VI KAN ALLE GØRE EN FORSKEL!

Vidste du, at vi mennesker faktisk kommunikerer mere gennem vores kropssprog end med ord? Mens vi taler med hinanden, aflæser vores kroppe den andens kropssprog – som kan formidle noget helt andet end det, vi siger. En ven siger måske, at han eller hun har det fint, men ser samtidig trist ud.

Nogle gange er det heller ikke det, nogen siger, vi reagerer på, men hvordan det bliver sagt. Hvordan lyder stemmen – glad, sur, kedelig, anspændt?

Når vi chatter, sender sms’er eller skriver ting på nettet, kan vi ikke se hinanden, hvilket kan føre til misforståelser. Normalt præciserer vores kropssprog, hvad vi mener. Når vi ikke kan se hinanden, fortolker vi det på vores egen måde.

Den frihed, som internettet giver os, medfører også et stort ansvar. Hvis vi skælder ud på en ven, der sidder ved siden af os, kan vi sige undskyld bagefter. Men hvis vi skriver noget ondt på nettet, bliver det sværere. Vi kan sige undskyld og slette indlægget, men nogen kan allerede have delt det eller taget et skærmbillede af det. Alt, hvad vi lægger op på nettet, findes stadig et eller andet sted. Derfor skal vi være forsigtige.

Kritisk tænkning

Hver dag bliver du bombarderet med utallige budskaber i form af reklamer, nyheder og opdateringer på de sociale medier. »Køb det her, så bliver du lykkelig!« »Se mit perfekte liv!« »Det her er sandt! Det der er ikke sandt!« Overalt er der nogen, der mener eller påstår noget.

Det er let at lade sig rive med af stemningen og reagere spontant på alt, hvad man ser. Men billeder kan redigeres, og fakta kan forvrænges. For ikke at lade os narre må vi beskytte os selv med en smule sund skepsis.

Gør det til en vane at stille dig selv disse spørgsmål:

• Hvad er budskabet?
• Hvem påstår det?
• Er det for at sælge noget eller for at påvirke mine holdninger?
• Må jeg lige tjekke det her en ekstra gang?
• Skriver andre om det?

Når du er logget ind, finder du korte præsentationer af de lokale virksomheder og organisationer, der har sponsoreret dette undervisningsmateriale. De har betalt for at blive vist, og de penge bruger vi til at give dig denne viden om naturen, miljøet og klimaet. Din skole behøver ikke at betale noget – alt sammen takket være de lokale virksomheder og organisationer!

Nu kan vi afprøve begrebet kritisk tænkning. Hvorfor tror du, at virksomhederne ønsker at blive synlige, så du kan få informationen gratis?

De gør det, fordi de...

• bekymrer sig om skolen, mig og miljøet.
• ønsker at markedsføre sig som en virksomhed, der bekymrer sig om miljøet.
• ønsker, at jeg skal huske dem, når jeg i fremtiden skal vælge, hvor jeg vil handle eller arbejde.

De stemmer, der forsøger at påvirke os

Sverige ledes af en regering, som igen gennemfører Riksdagens beslutninger. Og Riksdagen består af 349 medlemmer. Så i sidste ende er det denne gruppe mennesker, der træffer beslutningerne i landet. Men hvad fik dem til at træffe netop disse beslutninger?

Svenske politikere har traditionelt bedt store organisationer om hjælp, når de har haft brug for fakta i en sag. Organisationen får da til opgave at gennemføre en undersøgelse. Når de vender tilbage med resultatet, træffer politikerne en beslutning i sagen. Denne procedure tager dog lang tid. Desuden bliver ikke alle organisationer spurgt. Så hvad gør organisationer, der ønsker at være med til at bestemme eller ønsker hurtigere beslutninger? De forsøger at påvirke politikerne til at tænke som dem. Det kaldes pression eller lobbyisme.

Lobbyisme er ikke ulovligt, men det kan udøves på en umoralsk måde. Især hvis man forsøger at skjule, hvem man arbejder for, eller hvad man ønsker at opnå.

En anden måde at forsøge at påvirke både politikere og offentligheden på er de såkaldte »trollfabrikker«. Dermed menes kontorer, hvor der sidder mennesker, hvis opgave er at oprette falske profiler på de sociale medier. Derefter spreder de falske rygter via de falske profiler. Og nogen betaler dem for at gøre det.

Demokrati

Ordet »demokrati« stammer fra græsk og betyder »folkets styre«. Et af de vigtigste kendetegn ved demokrati er, at alle borgere har ret til at stemme ved politiske valg.

Ytringsfrihed

Et andet kendetegn ved demokrati er ytringsfriheden, som betyder »retten til at sige sin mening«. Takket være ytringsfriheden kan vi demonstrere på gaderne mod ting, vi er uenige i, organisere os i grupper, afholde møder, holde taler samt blogge og skrive om forskellige emner. Det, man naturligvis ikke må, er at true eller krænke andre med sit budskab.

Hvordan kan man ændre en situation?
Diskuter det med en klassekammerat, og skriv dine forslag ned!

Situation

1. Bedre (og vegetarisk) skolemad
2. Stop klimaforandringerne:

Kan man føle klimaangst?

Vi påvirkes af alt, hvad der sker omkring os – og jo tættere på det sker, desto mere påvirkes vi. Hvis der opstår en bølge af indbrud i vores boligkvarter, bliver vi bekymrede og føler os utrygge. Men hvordan reagerer vi på store globale problemer som klimaforandringerne?

Når noget føles for stort eller svært, føler vi os hjælpeløse. Det er ikke en behagelig følelse, så vi »lukker af« og undgår at tænke på det. Lidt ligesom før en prøve, man ikke har læst nok op til. Det kan virke i øjeblikket, men det, vi er bange for, er der stadig inde og gnaver. Nogle bliver rigtig bekymrede.

Stærk frygt for fremtidens klima kaldes klimaangst og kan ramme både børn og voksne. Angst er kroppens måde at signalere på, at noget ikke er, som det skal være. Det kan føles som uro, rastløshed eller ubehag, man kan få ondt i maven eller hovedet, og det kan være svært at koncentrere sig eller falde i søvn om aftenen. Det er dog aldrig farligt, og angsten forsvinder, når vi begynder at tale om vores følelser.

Fra bekymring til handlekraft!

1. Accepter følelsen
Det er naturligt at blive bange for det, man ikke har kontrol over. Hvis du er bange for klimaforandringerne, betyder det blot, at dit indre alarmsystem fungerer.
Der er intet galt med dine følelser.

2. Lad dig inspirere af andre
Søg på Google efter personer, der ser ud til at have fornuftige ideer, 

3. Gør noget!
Alle kan forsøge at leve så miljøvenligt som muligt, men for at gennemføre virkelig store forandringer er det nødvendigt, at mange engagerer sig. Arrangeres der demonstrationer eller andre aktiviteter der, hvor du bor? Hvis ikke, kan du måske sætte noget i gang sammen med dine venner?

Hvad har demokrati med miljøet at gøre?

Inden maskinerne kører ind i regnskoven for at fælde træer, har nogen givet ordre til det. Og inden da har nogen truffet beslutningen om at rydde den værdifulde skov. Hvis der er en gruppe mennesker, der forsøger at standse maskinerne, er de magtesløse uden ytringsfrihed. 

I bedste fald bliver de ignoreret, i værste fald fængslet, fordi de protesterer. At et land er demokratisk, betyder ikke nødvendigvis, at alle problemer er lette at løse, men så har man i det mindste muligheden – og retten – til at protestere.

Hvad ville du protestere imod...

...hvis du boede på Borneo?
Måske ville du gerne sætte en stopper for fældningen af regnskoven. Når regnskoven forsvinder, mister mange dyr og mennesker deres hjem. Planter udryddes, og jordens klima påvirkes negativt. Hvis det er sandt, hvorfor fældes træerne så?

Fordi man ønsker at dyrke palmer for at udvinde palmeolie, som er en billig ingrediens i blandt andet smør, slik, kosmetik, shampoo og chips. Der er altså nogen, der vil tjene penge på skoven.

...hvis du boede i Thailand?
Så ville du måske gerne beskytte mangroveskovene. I Thailand er strandene omgivet af en fantastisk mangroveskov.

Træernes rødder beskytter fiskene, filtrerer snavs fra vandet og forhindrer, at bølgerne skyller jorden ud i havet. Uden mangroveskoven er der ingen beskyttelse mod tsunamier. Hvorfor fælder man så træerne? For at opdrætte kæmpe rejer, der eksporteres til andre lande, såsom Sverige.

FN – De Forenede Nationer

FN, eller De Forenede Nationer, er en organisation, der består af lande, der ønsker at arbejde for fred i verden og for, at alle mennesker skal få et godt liv.

FN samler medlemslandene til møder, hvor man forsøger at finde løsninger på verdens store problemer. FN arbejder først og fremmest for fred i verden, men også for, at alle mennesker skal have et godt liv.

Menneskerettigheder er et emne, der ofte drøftes i FN. Dermed menes alle menneskers ret til et godt liv. Her er nogle eksempler:

• »Alle mennesker er lige meget værd.«
• »Alle har ret til liv, sikkerhed og frihed.«
• »Slaveri er forbudt.«
• »Ingen må udsættes for tortur.«
• »Alle har ret til at udøve deres egen religion.«

   Læs mere påwww.globalamalen.se

1. Hvad kaldes den anden måde at kommunikere på, hvor vi ikke bruger ord, men i stedet bruger ansigtsudtryk, arme og hænder til at kommunikere?

1. A.
   Esperanto.
2. B.
   Kropssprog.
3. C.
   Bemærkning.

2. Hvad betyder demokrati?

1. A.
   At alle voksne har ret til at være med til at træffe beslutninger ved at stemme.
2. B.
   At alle, der har kørekort, har ret til at stemme ved politiske valg.
3. C.
   At det er dem, der har magten, der bestemmer alt.

3. Hvad er en demonstration?

1. A.
   Når en gruppe mennesker samles for at demonstrere mod noget, de finder uretfærdigt.
2. B.
   En helligdag, hvor alle har fri.
3. C.
   Et karnevalsoptog, hvor alle klæder sig ud.

4. Hvad betyder »kritisk tænkning«?

1. A.
   At man overvejer, hvorfor nogen siger noget bestemt, i stedet for blot at tro på alt, hvad der bliver sagt.
2. B.
   At være negativ og forsøge at finde fejl i alt.
3. C.
   At forsøge at finde en løsning på et stort problem.

5. Hvordan lyder ordsproget: »For at få en god ven, skal man...«

1. A.
   at være populær.
2. B.
   at vide, hvad der gælder.
3. C.
   selv være en.