Det bedste ved os mennesker er, at vi er forskellige. Vi er gode til forskellige ting, og der er brug for os alle sammen. Nogle er dygtige til at bygge, andre kan flere sprog, nogle har altid nye ideer, og andre synes altid at kunne løse problemer.
Det er godt, at vi supplerer hinanden, for vi har brug for alle slags mennesker. Vi har brug for idémagere, problemløsere, dem, der realiserer idéerne, og dem, der formidler information om dem. Vi har brug for indsigtsfulde mennesker, der har ro til at tænke sig om, velbevandrede personer med stor viden, hurtigtænkende mennesker, der ved, hvordan man finder frem til vigtige fakta, og modige mennesker, der tør stille spørgsmålstegn ved vores ledere. Vi har brug for en gruppe, der laver mad til dem, der udtænker løsninger, og en anden, der slentrer rundt i naturen og spreder kærlighed. Der er plads til alle!
Det er ikke altid let at se sin egen rolle i livets væv, men alle har en plads og et formål! Hver eneste lapp er nødvendig for at der kan blive et helt lappetæppe.
Forbilleder inspirerer andre med deres talent, deres personlighed eller deres unikke egenskaber. Et forbillede behøver ikke at være en berømthed. Det kan være en ven, der er modigere end en selv, eller klassekammeraten, der laver verdens bedste vegopizza!
Vi mennesker drages mod glade og positive forbilleder. Vi får energi, når vi føler os inspirerede. Det føles godt at høre: »Tænk, at du tager toget til Göteborg i stedet for at flyve – sikken en flot indsats du gør for miljøet!«.
Meget bedre end »Vidste du, at en flyrejse til Göteborg forårsager lige så meget luftforurening som 40.000 togrejser af samme længde?«. Alligevel skal den oplysning jo også frem. Det er ikke en enkel afvejning – hvornår skal man inspirere, og hvornår skal man kritisere?
Prøv at inspirere dem, der står over for et valg, for eksempel den slægtning, der skal komme på besøg.
Har du tænkt over, hvordan du reagerer, når nogen er venlig over for dig, for eksempel ved at holde døren åben for dig? Det føles godt, ikke? Når du så holder døren åben for den næste person, spreder du den venlighed videre. Hvis vi hilser på vores naboer og sørger for, at der er rent, pænt og en hyggelig stemning, vil boligkvarteret trives.
Ifølge det såkaldte »det ødelagte vindue-princip« analyserer vi ubevidst alt, hvad der sker omkring os. Hvis et vindue bliver smadret i et boligkvarter – og ingen reparerer det – sender det signaler om, at »dem, der bor her, er ikke vigtige«.
Så går der ikke lang tid, før folk begynder at smide affald der eller smadre endnu flere vinduer. Løsningen? At reparere vinduet, selvfølgelig! Og samle affaldet op fra jorden.
Ordsproget »børn gør, som du gør, ikke som du siger« gælder egentlig for os alle. Vi vil gerne ligne dem, vi kan lide. Være som dem, gøre som dem. Noget, vi måske ikke tænker over, er, at andre kan blive påvirket og inspireret af os, selv når vi ikke ønsker det. Hvis du handler meget, begynder dit omgivelser måske også at gøre det, fordi det føles »normalt«.
Vi mennesker påvirker hinanden hver dag. Ikke kun gennem vores adfærd, men også gennem vores erhverv. Sygeplejersker tager sig af os, når vi bliver syge, og bygningsarbejdere sørger for, at vi har et sted at bo, for blot at nævne et par eksempler.
Nogle erhverv kan have en direkte indvirkning på miljøet. Politikere kan for eksempel beslutte, at vi skal satse mere på miljøvenlig transport. I andre erhverv kan indvirkningen være indirekte, som når togførere gør det muligt for os at køre mange sammen i et tog i stedet for at køre hver for sig i hver sin bil.
Hvad arbejder dine forældre eller andre voksne i dit nærmiljø med? Hvordan kan man sige, at de påvirker deres omgivelser gennem deres arbejde? Hvis de ikke har et arbejde lige nu, kan de måske fortælle noget om deres tidligere jobs. Hvilke jobs kunne de bedst lide, og hvorfor?
Har du tænkt over eller drømt om et bestemt erhverv? Det er selvfølgelig svært at vide allerede nu, men man kan jo altid dagdrømme! Hvad tror du, du gerne vil arbejde med?
Hvis du gerne vil arbejde med noget, der har med naturen eller miljøet at gøre, er der mange erhverv at vælge imellem. Selv i erhverv, der umiddelbart ikke ser ud til at have noget med miljøet at gøre, kan man alligevel påvirke miljøet. Som journalist kan du skrive om, hvad der sker med miljøet og klimaet. Som politiker kan du bestemme, hvordan vi skal beskytte naturen, og som landmand kan du vælge at dyrke økologisk for at beskytte jorden.
Geologer kortlægger og forvalter naturressourcerne i bjerge, jord og grundvand. De advarer os om jordskælv, vulkaner og oversvømmelser og foretager undersøgelser forud for vej- og boligbyggeri.
Meteorologer indsamler oplysninger om temperaturer, vind, skyer og regn ved hjælp af satellitter i rummet. De beregner, hvordan vejret bliver de kommende dage, og præsenterer derefter vejrudsigter i radioen og på tv. Nogle meteorologer undersøger også, hvordan klimaet ændrer sig over længere perioder.
Oceanografer undersøger havene og deltager i ekspeditioner med skibe. De studerer strømme, bølger, isens udbredelse og vandets saltindhold. De undersøger, hvordan havene påvirkes af årstiderne samt af forurening fra fabrikker, nybyggeri og spildevand. Oceanografer forsker også i klimaforandringerne
Der findes mange forskellige typer ingeniører, men de fleste arbejder med en eller anden form for teknisk udvikling. Det kan for eksempel handle om produkter, der skal gøres mere effektive eller mere miljøvenlige. En ingeniør kan også lede byggeprojekter, finde på nye opfindelser eller skabe nye måder at kommunikere på.
...er du offentlighedens øjne og ører. Du kan interviewe klimaforskere om, hvordan vejret vil blive i fremtiden, afsløre virksomheder, der dumper farligt affald i naturen, og inspirere andre ved at skrive om succesrige miljøprojekter rundt om i verden.
...er du med til at træffe beslutninger om vigtige spørgsmål. I Riksdagen, hvor politikerne mødes for at stemme, kan du stemme ja til projekter, der er gode for miljøet. Du kan også påvirke og formidle viden ved at tale om miljøspørgsmål i tv, radio og aviser.
...er du med til at uddanne fremtidens generation. Du hjælper eleverne med at forstå, hvordan naturen fungerer, og hvorfor klimaet ændrer sig. Du kan lade dine elever arbejde med miljøspørgsmål i skolen, så de bliver inspireret til at træffe gode miljøvalg også derhjemme.
Man behøver ikke at blive forsker for at kunne gøre noget godt for miljøet. I mange erhverv kan man vælge at handle miljøvenligt på mange forskellige måder.
Hvert år foretages der mere end 551 millioner busrejser i Sverige! Tænk på, hvor meget biludstødning vi undgår at udlede takket være de buschauffører, der kører os til arbejde, skoler og togstationer!
Det er ganske vist rigtigt, at busserne også udleder udstødningsgasser, men i dag drives 95 procent af al vores kollektive transport af vedvarende brændstoffer og elektricitet.
I 1990’erne producerede vi 75 procent af al den mad, vi spiste. I dag importerer vi halvdelen. Hvis vi igen begyndte at producere mere mad selv, ville vi alle vinde på det. Så ville naturen blive skånet for udledninger fra lange madtransporter, og vi ville have mad til befolkningen i krisetider.
Som landmand kan du også beskytte naturen ved at dyrke økologisk. Ved at undgå giftige bekæmpelsesmidler ender der færre giftstoffer i jorden.
En gruppe voksne i dit nærområde, som hver dag påvirker både dig og miljøet gennem deres arbejde, er personalet i din skolekantine. Det gør de for eksempel ved at tilrettelægge menuen ud fra de grøntsager, der er i sæson, og ved at minde jer elever om ikke at lægge for meget mad på tallerkenen.