TIP 3: Gør en forskel med dine madvalg!

Vores holdning til mad påvirker vores spisevaner. Det er tydeligt, at vi i dag tænker mere på miljøet, da flere er begyndt at købe økologiske og lokalt producerede varer. 

Landbruget bruger rigtig meget ferskvand. En fjerdedel af al den energi, vi forbruger, går til produktion af fødevarer og opdræt af husdyr. Vegetarisk mad er mere miljøvenlig, da den kræver langt mindre vand end produktionen af kød.

Hver gang vi går ind i et supermarked, har vi mulighed for at påvirke udbuddet. Da vi i Sverige besluttede os for kun at købe økologiske bananer, begyndte alle supermarkeder pludselig at sælge dem. Det medførte også, at prisen faldt.  

I takt med at kødforbruget er faldet, er der også dukket flere vegetariske alternativer op.
Har du bemærket det i dit supermarked?

Mad er med andre ord ikke bare mad, det er også et standpunkt. Hver gang vi vælger noget at spise eller drikke, sender vi et budskab til fødevareproducenterne. Hvis vi altså har råd til at vælge. Har man meget få penge, er man nødt til at fokusere på at finde så billig mad som muligt.

Har du set, hvor stort et udvalg der er inden for det økologiske og miljømærkede sortiment? Næste gang I handler, kan du måske foreslå, at I prøver et nyt økologisk produkt? Hvis mange mennesker foretager en lille ændring i hverdagen, bliver effekten stor.

Mange forskellige spisevaner

Vi har alle forskellige madpræferencer. Nogle spiser kød, mens andre er pescetarianere, vegetarer eller veganere. Vores spisevaner kan også påvirkes af fødevareallergier. Uanset hvad din kost består af – kød, fisk eller vegetariske retter – gør du en god gerning for miljøet, når du vælger fødevarer med et miljømærke.

Miljømærkninger i svenske butikker

KRAV

• KRAV-mærket viser, at fødevarerne er økologiske. Mærket stiller desuden høje krav til biologisk mangfoldighed, mindre klimapåvirkning, god dyrevelfærd og bedre arbejdsforhold.

Et godt miljøvalg

• Naturskyddsföreningens eget miljømærke til produkter, der er mindst skadelige for miljøet.

Svanen

• Mærkningen stiller krav om bæredygtig produktion og beskyttelse af økosystemerne.

Miljømærke

• EU-mærkning, der viser, at produktet er miljøvenligt.

Fairtrade

• Fødevaren er produceret på en mere retfærdig måde. De landmænd, der har dyrket produkterne, får en løn, der er høj nok til, at de kan leve af den.

Du kan stole på varer med disse symboler!

Nærhedsprincippet kan anvendes på mange produkter. Du kan vælge at købe havregryn, der er dyrket i Sverige, og kartofler, der er dyrket i din region. Jo tættere på, hvor du bor, maden er produceret, desto mindre luftforurening er der, inden maden havner på din tallerken.

Mange kødspisere vælger at spise en mindre mængde kød, som til gengæld er af bedre kvalitet. Man vælger for eksempel svensk kød fra dyr, der har fået lov til at græsse frit og ikke transporteres til udlandet for at blive slagtet. Det er til gavn for alle. Dyrene oplever mindre stress, og naturen slipper for unødvendig luftforurening.

Tag maden med hjem. Der flyder hele øer af plastikaffald rundt i verdenshavene. Vi kan beskytte havene ved at undgå så meget plastik som muligt. Tag gerne maden med hjem fra butikken i papirposer eller stofposer.

Spis mere vegetarisk og økologisk

Den vigtigste grund til at dyrke og producere økologiske fødevarer er at beskytte jorden. Når vi reducerer mængden af kemiske bekæmpelsesmidler i jorden, slipper jorden for giftstoffer – og det gør vi også.

Inden for økologisk landbrug tænker man langsigtet. Da man ønsker, at jorden skal forblive næringsrig også i fremtiden, lader man marken ligge brak af og til. Hvis man dyrker jorden for intensivt, forsvinder en del af de vigtige mineraler.

Nye tanker, nye spisevaner

Det økologiske kød stammer fra dyr, der græsser på markerne og får økologisk foder, der i vid udstrækning er dyrket på gården selv.

At økologisk kød er blevet populært, er godt for både dyrene og naturen. Kød medfører dog langt større udledninger af drivhusgasser end grøntsagsdyrkning.

Køer og får udskiller langt mere af den kraftige drivhusgas, metan, end grise og kyllinger.

Det mest miljøvenlige alternativ er vegetarisk mad. Det er ikke nødvendigt, at alle straks holder op med at spise kød, men hvis vi alle prøver at spise vegetarisk lidt oftere, mindst én gang om ugen, så gør det en forskel for miljøet,

Imponer vennerne med en lækker vegopizza!

En vegetarisk pizza kan varieres i det uendelige. Hvad med ananas, oliven og løg? Tomat, artiskokker og majs? Eller hvorfor ikke peberfrugt, majs og tomat? Søg efter opskrifter på Google – du vil finde masser!

Europas fødevareproducenter producerer også mere mad, end markedet har brug for. Det resulterer i gigantiske bjerge af fødevarer, der aldrig bliver solgt og som derefter smides ud.

Når vi smider mad ud, er det egentlig vores penge, vi smider væk. Vi har betalt for noget, vi aldrig har brugt. De penge kunne vi i stedet have brugt på noget sjovt, for eksempel en tur i forlystelsesparken eller på restaurant.

Vi smider i gennemsnit en fjerdedel af al den mad, vi køber, ud. Det svarer til 25 procent af det beløb, vi normalt bruger på mad hver måned.

Dette kan du fryse ned!

Mælk og fløde kan kun opbevares i fryseren i tre måneder, mens det meste andet kan opbevares i et år. Du kan gerne skrive dagens dato på emballagen. Alt dette kan du fryse ned for at spise senere:

• Bacon
• Bananer
• Brød
• Bouillon
• Bær
• Gryderetter – det kan være nødvendigt at tilsætte lidt ekstra krydderier.
• Grøntsager – fungerer bedst, hvis de ikke indeholder meget vand.
• Mælk og fløde – kan bruges til madlavning, men må ikke piskes.
• Pastasauce
• Pizzadej
• Ris – men det smager bedst som stegt ris bagefter.
• Smør – kan sagtens opbevares i fryseren.
• Vindruer – superlækre snacks på varme dage.
• Urter

Din bedste ven i fryseren – isterningsformen!

Meget af maden kan fryses ned. En smart måde at gøre det på er at bruge en isterningsform. Du kan fylde de små rum med forskellige ting og tage en terning ud, når du har brug for den.

• Pres de citroner, der er ved at blive gamle, og hæld citronsaften i.

• Tilsæt hakket æble – det kan du bruge i grød.

• Gamle ostkanter kan rives og bruges i omeletten eller på pizzaen.

• Hæld kikærtevæske i en skål – det er nok til at lave vegansk mayonnaise.

Egne fryseposer

Du kan bruge tomme mælkekartoner til opbevaring i fryseren. Klip toppen af, så der dannes et rektangel. Læg den mad, du vil fryse ned, i kartonen. Fold kanten ned og tap den fast rundt om med malertape. Husk at skrive på tapen, hvad kartonen indeholder.

Der findes et ordsprog, der lyder: »Et sommerfuglevingslag kan skabe en orkan«. Det betyder, at en lille handling kan få store konsekvenser. Hver begivenhed vokser sig større for hvert skridt fremad.

Alle handlinger har konsekvenser. En måde at finde ud af, hvilke konsekvenser en bestemt handling kunne få, er at benytte sig af en årsags- og konsekvenskæde. Vi kan se på, hvordan en sådan kunne se ud, når det gælder vores spisevaner

Det gode ved årsags- og konsekvenskæder er, at de er neutrale. Uanset hvor forfærdelige konsekvenserne ser ud til at blive, dømmer de ikke vores handlinger, men viser blot, hvad konsekvensen bliver. De giver os også mulighed for at udskifte nøglekomponenten – den første boks.

Hvad sker der, hvis vi udskifter det første led i årsags- og konsekvenskæden for vores fødevarer?Hvordan ville det påvirke det næste led – og det næste?