TIP 2: ALLE VINDER, NÅR VI GENANVENDER!

En af de bedste måder at hjælpe naturen på er at genbruge det, vi bruger. Jo mere vi genbruger, desto mindre affald ender i naturen! Når vi afleverer en avis til papirindsamlingen, bliver den gamle avis til papir, som derefter bruges til at trykke nye aviser.

Vi gør meget mere for naturen, end vi tror, når vi sorterer vores affald. Hver gang vi afleverer en emballage (eller en avis) til genbrug, beskytter vi naturen. Det, vi har genbrugt, kan bruges som råvare, hvilket betyder, at vi kan spare på naturens ressourcer.

Sådan fungerer genbrug af elektriske produkter!

Vidste I, at…

• Vi tager affaldssortering så alvorligt, at vi har vedtaget en lov om det! Ifølge loven skal alle i Sverige sortere emballage og aviser. Vi må ikke længere smide dem i husholdningsaffaldet eller som restaffald. Også madaffald skal sorteres i dag.

• Den samlede mængde indsamlede plastemballager i løbet af de seneste fem år svarer til 1,5 omgange rundt om Jorden med opstillede flasker med opvaskemiddel.

• Stål, aluminium og glas er materialer, der kan genbruges så mange gange som man vil.

• Fremstilling af emballage af genbrugspapir kræver 40 procent mindre energi end fremstilling af emballage af nyproduceret fiber.

• Omkring halvdelen af al plastemballage smides ud med skraldet og får aldrig chancen for at blive genbrugt. Hjælp med at øge mængden af genbrugt plast ved at sortere flere plastemballager. Hver eneste emballage tæller!

Sådan bliver din familie eksperter i affaldssortering!

Tænk over det

Har du tænkt over, at de fleste varer, vi køber, kommer i en eller anden form for emballage? Shampoo, opvaskemiddel og ketchup sælges for eksempel oftest i plastflasker. Tænk over det, når du er i butikken: Hvilke ydre emballager kan du aflevere allerede der?

Skill ad, flad ud, fold sammen og sorter

Sorter

Hvis emballagen består af mere end ét materiale, og det er muligt at adskille dem, så gør det gerne! Det er for eksempel nemt at skrue metal låget af en glasbeholder. Men hvis det virker svært, kan du lade delene sidde på – meget kan sorteres under selve genvindingsprocessen. I så fald skal du sortere emballagen efter det materiale, der vejer mest. Er du i tvivl om, hvor du skal smide noget ud? Se på emballagen. Der er instruktioner i form af billeder og tekst. Der er også mærkninger på containerne.

Find flere fakta

 Du kan læse mere om, hvordan du sorterer affald på hjemmesiden sopor.nu

Klimavenligt = stilfuldt

Betragt dit brugte tøj som en ressource og ikke blot som affald. 

Altså: Prøv at reparere, sælge eller give væk – eller aflevere det som affald.

Genbrug

 Trin 1 – prøv at give tøjet en sidste chance.

Er den i stykker?

Laphuller og sy knapper fast.Lavdine jeansomtil jeansshorts eller en stofpose. Du kan mere, end du tror! Du kan finde vejledninger – videoer, der viser, hvordan man gør – på YouTube, Pinterest og Instagram.   

Er du blevet træt af tøjet?

Sælgtøjet på et loppemarked eller via Blocket, Tradera, Marketplace eller Sellpy. Du kan også arrangereen tøjbyttefestmed dine venner ellerdoneretøjet til velgørenhed.   

Hvis det ikke kan genbruges – så genanvend det

Trin 2.

• 1. Kontroller, at det er rent og tørt.
• 2. Du kan altid aflevere tøjaffald på den nærmeste genbrugsstation.
• 3. Der kan være indsamlingsbeholdere til tekstilaffald ved papirgenanvendelsen. Det er kommunen, der står for indsamlingen af tekstilaffald, så du bør kunne finde oplysninger herom på deres hjemmeside. 
• 4. I nogle byer findes der pop-up-genbrugssteder, der dukker op forskellige steder, samt genbrugsbusser, der kører rundt og indsamler genbrugelige genstande. Søg på internettet efter »genbrugsbusser«.

Farlig fast fashion

Grunden til, at vi er nødt til at tænke over vores tøj, er, attøjbranchen forårsager dobbelt så store klimautslip som luftfarten.Det skyldes dels fremstillingsprocessen og distributionen, dels at der produceres mere tøj. Før i tiden præsenterede tøjbutikkerne en ny kollektion forud for hver ny sæson. I dag præsenteres der nye tøjmodeller hver uge – og det er ofte billigt tøj af dårlig kvalitet.

Når vi køber mere, end vi har brug for, bliver garderoben fyldt op. Tøj, vi ikke ser, glemmer vi, så nogle stykker bruger vi aldrig. Til sidst er der ikke plads til mere, så vi er nødt til at smide noget ud. Svenskerne smider i gennemsnit9 kilo tøjudpr. person om året.I alt smider vi 32 000 ton = 32 millioner kilo tøj ud.

Det tøj, vi køber, sendes frem og tilbage rundt om i verden, hvilket medfører store transportrelaterede emissioner. Returvarer og genbrugsmaterialer ender ikke altid der, hvor vi tror. Det meste brændes på gigantiske affaldsbjerge i fattige lande, hvilket medfører, at giftige kemikalier siver ud i miljøet. 

Voksende bjerge af elektrisk affald – og ideer til løsninger

Vores ødelagte elektroniske apparater udgør den hurtigst voksende affaldstype i verden. Mobiltelefonen er et af de mest almindelige elektroniske apparater, og vi udskifter dem ofte, selvom de stadig virker.

I dag har 6 ud af Jordens 7,8 milliarder mennesker en mobiltelefon, og nogle har mere end én. Hver gang vi skifter mobiltelefon, forbruger vi Jordens ressourcer.

Vi producerer mere elektronikaffald for hvert år. Der er forskel på, hvordan elektronikaffaldet håndteres i de forskellige lande rundt om i verden. Mange steder smides elektronikprodukter direkte på lossepladsen, selvom giftige stoffer i materialet kan sive ud i naturen og skade både mennesker, dyr og miljøet.

Hvilken metode er bedst for planeten?

I de seneste årtier er antallet af elektriske apparater i vores hjem steget enormt. Det samme gælder verdens befolkning – og nu, hvor næsten hele verden har adgang til elektricitet, stiger efterspørgslen efter flere elektriske produkter også. Samtidig er det blevet billigere at fremstille elektriske produkter, hvilket betyder, at vi køber flere af dem.

Jo mere vi forbruger, desto vigtigere er det, at vi arbejder cirkulært. Det betyder, at vi skal beskytte naturen mod giftstoffer fra produkterne og skåne naturens ressourcer ved at genbruge og genanvende så meget som muligt.

EU har nu fremlagt en plan for, hvordan vi skal omstille os til en cirkulær økonomi.

Lineær økonomi

Vores gamle livsstil, baseret på den lineære økonomi, handlede udelukkende om at producere og sælge.

Cirkulær økonomi

Den cirkulære økonomi fungerer som et kredsløb og fokuserer på balance. Tanken er, at vi skal producere, forbruge og genanvende flere produkter for at skåne jordens ressourcer og beskytte planeten mod farlige giftstoffer.

Hvor ender vores gamle mobiltelefoner?

Hvad sker der med vores gamle mobiltelefoner, når vi køber en ny? Nogle gange afleverer vi dem som bytte for at få rabat på prisen. Så bliver de repareret og solgt til andre lande, hvor markedet for brugte mobiltelefoner er større. Nogle vælger selv at sælge deres gamle mobiltelefon på nettet, mens andre giver den til en ven eller et familiemedlem. Mange mobiltelefoner afleveres også til genbrug.

Er det tid til genbrug eller udskiftning?

De mobiltelefoner, der genbruges, sorteres og skilles ad. Derefter adskilles de forskellige dele. Giftige stoffer håndteres i lukkede rum, og det, der er tilbage, knuses, hvorefter det opdeles i forskellige bunker af materiale – som igen genbruges eller omdannes til energi.

Hjælp naturen – genanvend batterier!

Batterier gør alting meget nemmere. Vi slipper for ledninger og kan tage apparatet med overalt. Men batterier kan også være farlige. De indeholder giftige stoffer, der kan skade både naturen og de dyr, der lever der – og os mennesker – hvis de ender i naturen. Og det risikerer de at gøre, når vi smider batterierne i skraldespanden. Hvis vi i stedet lægger dem i en batteriboks ved den nærmeste genbrugsstation, kan metallerne i dem smeltes om og blive til nye produkter.

Hvis vi sorterer vores affald, kan vi omdanne en stor del af det til nye produkter. Gamle aviser bliver til nyt papir. Glasflasker og glasbeholdere smeltes om til nye glasprodukter.

Hver gang du smider glas, metal og plast i de rigtige containere på genbrugsstationen, er du med til at mindske affaldsbjerget!

Indlever flere flasker!

• I 2024 indleverede vi mere end 2,15 milliarder dåser og PET-flasker i Sverige! Det er noget at være stolt af. 

• Hver person afleverede i gennemsnit 271 dåser og flasker.

• Hver dåse, vi afleverer til pant, kan blive til en ny dåse.

Til denne opgave skal du have hjælp fra dine forældre. Bed dem om at besvare spørgsmålene. Tæl derefter pointene op ved siden af hvert svar. Længere nede kan du se, hvilken type de endte med at være.

Hvor smider du gamle batterier ud?

1. A.
   Smider jeg dem væk?! Min samling består af 428 stykker. Dine forældres svar giver 3 point.
2. B.
   I en batteriboks, hvis der er en i nærheden af mit hjem. Dine forældres svar giver 2 point.
3. C.
   Du har tænkt dig at aflevere dem på en genbrugsstation, men mister tålmodigheden og smider dem i skraldespanden. Din forælders svar giver 1 point.
4. D.
   Altid i et batterirum! Dine forældres svar giver 4 point!

Hvad gør du med avisen, når du har læst den?

1. A.
   Smider den i skraldespanden. (1 point)
2. B.
   Læg den i containeren til genbrugspapir! (4 point)
3. C.
   Den gemmer den selvfølgelig! Måske er der nogen, der gerne vil læse om, hvordan det var i Sverige i 2020. (3 point)
4. D.
   Nogle gange smider jeg det ud, og andre gange tager jeg det med til genbrugsstationen. (2 point)

Hvad gør du med din tomme plastflaske?

1. A.
   Blæseinstrumenter, ledningsopviklere, støddæmpere, vandkander eller en sandbeholder. (3 point)
2. B.
   Smider flasken i skraldespanden. (1 point)
3. C.
   Nogle gange afleverer jeg den til genbrug, andre gange smider jeg den i skraldespanden. (2 point)
4. D.
   Den returnerer jeg! (4 point)

Hvordan smider du papkasser ud?

1. A.
   Jeg presser dem sammen, så de fylder mindre i affaldsposen. (2 point)
2. B.
   Jeg smider dem i containeren til papiremballage. (4 point)
3. C.
   De egner sig udmærket som gaveæsker. (3 point)
4. D.
   Jeg smider dem ud i affaldsrummet, når ingen ser det. (1 point)

Hvad gør du med konservesdåser og andet metal?

1. A.
   Smider det i skraldespanden. (1 point)
2. B.
   Skyl den ud og aflever den til genbrugsstationen! (4 point)
3. C.
   Jeg stabler dem oven på hinanden langs væggen, indtil de når loftet. (3 point)
4. D.
   Tager det med til genbrugsstationen, hvis jeg orker. (2 point)

Hvor ender dine tomme glasflasker?

1. A.
   Nogle gange afleverer jeg flasker til pant, andre gange smider jeg dem ud. (2 point)
2. B.
   Smider det hele ud, orker ikke at tænke over det. (1 point)
3. C.
   Forhåbentlig på den anden side af Østersøen sender jeg en flaskepost til mine fætre og kusiner. (3 point)
4. D.
   Jeg afleverer de flasker, der kan pantes, og resten afleverer jeg til glasgenbrug! (4 point)

Hvad gør du med gamle elektriske apparater, brødristere og den slags?

1. A.
   De kan man bare smide væk, de er så billige. (1 point)
2. B.
   Jeg giver dem væk, hvis nogen vil have dem, ellers smider jeg dem ud. (2 point)
3. C.
   Jeg propper dem ind i opbevaringsrummet, hvis det kan lade sig gøre. Der er faktisk lidt trangt derinde. (3 point)
4. D.
   Afleveres på en genbrugsstation, et loppemarked eller til velgørenhed. (4 point)

RESULTAT SORTERINGSTYPE