VORES ØKOLOGISKE FODAFTRYK

De spor, vi efterlader os

I stenalderen overlevede mennesket på det, naturen havde at byde på. Man fremstillede spyd af træ og spydspidser af flint. Man fiskede og samlede planter og bær. Man jagede dyr, som man spiste, og af pelsen fremstillede man tøj. Et stenaldermenneske efterlod sig meget få spor – et skelet, nogle hulemalerier og et par jagtvåben.

Mennesket i dag forbruger langt mere, end det har brug for. Og jo mere vi forbruger, desto hurtigere tømmer vi naturen for råstoffer. Det stigende forbrug gør, at vi hurtigt bliver trætte af de ting, vi køber. Vi smider varer, der stadig fungerer, i skraldespanden, og alt affald ender før eller senere i naturen.

Sporene efter nutidens menneske: fældede skove, forgiftede søer og luftforurening. Disse spor kaldes vores »økologiske fodaftryk«.

Økologiske fodaftryk pr. person og land 

Folk i rige lande forbruger mere. Derfor har rige lande et større økologisk fodaftryk end fattige lande. I tabellen nedenfor kan du se forskellen på de forskellige landes økologiske fodaftryk.
Når man ser på vores forbrug på denne måde, bliver det tydeligt, hvor uretfærdigt naturens ressourcer fordeles.

Hvad består vores fodaftryk af?

Alt, hvad vi forbruger, stammer oprindeligt fra naturen. Først udvinder vi en råvare, for eksempel olie. Olien forarbejder vi til plast på fabrikker. Plasten bruger vi til at fremstille ting, lige fra dåser og hovedtelefoner til hårspænder. Efter et stykke tid ender de fleste af disse genstande i skraldespanden.

Det økologiske fodaftryk er en måde at måle, hvor meget vores livsstil belaster naturen.
Lad os tage en mobiltelefon som eksempel. Hvis du har en mobiltelefon, belaster du naturen mindre, hvis du:

• bruger den, så længe den virker.
• sælger eller giver den gamle væk, når du køber eller får en ny.
• afleverer den til indsamlingen af elektronikaffald, når den går i stykker.

Det, man ikke ser, tænker man ikke på

Meget af det, vi forbruger, skader naturen. Hvorfor bliver vi så ved med at købe disse varer? Sandsynligvis fordi vi ikke ser de negative konsekvenser. Vi ser ikke regnskoven, der fældes, eller koralrevene, der dør. Når man hører om noget, men aldrig ser det med egne øjne, føles det næsten uvirkeligt.

Økologiske fodaftryk

Alt, hvad vi mennesker fremstiller, bruger og smider væk, påvirker miljøet. Hvor stor denne påvirkning er, angives ved hjælp af det økologiske fodaftryk. Jo større fodaftryk, desto større påvirkning. Men vi arbejder jo også bevidst for at beskytte miljøet. Vi har for eksempel sørget for, at ozonhullet næsten er blevet repareret! Også denne positive påvirkning kan måles, og den angives ved hjælp af det økologiske håndaftryk.

H A N D A V T R Y C K

Også tøj suger vand til sig

Det kræver tusindvis af liter vand at fremstille en T-shirt. Den er nemlig oftest lavet af bomuld, som jo er en plante.

Ligesom alle andre dyrkede planter har bomuldsplanten brug for meget vand for at vokse. Og der skal mange bomuldsplanter til for at væve et stykke stof. Det kræver derfor cirka 7 000 liter vand at fremstille en enkelt T-shirt.

Klimavenligt = stilfuldt

Betragt dit tøj og dine tekstiler som en ressource og ikke som affald.

Altså: prøv at reparere det, sælg det eller giv det væk – eller aflever det som affald.

Tekstilfabrikkerne bruger kemikalier til at farve stoffet. Disse kemikalier udledes ofte direkte i naturen. Vandet omkring mange tekstilfabrikker er så forurenet, at det ikke engang kan bruges til at vande selve bomuldsmarkerne.

Økologisk bomuld vinder frem

Økologisk bomuld belaster ikke miljøet i samme grad, da den dyrkes uden pesticider, og da stoffet behandles med miljøvenlige farvestoffer uden kemikalier.

Økologisk bomuld udgør indtil videre knap en procent af alt det bomuldsstof, der produceres. Men stadig flere butikker sælger tøj af økologisk bomuld, og mange modevirksomheder er begyndt at lancere økologiske tøjkollektioner. Vi forbrugere kan bidrage ved oftere at vælge økologiske beklædningsgenstande!

• Køb færre stykker tøj af bedre kvalitet, som holder længere.
• Køb tøj i genbrugsbutikker.
• Byt tøj med venner.
• Aflever tøj, du er vokset ud af, til tøjindsamlinger.
• Aflever tøjet til en tøjbutik, der tilbyder denne indsamlingstjeneste. De sørger for, at tøjet doneres til genbrug eller omdannes til fibre, der derefter bliver til nyt tøj.

Giv dit gamle tøj nyt liv! 

1. Donér tøj i god stand til tøjindsamlinger eller genbrugsbutikker.
2. Spørg , om du kan aflevere tøj og tekstiler i en af de butikker, hvor du selv handler.
3. Arranger en »tøjbyttedag« med venner, der har samme størrelse. Så får alle nyt tøj – helt gratis!

Hun reddede sin familie fra en cyklon

Lamia er ti år. Hun bor i Bangladesh på en ø, der hedder Char Bangla. De fleste af landsbyens 2 500 indbyggere er fiskere, kun få er landmænd. Det er en meget fattig ø, hvor der hverken er veje eller hospitaler.

Der er ingen beskyttelsesvolde rundt om øen, så der er intet, der beskytter mod oversvømmelser og cykloner. Det gør øen meget sårbar og indbyggerne udsat for vejr og vind.

Uddannelsen reddede Laimas familie

Da hjælpeorganisationen ActionAid besøgte landsbyen, spurgte de indbyggerne, hvad de havde brug for hjælp til. Landsbyboerne svarede, at de ønskede beskyttelse mod stormene, så ActionAid byggede et beskyttelsesrum. Beskyttelsesrummet nytter dog ikke noget, hvis landsbyboerne ikke ved, hvornår eller hvorfor de skal skynde sig derhen. Derfor iværksatte ActionAid en oplysningskampagne i samarbejde med landsbyens skole.

Alle elever blev undervist i, hvad man skal gøre, hvis en cyklon nærmer sig. Lamia var en af de elever, der deltog i kurset. Da den store cyklon Sidr nærmede sig Lamias landsby, vidste hun præcis, hvad de skulle gøre.

Hun skyndte sig hjem og sagde til sine forældre, at de måtte skynde sig ned i beskyttelsesrummet. Forældrene, som ikke forstod, hvor alvorlig situationen var, ville først ikke gå ud i regnen. Lamia, der tænkte på sin lillesøster, som endnu ikke kunne svømme, begyndte at græde. Det fik forældrene til at lytte. Alle fire skyndte sig ned i beskyttelsesrummet.

Da cyklonen endelig var blæst forbi, vendte Lamia og hendes familie hjem – kun for at opdage, at der ikke var noget hjem tilbage. Alt var blevet skyllet væk. Huset, alt, hvad de ejede, alt husdyr og alle træerne omkring huset. Den kraftige regn havde endda skyllet husets fundament væk.

– Vi overlevede, fordi skolen havde lært mig, hvad jeg skulle gøre. Næste gang tager vi også vores husdyr med ned i beskyttelsesrummet, siger Lamia.

Operation Dagsverke er en indsamlingskampagne, der har eksisteret i Sverige siden 1960’erne. Hvert år forlader omkring 60 000 elever deres skolebænke i en dag for at indsamle penge til skoleprojekter rundt om i verden. Operation Dagsverke går ud på, at eleverne udfører forskellige småopgaver, og de penge, de indsamler, går til et specifikt skoleprojekt i et andet land.

Småopgaver til velgørenhed

De penge, der blev indsamlet i 2019, gik til børn med funktionsnedsættelser på Filippinerne, til projekter, der hjælper børnene med at beskytte sig selv under katastrofer. Det føles altid godt at kunne hjælpe andre. Operation Dagsverke øger forståelsen for, hvordan andre børn har det rundt om i verden.

I kan tilmelde jeres klasse her:

www.unicef.se/operationdagsverke

Hvad ville du vælge at lave under Operation Dagsverke? 

• Mal hegnet!  
• Klip græsplæner!      
• Vask vinduerne!
• Gå en tur med hundene!      
• Afhent varer i butikken!
• Sælg blomster!     
• Ryst med indsamlingsbøssen! 
• Hjælp de yngre elever med lektierne!

Når du hjælper nogen, giver du også dig selv en gave. At gøre en god gerning får dig til at føle dig godt tilpas og være stolt af dig selv.

• Du inspirerer både dig selv og andre til at tænke positivt.
• Du lærer at se løsninger i stedet for problemer.
• Du oplever et fællesskab med de andre, der deltager i projektet.

1. Hvem eller hvad ville du samle penge ind til?

Her er nogle eksempler:
• Mennesker i et fattigt land.
• Dyr, der er truet af udryddelse.
• Børn, der har det svært.
• Dyr, der påvirkes af klimaforandringer.

2. Hvordan kunne din klasse samle penge ind?

• Et stort loppemarked på skolegården.
• En fodboldkamp mellem jeres klasse og en anden klasse – hvor I opkræver entré.
• I arbejder en lørdag med at skovle sne, rive blade eller noget lignende.
• En indsamlingsfestival med optrædener og en udendørs café.

1. Saml tøj ind fra klassekammerater, lærere, bekendte og forældre.
Hvis I synes, der mangler noget, kan I kigge efter gode tilbud i genbrugsbutikker.

2. Planlæg et tema – for eksempel Hippie, Dans, Byen eller Maskerade.

3. Fordel tøjet, så alle modeller får et par stykker hver.

4. Ændr og kombiner tøjet præcis, som I vil.
Sy en stofblomst fast på en trøje, klip et par bukser om til shorts, eller pynt en håndtaske med perler fra en halskæde.

5. Vælg musik, og beslut, i hvilken rækkefølge I skal gå på catwalken!

1. Find gamle genstande, som du kan forvandle.
For eksempel på loftet og på loppemarkeder.

2. Tag et billede af genstanden.

3. Find på et nyt design – og hvorfor ikke en ny funktion?

4. Sæt genstanden i stand og gør den pæn.

5. Tag et billede af den omformede genstand.

6. Udskriv billederne.
Lav en »før-og-efter«-plakat.

7. Vis alle de nydesignede genstande frem i klasseværelset, og hæng »før-og-efter«-plakaterne op.

1. Hvad hedder det indsamlingsprojekt, hvor elever arbejder en dag og donerer deres indtægt til skoleprojekter i fattige lande?

1. A.
   Indsamlingen til fordel for børnene.
2. B.
   Operation Dagsverke.
3. C.
   FN-dagen.

2. Hvad betyder »økologisk fodaftryk«?

1. A.
   Beskriver, hvor meget af naturens ressourcer hver person og hvert land bruger.
2. B.
   Viser, hvilke personer der har færdes i et naturområde.
3. C.
   Det er kun folk, der udelukkende spiser økologisk mad, der efterlader sådanne spor.

3. Hvor mange »økologiske fodaftryk« efterlader en svensker?

1. A.
   9,2
2. B.
   7,3
3. C.
   6,6

4. Findes der noget, der hedder økologisk tøj?

1. A.
   Nej, der findes kun økologiske fødevarer.
2. B.
   Ja, det er tøj, der er fremstillet af siv.
3. C.
   Ja, det er tøj, der er fremstillet på en miljøvenlig måde.

5. Hvorfor er et æble importeret fra New Zealand dårligere set ud fra et miljømæssigt synspunkt end et æble fra Sverige?

1. A.
   Fordi det er plukket et sted, hvor luften er dårligere.
2. B.
   Den har tilbagelagt en lang vej.
3. C.
   Det rådner hurtigere.

6. Hvor meget vand bruges der til at fremstille en T-shirt?

1. A.
   10 liter vand.
2. B.
   100 liter vand.
3. C.
   7 000 liter vand.