Kapitel 2

KLAR TIL EN NY START? NU GØR VI FAMILIEN KLIMAVENLIG!

Du er færdig med kapitlet! Godt gået!

Vi starter med det bedste, vi har – naturen. Selvom den er overalt omkring os, tænker vi ikke altid på den. Vi opholder os nemlig ikke så ofte i den. Hvornår var du sidst langt inde i en skov? Hvornår spadserede du rundt på en blomstereng, vadede i havet eller klatrede op ad et bjerg?

Vi ser ikke ud til at komme af sted. Vi sidder fast indenfor med vores mobiltelefoner og tablets. Før vi ved af det, har vi surfet rundt på de sociale medier en hel dag. De korte kick, vi får, forsvinder hurtigt.
En lang tur på stranden er derimod en oplevelse, der bliver hængende i kroppen i lang tid.

Naturen har sine egne regler

Før i tiden troede vi, at hvis vi bare byggede rigtig høje skorstene, ville den farlige røg fra fabrikkerne ikke skade os. Vi troede, at luften højt oppe ville fortynde røgen, indtil den blev ufarlig.

Vi troede også, at det, vi brændte, ville forsvinde ud i det tomme intet. I dag ved vi, at det ikke fungerer sådan. Vi ved, at det, vi brænder, spredes videre med røgen og asken.

Når du spiser en sandwich, kan det virke som om den forsvinder. For hver bid bliver den mindre og mindre, og til sidst er hele sandwichen havnet i din mave. Der nedbrydes den i mindre stykker og giver næring til din krop. Det, der er tilbage, når al næring er optaget, kommer ud, når du går på toilettet. Og når du trækker ud i toilettet, sendes det videre til et rensningsanlæg, hvor vandet renses, og alt det urene opsamles, inden vandet ledes ud i søen eller havet.

Intet af det, vi skaber, forsvinder. Og alt, hvad vi gør, får konsekvenser – gode eller dårlige. Nogle ting, vi gør, skader naturen.

De, der ejer regnskov, synes måske, at det er en god forretning at sælge tømmer fra træerne. De får mange penge for det. Men hvad sker der, når regnskoven forsvinder?

Jordens lunger

Regnskoven og havene fungerer som planetens lunger. Skoven absorberer hele 20 procent af al den kuldioxid, som vi mennesker skaber med vores udledninger. Uden regnskoven ville det i stedet være endt i luften, og kloden ville have været meget varmere. Men det er ikke kun regnskoven, der er vigtig – havene er faktisk vores største iltproducent. Gennem små organismer som plankton står havene for en betydelig del af al den ilt, der dannes på jorden.

Uden træerne beskyttes jorden ikke, når det regner kraftigt, og store mængder jord skylles væk. Mange dyr mister deres hjem, de mennesker, der bor der, står uden mad, og planeten mister sine beskyttende lunger.

Det beløb, som regnskovsejeren tjente på at sælge skoven, er et lille beløb sammenlignet med det, vi i sidste ende kommer til at betale for at udbedre skaden. Visse fejl kan heller ikke udbedres. Miljøorganisationerne, der beskytter regnskoven, forsøger at oplyse folk om, hvorfor regnskoven er så vigtig for os alle.

For vi har brug for at blive mindet om det. Der sker så meget i livet, at det ikke er let at huske på miljøet i alle situationer. Men når vi husker at tænke på miljøet, kan vi træffe bedre valg. Vi kan for eksempel vælge FSC-mærkede træmøbler til altanen eller terrassen – eller allerhelst flotte brugte havemøbler!

Vi kan også have brug for at blive mindet om det, der ligger lige foran os. De fleste i Sverige har en eller anden form for natur i nærheden. Selv i tætbebyggede højhusområder er der som regel en park eller en mark i nærheden. Kører vi bare lidt uden for vores boligområder, ender vi ret hurtigt i en skov, ved siden af en mark, på en strand eller på et bjerg. Vi har naturen så tæt på, at vi tager den for givet.

Et tankeeksperiment

Forestil dig, at du sidder i en bus. Buschaufføren meddeler, at han er nødt til at standse ved vejkanten, fordi et dæk er sprunget. Han siger, at det kan tage et stykke tid at få hjælp til at skifte dækket, og at I passagerer gerne må gå ud i solen i mellemtiden.

Det er en varm majdag. Alle stiger ud af bussen og ser sig omkring. I er standset lige ved siden af en eng. Engen er dækket af blomster og enkelte buske. Bag engen kan du skimte vandet. Du går ud på engen, ser, at nogle langsomt er begyndt at gå mod vandet, og du følger efter.

Når du kommer tættere på vandet, ser du en lille motorbåd sejle forbi. Er det en flod? Du er ikke helt sikker, men du nyder duften. Der dufter af salt. Det eneste, man kan høre, er fuglekvidder. Et par af dine medpassagerer mumler noget, men alle ser rolige ud. Det var alligevel ikke så farligt at komme for sent, her er dejligt, tænker du. Du går hen til en sten ved vandet og sætter dig ned, mens du kigger ud over bølgeskvulpene. Det føles hyggeligt.

Disse øjeblikke er den bedste gave, du kan give dig selv. Det gør os godt at være ude i naturen. Vi bliver rolige og føler os i balance. Når vi ikke bliver distraheret af sociale medier eller støj fra gaden, begynder kroppen at slappe af. Når spændte muskler blødgøres, kan vi give lidt slip på den indre uro og stress, og så føler vi os mere trygge og kan tænke bedre.

Det er heldigt, at vi har retten til fri adgang til naturen. Den giver os ret til at færdes i naturen, selvom den er privat ejet. Vi må vandre rundt i private skove og over blomstrende enge, så længe vi respekterer naturen og dyrene – og ikke smider affald.

Allemansrätten tilhører os alle

Allemansrätten er en usædvanlig rettighed, som ikke findes i alle lande. Den findes i Sverige, Norge og Finland og har eksisteret her i hundreder af år. Så hvad går den ud på?

Allemansrätten giver os ret til at strejfe rundt i den svenske natur – vi må for eksempel slå telt op og plukke både bær og svampe i skoven, selvom den er privat ejendom. Og vi behøver ikke betale for det, som man skal i mange andre lande.

Allemansrätten er ikke en lov, men der findes love, der sætter grænser for, hvad man må gøre i naturen. Man kan beskrive allemansrätten som en dejlig rettighed, der giver alle mennesker mulighed for at nyde naturens skønhed. Men med rettighederne følger også et ansvar. Reglerne for, hvordan man skal opføre sig, så vi ikke ødelægger naturen, er blevet videregivet fra generation til generation gennem hundreder af år.

I bund og grund handler allemansrätten om at udvise hensyn til naturen, de vilde dyr og de mennesker, der bor i området.

Ikke forstyrre

Når dyrene ude i naturen får unger, sørger vi for ikke at skræmme dem. Vi holder vores hunde i snor, så de ikke løber hen og forstyrrer dem. Hvis vi ser et hus, respekterer vi ejerne. Vi holder os uden for deres grund og lader dem være i fred.

Ikke ødelægge

Vi lader alt være, som det var. Vi må plukke svampe og bær og samle kogler og grene til dekorationer. Men vi knækker ikke grene af træerne; vi må kun samle grene, der er faldet ned på jorden. Vi river ikke blomster og bær op med rødderne, for så vokser der intet der næste år.

Beskyttede blomster

Du kan læse mere om de fredede blomster påNaturvårdsverket

Nogle planter og blomster i naturen er fredede. Det betyder, at man ikke må plukke dem, fordi der er så få af dem. En blomst kan være fredet et sted, men ikke et andet. Nogle blomster må man plukke, men ikke rykke op med rødderne. Det er altid bedst at spørge en voksen, før du plukker en blomst. Alle de blomster, du ser her, er fredede.

Elsk naturen

I ordbogen beskrives ordet »natur« som »den del af den omgivende virkelighed, der ikke er skabt af mennesket«, det vil sige planter, træer, mineraler, vand, sten og så videre.

Vi opfatter naturen som noget rent og ægte. Ordet »naturlig« bruger vi som et adjektiv for at beskrive, at nogen »er sig selv« og ikke lader som om at være en anden.

Mennesket trives og føler sig trygt i rolige og behagelige omgivelser. Skove er ganske vist hyggelige, men det er svært for større grupper at omgås hinanden i skoven blandt alle træerne. Måske var det derfor, at Sverige blev det første land i Europa, der oprettede nationalparker, dvs. parker, der var ejet af staten. I 1909 blev de første ni nationalparker oprettet i Sverige.

Gå på vandretur i vores smukke nationalparker

En nationalpark er et område, som man ønsker at beskytte særligt meget, så også de kommende generationer – dine børn og børnebørn – kan få glæde af det. Nationalparker er beskyttede områder, hvor man ikke må bygge huse eller gøre noget, der ødelægger naturen.

En af idéerne bag nationalparkerne er, at det skal være lettere for os at tage på en skovtur eller gå en tur ude i naturen. Mange nationalparker og vandrestier har informationscentre, hvor man kan stille spørgsmål om området. Nogle steder kan man også leje små hytter at overnatte i.

Nämdö-skærgården – en ny nationalpark!

Nämdö-skærgården er Sveriges 31. nationalpark og den første, der primært omfatter havområdet i Østersøen. Arbejdet begyndte i 2020, og parken åbnede i september 2025.

Den ligger i Värmdö, tæt på Stockholm, og er kæmpestor – cirka 25.300 hektar! Næsten det hele, 97 %, består af vand. Nationalparken er oprettet for at beskytte havet og skærgården, så naturen kan bevares næsten som den er i dag.

Find din nærmeste nationalpark på Naturvårdsverket

Udforsk dit nærmeste naturreservat

Der findes mere end 5.000 naturreservater i Sverige. Et naturreservat kan bestå af både privat og offentlig jord. De er en måde at passe på vores skove, vandløb, græsarealer, skærgårde og andre naturmiljøer. Vi opretter dem for at beskytte værdifuld natur og sjældne arter, men også for at vi alle skal have adgang til smukke områder til friluftsliv og andre naturoplevelser.

Naturreservaterne ligger ofte tæt på bebyggelser, nogle gange endda inden for gåafstand.
Hvert naturreservat er unikt og har sine egne specifikke planter og dyr, som man ønsker at beskytte.
Derfor har hvert naturreservat også sine egne regler, der kaldes bestemmelser.

Oplysninger om reglerne i det naturreservat, der ligger tættest på dig, finder du på skilte i selve naturreservatet. Hvis du ikke kan finde et skilt der, kan du spørge din kommune om, hvilke regler der gælder.

Ved I, hvor jeres nærmeste naturreservat ligger? Hvorfor ikke tage en lille udflugt derhen?

Er vi nødt til at ændre vores livsstil?

I årene under covid-pandemien 2020–2022 kunne folk ikke rejse frit mellem verdens lande. Pludselig skete det, som mange tidligere havde hævdet var umuligt – et kraftigt fald i flyrejserne – helt af sig selv. Da krigen i Ukraine, inflationen og de skyhøje elpriser gjorde alting dyrere, havde vi ganske enkelt ikke længere råd til at shoppe bare for sjov, smide 25 procent af den mad, vi købte, ud og spilde på strømmen.

Vi begyndte at reparere vores ting og købe flere brugte varer. Vi lavede ugens madplaner og udnyttede den mad, vi købte, for ikke at skulle smide mad ud. Vi holdt op med at lade lyset brænde i tomme bygninger og begyndte at lufte tøjet, så vi ikke behøvede at vaske det så ofte.

Uden at vi tænkte over det, gik vi fra en lineær økonomi til en cirkulær økonomi. I stedet for at producere – købe – smide væk, som i den lineære økonomi, begyndte vi at producere – bruge – genbruge – omdanne – genvinde i henhold til den cirkulære økonomi.

Når noget føles svært eller abstrakt, er det nemt at give op, før man overhovedet er kommet i gang. Ved du, hvad bjergbestigere tænker, når de begynder deres lange rejse op mod bjergtoppen? »Nu tager vi et skridt ad gangen – og endnu et skridt – og endnu et skridt – og til sidst har vi nået toppen!«

Der blev faktisk taget et stort skridt mod en bedre verden i 2015. Dengang udarbejdede verdens ledere en liste med 17 mål for en bedre verden – de globale mål – som vi skal forsøge at nå inden 2030.