TIP 11: VÆR STÆRK I STORMEN – AT VÆRE FORBEREDT I EN KRISESITUATION

I dag tales der meget om beredskab, om at forberede sig på uforudsete hændelser såsom storme, der væltet træer over elledninger, og tørke, der forårsager vandmangel og brande. 

Vi bruger internettet rigtig meget. Vi chatter med hinanden, sender e-mails, spiller, lærer nye ting, finder vigtige oplysninger og bestiller billetter. Vores afhængighed af internettet kan blive et problem, hvis det pludselig holder op med at fungere. Så kan mange ting i vores hverdag blive påvirket.

Din kommune vil hjælpe alle indbyggere, men det kan tage lidt tid. Derfor skal vi alle have mad og vand derhjemme til mindst en uge. Det sørger de voksne i dit liv for, men alle i familien kan hjælpe til!

Det betyder, at det er en god idé at være forberedt på, hvordan man klarer sig et stykke tid uden internet, hvis sådan en situation skulle opstå.

Kriseoplysninger i radioen

Sveriges Radio P4 er den radiokanal, man skal lytte til, hvis der sker noget. Hvert amt i Sverige har en egen P4-kanal, der bringer lokale nyheder til indbyggerne.

Radiofrekvenserne for de forskellige amters P4-kanaler – skriv dem ned og gem dem!

Blekinge amt: 87,8–100,7
Dalarna:95,9–103,4
Gotland:100,2
Gävleborgs amt: 89,6–103,8
Hallands: 97,3–103,8
Jämtlands:88,2–103,6
Jönköping Amt:89,1–103,4
Kalmar:91,2–107,8
Kronoberg Amt:99,5–101,0
Norrbotten amt:96,9–103,7
Skåne:89,5–103,7
Stockholms amt:93,8–103,3
Södermanlands län:88,7–100,1
Uppsala:95,2–107,3
Värmlands län:92–105
Västerbotten-amtet: 100,2–103,9
Västernorrland: 94,5–103,9
Västmanland-amtet:100,5
Västra Götalands amt:93,8–103,7
Örebro:89,8–102,8
Östergötlands:94,8–103,9

P4 fortsætter med at sende, selvom internettet eller mobiltelefonen holder op med at fungere. Derfor er det en god idé at vide, hvilken P4-kanal der er din, så du kan lytte med, hvis der sker noget alvorligt.

Frekvens…?

Vi har to forskellige former for radiofrekvens – analog og digital.

Den analoge radio
Lyt til radioen derhjemme eller i bilen Der er ofte en knap eller en indstilling, hvor der står »P4« efterfulgt af navnet på dit område. For eksempel: P4 Malmöhus, P4 Stockholm eller P4 Göteborg.

Den klassiske radio, som har eksisteret i lang tid. Radioen med antenne, som også er almindelig i biler. Den analoge radio sender radiosignaler som bølger gennem luften. Lyden kommer direkte, lige nu. Man drejer på en knap eller trykker på en knap for at finde den rigtige frekvens.

Den digitale radio
Den digitale radio sender lyden som data, omtrent ligesom når vi sender sms’er.  Når lyden strømmer ud i rummet, er dataene – enerne og nullerne – blevet omdannet til analoge lydbølger. Lyden kommer via internettet (webradio) eller udsendes via digitale radiosignaler (DAB-radio). Med digital radio kan du ofte sætte den på pause og spole tilbage, og du kan vælge et bestemt program.

Vi lytter til digital radio på mobiltelefoner, tablets og computere med internetforbindelse samt på DAB-radioapparater og i nyere biler. Digital radio kan have mange kanaler på samme frekvens. 

Hvilken radio fungerer ved strømafbrydelse?

Analog radio (FM), med håndsving eller batteri = Ja
Digital radio (DAB) med batteri = Ja
Digital radio via internettet = Som regel nej

Den digitale DAB-radio sender radioprogrammer digitalt via æteren, mens netradioen sender programmer digitalt via internettet.

En VMA er en vigtig advarselsmeddelelse, der udsendes, når der sker noget alvorligt. Det kan være en stor ulykke, en brand med farlig røg, eller hvis noget i samfundet ikke fungerer, som det skal. Når der kommer en VMA, er det meningen, at alle skal få at vide, hvad der sker, og hvad de skal gøre for at være i sikkerhed.

Du kan høre en VMA på flere måder:

• Sirenen: Hesa Fredrik udsender lange, høje signaler. Man kan høre, når den testes – fire gange om året. Det sker altid kl. 15.00 den første mandag i marts, juni, september og december. Så snart der foretages en test, meddeles det på alle kanaler på Sveriges Radio.
• Radio: Sveriges Radios kanal P4 fortæller, hvad der er sket. 
• Mobiltelefonen: Vi kan modtage beskeder på mobiltelefonen.
• Du kan også få oplysningerne via tv og internettet.

Nogle gange sker der ulykker. Der kan opstå brand, to biler kan kollidere, eller nogen kan falde ned fra stor højde. I sådanne tilfælde er der brug for hurtig hjælp.Hvis du ser en alvorlig ulykke, skal du ringe til 112.Det er alarmnummeret, vi ringer til, når nogen har brug for øjeblikkelig hjælp.

Når du taler med medarbejderen hos SOS Alarm, er det vigtigt, at du fortæller:

• hvad der er sket
• hvor det skete
• hvem du er

Mens du forklarer alt dette, sender SOS en alarm til brandvæsenet, politiet eller ambulancetjenesten. De kører af sted så hurtigt de kan for at yde hjælp.

Opgave 1: Drikkevand og køleklamp

1. Tøm en stor PET-flaske.  

2. Fyld den med vand. OBS! Ikke helt op til kanten, da vand udvider sig, når det fryser – en fyldt flaske kan sprænge i fryseren.

 3. Den frosne flaske kan bruges som køleklods, og når den er tøet op, har du ekstra drikkevand.

Vores beredskab i forbindelse med vandforsyningen

 Alle husstande i Sverige skal have et vandlager , der rækker til mindst en uge. Cirka 3 liter pr. person pr. dag + lidt ekstra, hvis man har kæledyr.

•  En person i 7 dage: 21 liter        
• To personer i syv dage: 42 liter 
• Tre personer i syv dage: 63 liter  
• Fire personer i syv dage: 84 liter

Den bedste beredskab – fællesskabet

 Der er kun få mennesker, der har alt, hvad de har brug for, hverken i livet eller i deres beredskabskasse. Vi kan løse det meste – sammen. Har du hørt ordsproget »Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget«?

Det samme gælder beredskabet: Ingen har det hele, men alle har noget.

I et hus bor der mennesker med forskellige talenter og beredskabskasser. Familien med børn nederst har en bil med fuld tank . Manden øverst har hundrede liter vand. Kvinden på vindueskarmen har ti sække ris. Katteejeren har 150 stearinlys. Hun, der arbejder hjemmefra, har tre powerbanks og en solcelledrevet mobillader.”

Opgave 2: Lav en telefonliste

De allerfleste kan ikke huske familiens eller vennernes telefonnumre udenad. Hvis mobiltelefonen løber tør for strøm og ikke kan oplades, kan du måske låne en andens mobiltelefon. Men de har jo ikke dine telefonnumre…! I så fald vil du få stor glæde af en telefonliste.

Lav en telefonliste med din familie!

Politi, brandvæsen, sundhedscenter, låsesmed og blikkenslager er vigtige telefonnumre, man bør have lige ved hånden, men tænk også på familie, slægtninge og venner. Nogle gange er der personer i jeres nærhed, der er særligt dygtige til forskellige ting – måske nogen, der er god til at reparere ting, nogen, der ved meget om førstehjælp, eller nogen, der altid ved, hvad man skal gøre, når det bliver lidt kompliceret.

Det kan være en god idé at skrive telefonnumrene til disse personer ned også. Så ved I altid, hvem I kan ringe til, hvis I har brug for hjælp – både i almindelige situationer og hvis der skulle ske noget usædvanligt.

Tjekliste til beredskab i hjemmet

Nogle gange kan der ske ting, der gør, at strømmen går, eller at man ikke kan handle ind som normalt. Så er det godt at være forberedt! Hele familien kan sammen lave sin egen krisekasse – en kasse med vigtige ting, der kan hjælpe jer, hvis der sker noget uventet. I den kan I for eksempel have lommelygter, vand, lidt mad, et tæppe og ting, der gør, at I kan holde jer varme og trygge.

En krisekasse er en smart førstehjælpskasse, der hjælper jer med at klare jer bedre, hvis der sker noget. Så behøver I ikke at bekymre jer, for I ved, at I kan klare det. At forberede krisekassen er noget, I alle sammen kan gøre sammen. Det vil føles godt at være forberedt!

• Drikkevand til en uge – 3 liter pr. person pr. dag. 

• Mad, der ikke behøver at blive opbevaret i køleskab eller fryser.

• Feltkomfur/gaskomfur eller mad, der ikke skal tilberedes.

• Lommelygte, stearinlys, varmelys, tændstikker og lighter.

• Kontanter.

• Mobil- og solcelledrevet powerbank.

• Tæpper og soveposer.

• En radio med drejeknap til at få oplysninger.

• Plastposer, toiletpapir, vådservietter, eventuelt bleer og bind.

• Liste over vigtige telefonnumre og adresser.

Hvor skal man ringe hen, hvis der opstår brand et eller andet sted?

1. A.
   118 118.
2. B.
   112.
3. C.
   90 200.

Hvorfor er det en god idé at lave en telefonliste?

1. A.
   Hvis du mister din mobiltelefon, eller hvis den går i stykker, bliver det svært at ringe til nogen. Vi kan som regel ikke huske andres telefonnumre udenad, og de er ikke alle sammen på Hitta.se.
2. B.
   For at kunne give det videre til andre personer, der kan ringe til mine slægtninge.
3. C.
   For at huske, hvem jeg skal ringe til fra min telefon, hvis der opstår en krise.

Hvor meget vand har 4 personer brug for i løbet af en uge?

1. A.
   16 liter vand
2. B.
   36 liter vand
3. C.
   84 liter vand

På hvilken radiokanal kan man høre »Vigtig meddelelse til offentligheden« (VMA)?

1. A.
   Sveriges Radio P1
2. B.
   RIX FM
3. C.
   Sveriges Radio P4

Når der sker noget alvorligt i samfundet – såsom strømafbrydelser, storme, oversvømmelser, sprængninger, ulykker eller andre kriser – spredes informationen utroligt hurtigt. Hvis det kan være svært for os voksne at forstå, kan vi forestille os, hvordan det kan opleves af børnene.

Billeder og overskrifter kan virke skræmmende. Samtidig er børn nysgerrige, lytter med på voksnes samtaler og opfanger mere, end man tror. Børn har svært ved at skelne mellem fakta og rygter. Derfor er du som forælder utrolig vigtig.

✔️ Forklar det roligt og enkelt! Fortæl, hvad der er sket, med ord, der passer til barnets alder. Fokuser på det vigtigste, og undgå detaljer, der kan skabe unødvendig bekymring.

✔️ Bekræft barnets følelser! Det er helt i orden at være bange, bekymret eller tankefuld. Børn har brug for at høre, at deres følelser er normale, og at du er der for dem.

✔️ Besvar spørgsmål – men giv ikke for mange oplysninger! Børn stiller ofte meget direkte spørgsmål. Svar ærligt, men kortfattet. De har brug for tryghed, ikke flere detaljer.

✔️ Vis, at de voksne har styr på tingene! Forklar , at der er folk, der arbejder på at løse situationen: redningstjenesten, politiet, sundhedsvæsenet og myndighederne. Det giver børnene en større tryghed.

✔️ Hjælp barnet med at finde de rigtige oplysninger! Både voksne og børn støder på rygter på de sociale medier. Vis, at der findes pålidelige kilder – som Sveriges Radio P4 og krisinformation.se – og at det er dem, I skal stole på.

✔️ Vær til stede! I krisesituationer er det vigtigere end nogensinde, at børn får ekstra tid, faste rutiner og tryghed.

Læs mere om beredskab

Krisinformation.se – kriseinformation til voksne

Lilla krisinfo.se – information til børn om beredskab og kriser

Når der sker noget alvorligt i samfundet, påvirker det også børn. På Lilla Krisinfo findes der oplysninger fra svenske myndigheder, der er rettet mod børn og unge.

  Myndigheten för Civilt Försvar –råd til privatpersoner

Myndigheden for civilforsvaret formidler oplysninger til alle, der bor i Sverige. Her finder du vores råd til dig som privatperson – om alt fra beskyttelsesrum til beredskab og brandsikkerhed.

I brochuren får du råd om, hvordan du kan forberede dig, og hvad du bør gøre, hvis der opstår en krise. Du kan downloade den digitalt eller bestille flere eksemplarer.