere i flere år! Følg med i, hvad der sker med vandet.

Miljøproblemer har indvirkning på mange måder

Vi forbinder ofte miljøproblemer med ting, der er tydeligt synlige, såsom biludstødning i luften og olieudslip i havene. Vi forstår, at vandmangel skyldes tørke. Men fattigdom – kan den skyldes miljøet?

Alle har brug for landbruget

I 1800-tallet blev Sverige ramt af dårlige høstudbytte flere år i træk. I disse svære år, der blev kaldt »oår«, sultede tusindvis af svenskere ihjel. Mange gange flere havde næsten intet at spise. Derfor valgte mange at emigrere til Amerika.

Det, der kan føles fjernt for os, er højst virkeligt for andre. Mennesker, der dyrker deres egen mad – og som ikke har mulighed for at arbejde med andet, hvis høsten slår fejl – risikerer at stå uden både mad og penge, hvis de ikke kan dyrke deres jord. Selv vi, der ikke er landmænd, bliver ramt, hvis høsten slår fejl, da dårligere høstudbytter medfører dyrere fødevarer.

Det er svært at dyrke i ekstreme klimaforhold

Det er ikke kun tørke, der skaber problemer. Det er mindst lige så svært at dyrke afgrøder på en oversvømmet mark. Klimaforandringerne gør en i forvejen vanskelig situation endnu sværere. Afrika bliver stadig tørrere, mens markerne i regnfulde lande oversvømmes. Da det primært er klimaet, der gør det svært for landmændene at dyrke mad, kan man sige, at klimaforandringerne også forårsager fattigdom.

Nogle tal er ufattelige

I begyndelsen af 2020 blev Australien – kendt for sine kænguruer, koalaer, smukke strande og det varme klima – ramt af de alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne.

Den stigende temperatur førte til sidst til en langvarig tørke, som igen udløste adskillige skovbrande. I alt brændte et område på størrelse med Danmark. Tragisk nok omkom 8 000 koalaer i brande, og utrolige 480 millioner pattedyr, fugle og krybdyr led samme skæbne.

Der findes mange organisationer, der arbejder for at hjælpe dyr, naturen og mennesker, der har brug for støtte. De indsamler penge til projekterne fra virksomheder og privatpersoner.

Hvis projektet for eksempel drejer sig om drikkevand, samler de penge ind til boremaskiner, brønde, vandpumper og udstyr til rensning af vandet.

Hvilke af disse organisationer har du hørt om? 

Lav en fed præsentation 

Jeres opgave: Lav en kampagne for disse organisationer.

• De fandt på forskellige måder at sprede deres budskab på. 
• I arbejder i grupper. 
• I skal hver især præsentere jeres respektive organisation på en måde, I selv vælger. 
• Brug fantasien! Lav en præsentation, som ingen vil glemme!

Du kan få flere oplysninger om opgaven hos din lærer.

1. Fra hvilket land kommer Andrew og Pete, der startede Seabin Project?

1. A.
   Alaska.
2. B.
   Canada.
3. C.
   Australien

2. Hvor mange plaststykker flyder der rundt i vores have?

1. A.
   Mere end 5 billioner.
2. B.
   Mere end 5 miljoner.
3. C.
   Mere end 5 billioner.

3. Hvordan indsamler The Ocean Cleanup-projektet affald?

1. A.
   Med en vandstøvsuger.
2. B.
   Med dykkere, der samler affaldet op i hånden:
3. C.
   Med et supernet.

4. Hvordan opstår ørkenområder?

1. A.
   Menneskerne har dyrket for meget og fældet for mange træer.
2. B.
   De områder, der i dag er ørkenområder, har altid været det.
3. C.
   Fordi det aldrig regner i disse lande.

5. Hvorfor regner det så sjældent i ørkenområder?

1. A.
   Når der ikke er nogen planter, er der intet, der holder på vandet.
2. B.
   Varmen får luften til at synke ned mod jorden i stedet for at stige op i atmosfæren.
3. C.
   Sollyset reflekteres i sandet, kastes tilbage opad og får skyerne til at sprede sig.