TIP 7: GØR EN FORSKEL GENNEM JERES KØBSVANER!

Før i tiden havde de fleste svenske hjem kun det allermest nødvendige. Man havde møbler at sidde på, spise ved og sove i. Man havde kun så mange krus og tallerkener, at det var nok til alle. Pigerne havde et par hverdagskjoler og en søndagskjole, drengene et par korte bukser og et par lange bukser. Før mælkekartonen kom, fik man sin mælkekande fyldt op i butikken og betalte pr. liter. Det gamle Sverige var med andre ord et bæredygtigt samfund, uden at man var klar over det. Man forbrugte ikke mere, end man havde brug for, og man affaldede mindre, for eksempel ved hjælp af mælkekanderne.

Sådan ser det ikke ud i dagens Sverige. I dag har vi flere penge, og vi har valgt at bruge dem til at forbruge mere. Ordet »forbrug« betyder at købe og bruge en vare. Et samfund, hvor man forbruger meget og hurtigt, kaldes et forbrugssamfund. Jo flere ting vi køber og forbruger, jo flere råvarer har vi brug for fra naturen. En af de mest efterspurgte råvarer er olie. Det er dog ikke en vedvarende råvare. En dag vil olien løbe tør.

Har vi virkelig brug for alle de ting, vi køber? Vi ville nok klare os ganske godt med færre ting. Det er jo sådan, langt de fleste mennesker på jorden lever; langt de fleste har kun det allermest nødvendige.

Økologiske fod- og håndaftryk

Alt, hvad vi mennesker fremstiller, bruger og smider væk, belaster miljøet. Hvor stor vores indvirkning er, angives i det »økologiske fodaftryk«. Jo større fodaftryk, desto større indvirkning.

Vi gør også en indsats for at beskytte miljøet. Nu har vi for eksempel sørget for, at ozonhullet næsten er blevet repareret! Vi kan måle, hvor meget vi gør for en bæredygtig fremtid, og hjælper andre med at beskytte miljøet. Resultatet angives i »økologiske fodaftryk«.

Din forælder får et stort hul i bukserne. Hvad gør I?

1. A.
   A. Vi giver dem til en ven, der kan lide dem og kan reparere dem. Så køber vi nogle nye.
2. B.
   B. Bukserne smides ind i garderoben og glemmes.
3. C.
   C. Bukserne ryger ud, og vi skynder os hen til butikken for at købe nogle nye!
4. D.
   D. Hvis hullet ikke kan lappes, laver vi noget nyt ud af dem, for eksempel shorts eller en taske.

Du har allerede valgt en trøje i butikken, da du får øje på en anden flot trøje. Hvad gør du?

1. A.
   A. Køber dem begge. Man kan aldrig få for mange flotte trøjer!
2. B.
   B. Jeg tænker over det – har jeg brug for to nye trøjer? Har jeg allerede lignende trøjer i garderoben?
3. C.
   C. Ved det ikke. Det er netop den slags ting, der får mig til at undgå at shoppe!
4. D.
   D. Jeg vælger en af de to trøjer.

Du ser en reklame for et fedt teknologisk gadget. Hvad tænker du?

1. A.
   A. Fedt, men jeg fik jo en sådan i julegave.
2. B.
   B. Fedt, men jeg venter nok med at købe en ny, indtil min gamle går i stykker.
3. C.
   C. Den er fed, men ret overflødig. Hvis jeg køber en, bliver det en brugt.
4. D.
   D. Jeg MÅ bare have den! Jeg vil plage mine forældre, indtil jeg får den.

Din skole skal afholde et loppemarked, og alle bliver bedt om at aflevere tøj og andre ting.

1. A.
   A. Ja, nu slipper vi endelig af med en masse gammelt tøj!
2. B.
   B. Fedt! Vi kan sikkert finde en masse gode tilbud!
3. C.
   C. Give vores tøj væk?! Aldrig i livet!
4. D.
   D. Hvorfor ikke? Hvis vi bare orkede at rode i bunken af tøj på gulvet.

Køber I ofte ting til jeres bolig?

1. A.
   A. Ja, vi kan godt lide at skifte indretningsstil ofte!
2. B.
   B. Nej, men mine forældre gør det nogle gange.
3. C.
   C. Nogle gange, hvis jeg finder noget helt særligt.
4. D.
   D. Nja, men jeg har fundet masser af fine ting på loftet og på loppemarkeder og sådan.

Intet giver jer sådan et kick som at shoppe! Shopping muntrer jer op, når I er trætte, trøster jer, når I er kede af det, og gør jer glade, når I keder jer. Desuden synes I, at det er en hyggelig måde at være sammen med en ven på.

Men hvorfor ikke opdage nye måder at tilbringe tiden sammen på? Man kan jo faktisk bare gå en tur, lytte til musik eller tage en kaffe.

I forsøger at holde jeres shopping på et fornuftigt niveau. Inden I køber noget, forsøger I at huske at spørge jer selv, om I virkelig har brug for det. Hvis du allerede har tre tegnebøger, har du jo ikke brug for en fjerde, bare fordi den så flot ud i butikken.

I handler kun, hvis I virkelig har brug for noget. Ind i butikken, henter det, I skal have, ud af butikken. Oftest køber I noget på internettet, som I virkelig har brug for. At shoppe har en funktion, men det er faktisk ikke noget, I tænker særlig meget over. Der er sjovere ting at lave i livet, som at spille musik, chatte med venner… eller slappe af i sofaen!

"At dele er at vise omsorg"

Hvordan ville vores samfund se ud, hvis vi begyndte at dele mere? At samle en masse ting og tøj, som vi sjældent bruger, er jo egentlig at spilde jordens ressourcer. For at fremstille en bomulds-T-shirt bruges der for eksempel 1250 liter drikkevand. Samtidig har en milliard mennesker ikke rent vand at drikke.

Vi kan faktisk påvirke denne situation ved at træffe klogere valg.

• Når du køber tøjet – så spørg dig selv: »Har jeg virkelig brug for det her?«

• Når du har brugt det – luft det ud af og til i stedet for at vaske det efter hver brug.

• Når du er træt af det – bytt tøjet med en ven, sælg det på et loppemarked eller donér det til velgørenhed.

Gør din garderobe mere miljøvenlig

• Køb second hand, så får du unikke vintage-tøjstykker!
• Køb hellere færre tøjstykker, men af bedre kvalitet – så holder de længere!

Giv dit gamle tøj nyt liv!

• Arranger en »tøjbyttedag« i kvarteret! Så får alle tøjstykker, der er nye for dem – helt gratis!
• I kan også donere tøj i god stand til tøjindsamlinger eller genbrugsbutikker.

Reparer tingene!

I dag lever vi i en »køb-og-smid-væk«-kultur. Vi bekymrer os egentlig ikke ret meget om vores ting. Når noget går i stykker, prøver vi ikke engang at reparere det, men køber straks et nyt.

Det har industrien regnet ud, og de fremstiller mange husholdningsapparater med en levetid på 6–7 år. Meget af det, der sælges i dag, er ikke fremstillet til at holde længere end det.

Vi skal igen lære at værdsætte vores ting. Det er til gavn for både pengepungen og klimaet. Desuden skal vi lære børnene, at hver eneste ting, der fremstilles, har kostet både jordens ressourcer og menneskelig arbejdskraft. Det er på tide at forlænge levetiden på vores ting!

Gammelt bliver nyt!

I denne udfordring skal I genbruge gamle ting og tage »før og efter«-billeder!

1. Find en genstand, som du gerne må ændre på. Gennemgå gamle ting på loftet, i kælderen eller på det nærmeste loppemarked.

2. Tænk over et nyt design – og hvorfor ikke en ny funktion?

3. Tag et billede af genstanden – et såkaldt »før«-billede.

4. Sæt tingene i stand og gør dem pæne.

5. Tag et billede af det omformede objekt.

6. Vis alle de nyligt stylede genstande frem i klassen, eller hæng »før-og-efter«-plakater op