TIP 5: BESKYT VORES VÆRDIFULDE VAND!

Mere end to milliarder mennesker i verden har ikke adgang til rent drikkevand. 2 milliarder mennesker = 200 gange Sveriges befolkning. 

I nogle lande er jorden så tør, at vandet i brønde, floder og søer udtørrer. I andre lande fører oversvømmelser til, at snavset vand blandes med drikkevandet. Det er ikke altid vandet, der mangler, men infrastrukturen omkring vandet. Det vil sige, at der mangler vandværker til at rense vandet og vandrør, der transporterer vandet ud til befolkningen. Derfor er mange mennesker afhængige af hjælpeorganisationer, der uddeler vanddunke og borer brønde.

Rent vand direkte fra hanen

I Sverige behøver vi blot at dreje på vandhanen for at få rent, godt og billigt vand fra hanen. Vores vand er ofte blevet filtreret naturligt på sin vej gennem jorden. Derefter renses det på vandværket, inden det pumpes ud gennem vandrørene til vores hjem.

Vores vand fra hanen er så rent, at vi ikke behøver at købe vand i butikken. Det betyder, at vi sparer penge og samtidig beskytter naturen. Jo mindre vand vi køber, jo færre plastflasker skal der fremstilles og derefter transporteres over lange afstande. Vores vand er en fantastisk ressource, som vi skal passe godt på.

Vandets kredsløb – når saltvand bliver ferskvand

Vandet på Jorden cirkulerer i et evigt kredsløb. Det meste, hele 97 procent af alt vand, er saltvand i havene. Det kan vi ikke drikke. Når vandet fra havene fordamper, bliver det til damp, der stiger op i atmosfæren. Der afkøles dampen og bliver til vanddråber, som til sidst regner ned over søer, land og hav. Det vand, der falder ned som regn, er ferskvand. Ferskvandet udgør med andre ord tre procent af Jordens vand. Det meste af ferskvandet findes frosset fast i gletsjere eller gemt dybt under jorden som grundvand – altså uden for vores rækkevidde.

Så hvor meget ferskvand har vi egentlig til rådighed? Mindre end én procent. Og det skal række til alle mennesker, dyr og planter. Så forstår du vel, hvorfor vi er nødt til at beskytte det.

Hundredvis af liter vand hver dag

I Sverige bruger hver person omkring 140 liter vand om dagen. Vi tager brusebad, trækker ud i toilettet, vasker op, vasker tøj, gør rent og laver mad. Det er en hel del vand, men vi kan faktisk reducere vores vandforbrug med et par enkle tricks.

• Luk for vandhanen, når du børster tænder. På et minut løber der seks liter vand ud af vandhanen.

• Hvis du reducerer din brusetid med fem minutter, sparer du 60 liter vand.

• Vent med at sætte opvaskemaskinen i gang, indtil den er fuld. Saml regnvand i en tønde, og brug det til at vande blomsterne.
  
  
• Reparer dryppende vandhaner. En dryppende vandhane kan spilde 55 liter vand på et døgn.

 Sørg for at have vand derhjemme

Vi kan overleve ret længe uden mad, men ikke uden vand. Hvis vi rammes af et længerevarende strømsvigt, for eksempel fordi en storm vælter træer ned over elledninger, holder vandet op med at løbe ud af hanen. Derfor er det vigtigt at sørge for, at man altid har vand derhjemme.

 Under særlige omstændigheder, f.eks. under et længerevarende strømsvigt, kan vi naturligvis ikke bruge 140 liter vand pr. person pr. dag. Vi klarer os med 3 liter vand pr. person pr. dag.

En 20-litersdunk er nok til én person i en uge.PS. Glem ikke, at kæledyr også har brug for vand.

Du kan begynde at opbevare vand allerede nu, selvom I ikke har vanddunke. Vask en tom juice- eller sodavandsflaske ren og fyld den med vand. Stil flasken et køligt sted og træk en sort pose over den, så vandet beskyttes mod bakterier. Fyld flere vandflasker på efterhånden, og udskift vandet hvert halve år, så det forbliver frisk.

Kan du huske to-reglen?

Det eneste, vi må skylle ud i toilettet, er… netop: tis, afføring og toiletpapir. Vatpinde, vådservietter og andet affald kan forårsage tilstopning i toilettet og beskadige rensningsanlæggene. Så får alle problemer med vandforsyningen.

Gamle lægemidler skal afleveres på apoteket. Hvisvi skyllerlægemidlerne ud i toilettet, ender de i søer og hav, hvor de skader dyr og planter. Også vi mennesker tager skade, da lægemidlerne i sidste ende ender i den mad, vi spiser. Det kaldes en boomerangeffekt.

Eksempler på, hvad vi IKKE må skylle ned i toilettet:

Køkkenrulle, vaskeklude og vådservietter. De opløses ikke i vandet på samme måde som toiletpapir gør, men risikerer at sætte sig fast i pumper eller rør og forårsage problemer.

Snus og cigaretskod. De indeholder blandt andet kadmium, som kan forårsage miljøproblemer, når det ender i naturen.

Bind, tamponer, vatpinde og kondomer. De kan forårsage problemer i rørledninger, pumper og på rensningsanlægget.

Kemikalier såsom lakbenzin, olie, neglelak, acetone og lignende. De risikerer at sætte den biologiske rensning i rensningsanlæggene ud af spillet og ende i naturen. Aflever dem på genbrugsstationen.

Rester af medicin. De skal afleveres på apoteket.

Hår. Håret vikler sig ind og sætter sig fast, hvilket kan forårsage tilstopninger i det kommunale kloaknet ligesom i gulvafløbet derhjemme.

Malingsrester. Ingen former for maling hører hjemme i kloakken. Malingsrester skal håndteres som farligt affald og afleveres på genbrugsstationen, både almindelig maling og kunstnermaling.

Fedt, såsom olie fra madlavningen. Fedt stivner og forårsager tilstopninger i rør og pumpestationer samt problemer i rensningsanlæggene. Tør stegepanden af med køkkenrulle og smid den i papirkurven. Større mængder olie kan du hælde over i en PET-flaske eller en mælkekarton. Alternativt kan du lade fedtet stivne og derefter skrabe det ud og smide det i skraldespanden.

Tip: Vask bilen i en bilvask!

Vask ikke bilen derhjemme – uanset hvor fristende det måtte være, når solen skinner på indkørslen. Det snavsede vand, der løber af bilen, indeholder tungmetaller, olierester og kemikalier. Det løber som regel direkte ned i en gadeafløbsbrønd eller på den nærmeste græsplæne – helt uden rensning.

Forureningerne stopper ikke der. De føres videre til vores vandløb, søer og floder og risikerer i sidste ende at ende i vores bade- og drikkevand. Der hører de ikke hjemme.

Omkring 30 % af Sveriges bilejere vasker stadig bilen derhjemme – men der findes et bedre alternativ.

Vælg en godkendt bilvask eller vaskehal, der renser vandet og helst også genbruger det. Det er bedre for miljøet, sundheden og fremtiden.

Hvad med en bilvask – det er altid en god idé! Eller et vaskeanlæg til dig, der gerne vil vaske selv, uden at der ender giftstoffer i en sø eller en flod!